Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Bilist påkørte sygehusindgang: Jeg havde det elendigt

Den 64-årige mand, der 2. juni kørte ind i sygehusets indgangsparti, har erklæret sig stærkt sindssvækket i gerningsøjeblikket, og sagen skal derfor for en domsmandsret. Privat arkivfoto

Bilist påkørte sygehusindgang: Jeg havde det elendigt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Retssag: 64-årig mand erkender at have torpederet indgangspartiet på Sønderborg sygehus i bil, men sagen skal for en domsmandsret, fordi tiltalte menes at have været sindsyg i gerningsøjeblikket.

SØNDERBORG: Det var et råb om hjælp, da en 63-årig mand i bil tidligt om morgenen 2. juni kørte ind i indgangen på Sønderborg Sygehus. Han blev stoppet af to betonsøjler, men indgangspartiet og glaskarrusel lå i ruiner.

- Jeg havde det så elendigt. Jeg var overrasket over, jeg ikke blev slået ihjel. Jeg kørte en Volvo, så jeg overlevede. Jeg var tosset i hovedet. Da jeg først var derinde, var al den elendighed, jeg havde i hovedet, væk, fortalte den nu 64-årige i retten torsdag.

Han var indkaldt til en tilståelsessag og erkender påkørslen, og at han kørte op over et fodgængerareal, men da han påberåber sig at have været stærkt sindssvækket i gerningsøjeblikket, skal sagen for en domsmandsret.

- Jeg havde fået prostatakræft og var i behandling med hormonpiller. Psykisk tog det enormt hårdt på mig, fortalte manden i retten.

Hormonpræparatet bestod af kvindeligt kønshormon.

- Det gjorde, jeg blev tosset i hovedet. Jeg ved ikke, hvor jeg ville hen. Det rodede bare i mit hoved, sagde han.

Fakta
Indgangspartiet på Sønderborg Sygehus blev sat midlertidigt i stand, efter den 64-årige var kørt ind i det tidligt om morgenen 2. juni. Hele forhallen skal bygges om de kommende år, så der var ingen grund til at sætte glaskarusellen og modtagelsen i funklende ny stand i sommer. Top Danmark anslår erstatsningskravet mod tiltalte til at beløbe sig til 600.000 kroner. Desuden er der krav om frakendelse af kørekortet. Hans bil er totalskadet. En domsmandsret afgør næste år strafudmålingen, og om manden erklæres sindsyg i gerningsøjeblikket. Der skal også tages stilling til, om manden skal underkastes en mentalundersøgelse, hvilket hidtil ikke er sket. Den 64-årige har haft et mangeårigt misbrug af alkohol og euforiserende stoffer og føler sig efter eget udsagn jævnligt depressiv. Han har indtil videre ikke samarbejdet om misbrugsbehandling.

Driver virksomhed

Han forklarede, han speedede op og kørte ind over fliserne, hvor taxaer sætter passagerer af, og fortsatte ind i indgangspartiet. Han læderede to lændehvirvler, men har det godt i dag. Han er kræftfri og balanceret medicineret med lykkepiller.

- Det ser voldsomt ud, sagde anklager Tine Krarup Pedersen om fotos af glasdyngerne i indgangspartiet.

Den 64-årige var ugen forinden kørt til sygehuset, fordi han havde det rigtig skidt. En sygeplejerske sendte ham i ambulance til sygehuset i Aabenraa, og han var indlagt et par dage. 2. juni havde han det endnu værre og kørte igen til sygehuset i de tidlige morgentimer. 

Han startede sit misbrug af hash og alkohol som ung hippie i Sverige. Han har sidenn været indlagt på Augustenborg sygehus.

Manden driver en velfungerende familievirksomhed og er villig til at gå i misbrugsbehandling og udøve samfundstjeneste.

- Jeg har fantastisk dygtige medarbejdere, sagde han.