Anmeldelse: Gigantisk opbud og stor begejstring gav succes

Stående klapsalver til symfoniorkestret og korene. Privatfoto

Anmeldelse: Gigantisk opbud og stor begejstring gav succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tirsdagens opførelse af Carl Orffs pragtværk Carmina Burana blev en sjælden oplevelse med ca. 200 sangere fra fem gymnasiekor, tre sangsolister og Sønderjyllands Symfoniorkester.

Sønderborg: Carmina Burana har rødder tilbage til 1200-tallet og består af en række sange fundet i et benediktinerkloster i Bayern. Carl Orff stødte på den trykte udgave i 1934 og blev så begejstret for indholdet, at han straks gav sig i kast med det korværk, der skulle blive det mest opførte korværk i det tyvende århundrede. Uropførelsen fandt sted i 1937.

Værket har stadig bevaret sin tiltrækningskraft, hvilket viser sig ved, at det alene her i landet bliver opført fem steder indenfor perioden december 2018 og marts 2019.

Det består af en række tekster, som beskriver dagliglivet, navnlig det lystige og usalige, omkring tolvhundredetallet og sat sammen til en helhed med en indledning og afslutning om lykkens herredømme og svigefuldhed.

Midterstykket består af tre dele, først om det spirende forår med ungdommens forventninger og angst for ikke at møde kærligheden, dernæst om livet på kroen med druk, spil og hor samt til sidst en overdådig beskrivelse af kærligheden, hvor intet er overladt til fantasien, og hvor sopranen opnår fuld udløsning i den afsluttende arie med ordene "Du dejligste, helt jeg undergi'r mig dig."

Smukke partier

Carl Orff har skrevet en meget kraftfuld og enkel musik til teksterne. Orkestret bliver først og fremmest benyttet som rytmegivende, hvilket viser sig i den store slagtøjsgruppe (seks musikere), to klaverer og de dybe blæsere.

De tre sangsolister Frederikke Kampmann (sopran), Joaquin Asiáin (tenor) og Joa Helgesson (baryton) er mindre fremtrædende i værket, men navnlig sopranen har nogle smukke partier, smukt fremført, mens de to herrestemmer er presset til at synge i nogle meget høje lejer, der gav dem en grotesk fremtræden, helt tilsigtet fra komponistens side.

Gymnasiekorene bar en meget væsentlig af opførelsen med deres helt åbenlyse begejstring for at deltage og iver efter at følge dirigentens anvisninger. Bjarte Engeset viste sig som en stor inspirator for både kor og orkester, og bifaldet - i øvrigt fra korets medlemmer - gav stor kvittering for den flotte opførelse. Anmelderen ønsker hele ensemblet lige så stor succes i Slesvig og Haderslev.

Anmeldelse: Gigantisk opbud og stor begejstring gav succes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce