Anmeldelse: Bon Jovi leverede skuffende indsats

Bon Jovi og Def Leppard gav tirsdag aften koncert på Kær Vestermark i Sønderborg. Foto: Timo Battefeld

Anmeldelse: Bon Jovi leverede skuffende indsats

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det blev en halvslatten oplevelse, da det amerikanske storband spillede foran 25.000 mennesker i Sønderborg.

Sønderborg: Omgivelserne, vejret og numrene var til det, men det blev bare aldrig helt godt, da Bon Jovi tirsdag aften spillede foran op imod 25.000 mennesker i Sønderborg - den største koncert i byens historie. Dertil stod forsanger Jon Bon Jovis stemme simpelthen for svagt.

Manden fra New Jerseys vokal er ligesom mange andre sangers blevet mindre med årene, men denne aften savnede den ud over kraft også akkuratesse. Den 57-årige Jon Bon Jovis stemme druknede i flere momenterne nærmest i lyden fra bandet, og andre gange sad den simpelthen ikke i skabet.

Man kan ikke klandre Bon Jovi for ikke at prøve at fyre en fest af, men det lykkedes trods hårdt arbejde bare aldrig helt. Der blev ikke sparet på virkemidlerne ej heller superhitsene fra dengang i 80'erne og 90'erne, hvor bandet havde sin storhedstid.

Symptomatisk begyndte de første mange mennesker også allerede at smutte fra den over to timer lange koncert inden de obligatorisk ekstranumre, hvor i øvrigt publikum havde mere end svært ved at mønstre gejst til at klappe bandet ind igen.

Bon Jovi
Blev dannet af forsangeren Jon Bon Jovi, guitaristen Richie Sambora, trommeslageren Tico Torres, pianisten David Bryan og bassisten Alec John Such i 1983. Bon Jovi har solgt over 34 millioner album i USA, og over 120 millioner album i hele verden. Bon Jovis mest solgte album er "Slippery When Wet" fra 1986 med bl.a. en af bandets nok mest kendte sange "Livin' On a Prayer".
Bon Jovi og Def Leppard gav tirsdag aften koncert på Kær Vestermark i Sønderborg. Foto: Timo Battefeld
Bon Jovi og Def Leppard gav tirsdag aften koncert på Kær Vestermark i Sønderborg. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld

Eneste besøg i Danmark

Alt var ellers kørt i stilling til en mindeværdig aften, da Bon Jovis europæiske "This House Is Not For Sale" turné kom forbi Sønderborg. Eneste besøg i Danmark og første siden Parken i 2013.

Aftenens arrangør Kultur i Syd havde bygget en imponerende plads op, hvor der ikke så ud til at mangle noget. Og da voldsomt regnvejr stilnede af midt på eftermiddagen, så alt ud til at kunne ende lykkeligt.

Man havde håbet på 35.000 koncertgæster, men endte på 25.000, hvilket giver et millionunderskud. Alligevel pænt besøg også set i den sammenhæng, at der første gang Sønderborg blander sig i rækken af byer, som har formatet til at trække de største internationale rock-navne til Danmark.

Bon Jovi er da heller ingen hvem som helt.

Bandet blev dannet tilbage i 1983, albumdebuterede året efter, brød for alvor igennem i 1986 med deres tredje album "Slippery When Wet". Det har udsendt 13 album, som har udløst et pladesalg på over 130 millioner samt 2.500 koncerter i over 50 lande for mere end 32 millioner fans.

Bon Jovi og Def Leppard gav tirsdag aften koncert på Kær Vestermark i Sønderborg. Foto: Timo Battefeld
Bon Jovi og Def Leppard gav tirsdag aften koncert på Kær Vestermark i Sønderborg. Foto: Timo Battefeld
Foto: Timo Battefeld

Spillede de store hits

Publikum kom for at høre de gamle numre, og det fik de. Vi fik blandt andet kæmpe hits som "You Give Love A Bad Name", "It's My Life", "Bad Medicine", "Keep the Faith" og "Livin' On A Prayer" - alle som dog ligger en del år tilbage, men hvad gør det.

Ørehængerne blev leveret fint mikset sammen med nyere og mere ukendte numre for den brede skare. Bon Jovi ved efter mere end 30 år på landevejen godt, hvad koncertgæsterne gerne vil have. Der blev da heller ikke sparet på virkemidlerne.

Jon Bon Jovi bød både op til fællessang og styrtede rundt på scenen - og en enkelt gang nede ved publikum - som en anden ungersvend. Men som aftenen skred frem, var det som om gejsten hos både publikum og forsangeren begyndte at svinde ind.

Efter et ellers gedigent midterstykke, hvor det i øvrigt meget velspillende band virkelig foldede sig ud, udeblev den store finale. I reklamematerialet for Bon Jovi var bandet beskrevet som "En Vild Aften". Det holdt dog langt fra stik i det sønderjyske.

Gerne flere stadionkoncerter

Store stjerner som Eric Clapton, Roger Waters, Elton John, Sting, BB King, Mark Knopfler og mange flere har tidligere lagt vejen forbi Sønderborg, men aldrig før har det været muligt at samle så stort et publikum.

Tirsdag aften viste arrangøren Kultur i Syd, at den ligesom andre jyske byer som for eksempel Horsens godt kan styre at have besøg af store internationale koncertnavne. Lyden, som altid er en udfordring på åbne pladser, var fin. Resten af afviklingen det samme med de skønhedsfejl der nu altid vil være en første gang.

På trods af underskud og Bon Jovis skuffende indvielse af det nye koncertområde i det tidligere øvelsesterræn lige nord for Sønderborg - i øvrigt med velspillede Def Leppard som "Very Special Guest", så gør det gerne igen.

Området er velegnet til stadionkoncerter eller måske endda en festival, men gerne med endnu større og mere velspillende navne end aftenens falmende rockgiganter fra Amerika.

Anmeldelse: Bon Jovi leverede skuffende indsats

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce