Badegæster får mindre tid i svømmehallen

Der er trængsel på banerne i Humlehøj-Hallen, hvor 12 foreninger, borgere og turister skal deles om seks baner. Arkivfoto

Badegæster får mindre tid i svømmehallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kulturudvalget har valgt at fortsætte med mindre badetid til borgere i Humlehøj-Hallen for at give foreningerne mere plads i vandet.

Sønderborg: Der er stadig store udfordringer med at give foreninger og borgere plads nok i Humlehøj-Hallens seks bassiner.

12 foreninger, kommunens borgere samt turister benytter banerne, og det har i årevis givet især Svømmeklubben Sønderborg problemer.

Klubben bliver hver sæson nødt til at afvise omkring 200 børn. Problemerne blev værre, da Idrætshøjskolen blev nødt til at lukke sin svømmehal på grund af strengere regler fra Miljøministeriet. Svømmehallen åbner tidligst i februar 2019.

- Der er mangel på vandtimer. Derfor har vi svært ved at få det hele til at gå op, for alle vil helst have primetime - både borgere og klubber, siger halinspektør Jan Nicolaisen.

I august blev der lavet en midlertidig løsning, da man ændrede på fordelingen af vandtiderne i svømmehallen. Udvalget for kultur, idræt, handel og turisme valgte en model, hvor Svømmeklubben Sønderborg og Sønderborg Triathlon Klub fik ekstra banetimer. Det betød, at der er seks færre timer til offentligheden. Den ordning har kørt siden august, og kulturudvalget har nu besluttet, at samme ordning skal fortsætte fra januar til juli.

- Vores kapacitet er begrænset, og idrætshøjskolens svømmehal er stadig lukket. Derfor forlænger vi den eksisterende ordning. Der vil være en periode i svømmehallen, hvor tilgængeligheden er begrænset. Det er beklageligt men nødvendigt. Vi har modtaget breve fra borgere, som synes, det er ærgerligt, at de som hidtil ikke kan bruge svømmehallen. Men det er min forventning, at vi udvider åbningstiden for offentligheden igen, siger Stephan Kleinschmidt (Sl.P.), der er udvalgsformand.

Åbningstider
Åbningstiderne er de samme, men antallet af baner til offentligheden er reduceret. Tidligere var der offentlig svømning på alle seks baner hver tirsdag og torsdag klokken 14-20. I dag er det reduceret til to baner til offentligheden fra klokken 17-20. Svømmeklubben har de fire andre baner. Det betyder også, at efter 17 er svømmehallen kun åben for voksne - og ikke børnefamilier som tidligere, kunne være i svømmehallen til klokken 19.

1600 færre i svømmehallen

Modellen er blevet evalueret af klubberne, som er tilfredse med tildelingen af vandtid. Kun Sønderborg Sportsdykker Klub har brug for flere baner og har derfor oprettet venteliste til sine hold. Folkeoplysningsudvalget har også anbefalet at fortsætte med modellen. Borgere har klaget over, at der er mange svømmere i bassinet af gangen samt, at der er trængsel i omklædningsrummet.

Svømmehallen har registreret et fald i besøgstallet i den offentlige svømmetid i forhold til 2017. Især torsdag morgen samt tirsdag og torsdag eftermiddage har været ramt med i alt 1600 færre gæster. Faldet i besøgstallet har betydet, at billetindtægterne er faldet med 40.000 kroner.

- Besøgstaller er meget afhængigt af vejret. Om der er sol eller regn. Tallene vinger op og ned. Jeg havde faktisk troet, det var værre. Jeg synes, det er godt, at man kører forsøgsperioden sæsonen ud, så vi kan evaluere på det til foråret, siger Jan Nicolaisen.

Svømmeklubben Sønderborg arbejder på at bygge en svømmehal ved siden af den eksisterende svømmehal i Humlehøj-Hallen. Klubben har et projekt til 67 millioner, hvor der er 10 baner. Byrådet vil støtte projektet med op til 30 procent, men foreningen mangler resten af byggesummen.

Badegæster får mindre tid i svømmehallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce