Begrænset interesse for varmefusion

Sønderborg Fjernvarme ønsker som storebror at fusionere med Gråsten Fjernvarme, og det ser nu ud til at falde på plads, så de to selskaber med grøn energiforsyning som solceller, biobrændsel og geotermi kan forsyne de tilsammen 12.000 kunder i fællesskab. Arkivfoto

Begrænset interesse for varmefusion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I løbet af en to-årig periode vil Gråsten og Sønderborg have et fusioneret fjernvarmeselskab, og måske slutter Augustenborg sig til.

SØNDERBORG: Med ekstraordinære generalforsamlinger torsdag i Gråsten og Sønderborg Fjernvarme er en fusion af de to selskaber et stort skridt nærmere.

96 mødte op på Business College Syd i Sønderborg for at høre om sammenslutningen, der blev vedtaget med 145 stemmer for, 22 imod og to blanke. De fremmødte har en eller to stemmer alt efter, om de har egen måler eller fordelingsmåler. Da der skal møde to tredjedele af de 10.500 aftagere op og stemme med to tredjedels flertal for en fusion, var det nærmest givet på forhånd, der skal finde en ny ekstraordinær generalforsamling sted.

Det foregår for Sønderborg Fjernvarmes vedkommende 27. september klokken 19 samme sted. Da skal to tredjedel af de tilstedeværende stemme for fusionen, så er den vedtaget.

- Vi er tilfredse nok med generalforsamlingen, siger direktør Erik Wolff, der havde opfordret så mange som muligt til at give deres besyv med om fusionen.

Der er traditionelt ikke voldsomt stort fremmøde ved varmeselskabers generalforsamlinger.

- Der var en del diskussionen, men bred opbakning til fusionen. Der blev især spurgt til økonomien, og om fordelene for Sønderborg er store nok. Det er de, selv om fordelen er størst for gråstenerne, siger formand i Sønderborg Fjernvarme Claus Plum.

- Sammen bliver vi stærkere. På sigt prøver vi også at få Augustenborg med i samarbejdet for at fuldende fusionen, hvis det kan lade sig gøre. Jeg er glad for, vi fik bearbejdet de hurdler, der var med Gråsten Andelsboligforening. Vi fik løst det fint samtidig med, vi kan se os selv i de nye vedtægter, siger Claus Plum.

Velvilje
Forbrugerne i Sønderborg Fjernvarme har været fusionsplanerne med Gråsten overvejende positiv stemt, selv om fordelen er størst for forbrugerne i Gråsten, der vinder mest på stordriftsfordelene. I Gråsten satte andelsboligforeningen sig på tværs for en fusion ved årsskiftet med det resultat, de ekstraordinære generalforsamlinger blev udskudt trekvart år. Nu er sammenslutningen på vej til at blive gennemført med overbevisende flertal i både Gråsten og Sønderborg. På den ordinære generalforsamling i Sønderborg Fjernvarme var der også opbakning til fusionsplanerne.

Presse eller ej

I Gråsten gik bølgerne højt over, at pressen på forhånd var nægtet adgang. Det var ikke tilfældet i Sønderborg, der fastholder, at afgørende beslutninger om fusion er forbeholdt andelshavere. De skal kunne tage stilling uden pressens tilstedeværelse, også selv om selskabet forsyner en stor del af befolkningen med varme, og journalister kan deltage som andelshavere på en generalforsamling.

- Vi har intet at skjule, siger Claus Plum.

Begrænset interesse for varmefusion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce