Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Anmeldelse: 70 år i musikkens tegn

Sønderjyllands Symfoniorkester fortolkede Anders Koppels musik.Arkivfoto: Omar Ingerslev

Anmeldelse: 70 år i musikkens tegn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderjyllands Symfoniorkester og Benjamin Koppel var i symbiose om at opføre far Anders Koppels 1. Saxofon koncert.

Sønderborg: Da jeg satte mig i bilen efter koncerten, slukkede jeg radioen, for ikke at ødelægge den stemning, Anders Koppels musik gav.

Anders Koppel skaber musik og er ikke begrænset af noget så sølle som genre.

Og det kan sagtens høres i hans musik som er uforudsigelig, men stadig med enorme evner til at illustrere, med titler som svanesang og solnedgang fanger hans musik præcis de billeder og stemninger, man forventer. En sol der langsomt går ned og den røde farve sænker sig, alt imens musikken fanger hver en nuance af det røde og gør den varm og indbydende.

Sønderjyllands Symfoniorkester og Benjamin Koppel på saxofon var i en nærmest symbiose om at opføre sin far, Anders Koppels, 1. Saxofon koncert, som fik publikum til at sidde næsten fortryllet og falde hen i sine helt egne tanker, hvorefter man blidt blev bragt tilbage til virkeligheden af musikkens variationer.

Inden koncertstarten blev vi introduceret til Anders Koppel i et hyggeligt interview, hvor snakken blandt andet handlede om den arv og det håndværk Anders Koppel er vokset op i. Og hvordan han har arvet håndværket og ikke er blevet uddannet i komposition, men selv har fået lov til at fordybe sig, uden andres indblanding. Og det er tydeligt at høre i hans musik, som er meget karakteristisk.

Første halvdel var Koppels koncert nr. 1 for saxofon og orkester, hvor sønnen Benjamin spillede saxofon og Sønderjyllands Symfoniorkester akkompagnerede ham og komplimenterede den smukke musik. Specielt satsen "adagio" var utrolig, fangende og fængende. Publikum tog også godt imod koncerten, for den fik stående applaus, hvorefter koncerten fortsatte med svanesang fra saxofonen og strygergruppen og harpe med stadig samme høje niveau.

Efter pausen var symfoniorkesteret sendt hjem og Koppel søn og trio fortsatte den store musikalitet men i en mere intim stemning.

Alt i alt var det en super god oplevelse, og vi kunne have siddet der hele natten i den uendelige musikalske kreativitet.  

 

"Anders Koppel 70 år" i Koncertsalen Alsion 28. september 2017 med Sønderjyllands Symfoniorkester. Dirigent: Casper Schreiber. Solister: Benjamin Koppel, saxofon og Koppel og søn trio.