Beskæftigelsespolitik skal løfte samarbejdet så flere får job


Beskæftigelsespolitik skal løfte samarbejdet så flere får job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Beskæftigelsespolitikken 2019 - 2022 er blevet godkendt af Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget. Målet er færre på offentlig forsørgelse.

Sønderborg: - Samarbejde og færre på offentlig forsørgelse er vigtige og ambitiøse mål. Vi har stor fokus på at fastholde og udbygge det gode samarbejde med virksomhederne. Her er kodeordene god service og sikring af, at virksomhederne får den arbejdskraft, de efterspørger. Endelig har vi fokus på opkvalificering af ledige, så kompetencerne matcher virksomhedernes behov, og på at fastholde flere delvis-sygemeldte på virksomhederne.

Sådan siger Jan Prokopek Jensen, der er formand for Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget.

Hvis så mange ledige som muligt skal uddannelse eller i beskæftigelse kræver det en målrettet indsats.

Beskæftigelsespolitikken er derfor tilpasset tre forskellige målgrupper.

Ledige, der er tæt på job skal hurtigt i arbejde, så de undgår at blive langtidsledige.

Ledige, der er længere væk fra job skal have en målrettet og tværfaglig indsats med respekt for den enkelte. Langtidsledighed skal forebygges og flere skal i småjobs og fleksjobs.

De unge ledige skal have den rette hjælp og støtte. De skal have én sammenhængende plan og én fast kontaktperson. Fokus er tydeligt på uddannelse med jobmuligheder.

- Det er utrolig vigtigt, at medarbejderne på Jobcenter Sønderborg fortsat møder borgerne ud fra værdien "Vi tror på dig" og endda lidt mere end den enkelte borger selv gør, siger Niels Ole Bennedsen, næstformand i arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget.

Beskæftigelsespolitikken behandles i byrådet 27. marts.

Beskæftigelsespolitik skal løfte samarbejdet så flere får job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce