Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ændringer af konfirmationer får præsten til at sige op

Sidste forår valgte Hanne Lund at flytte hjem til sit fødesogn for at blive præst på Nordals. Det var især konfirmationsundervisningen, der trak. Derfor er hun ikke tilfreds med, at der nu ændres i fordelingen af konfirmander. Arkivfoto: Timo Battefeld

Ændringer af konfirmationer får præsten til at sige op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mindre end et år efter, at Hanne Lund blev ansat som sognepræst i Oksbøl, har hun sagt sit job op. Hendes bror Oskar Lund, der er formand for menighedsrådet, går også.

Oksbøl: 1. juli står Oksbøl Sogn igen uden præst. Hanne Lund, der blev ansat samme dato et år tidligere, har sagt sit job op.

Hanne Lund siger til JydskeVestkysten, at hun stopper, fordi hendes stilling står til at blive ændret. I stedet for at konfirmere alle elever fra Østerlund og Oksbøl Friskoler skal præsten i Oksbøl fremover kun konfirmere de af skolernes elever, der bor i pastoratet.

- En vægtig grund til, at jeg søgte jobbet, var netop, at jeg ville få masser af konfirmander. Jeg må bøje mig for, at andre har ret til at ændre på fordelingen, men jeg vil ikke være med til den strukturændring, og derfor siger jeg op, forklarer hun.

Af hensyn til de 30 unge, Hanne Lund skal konfirmere 10. og 12 maj, har hun valgt først at indgive sin opsigelse nu. Hun har tre måneders opsigelse.

To om opgaverne
Sognepræsten i Oksbøl deler arbejdet i Nordborg-Oksbøl Pastorat med Heidi Sørensen Freund, der bor i præstegården i Nordborg. Hun blev ansat i april 2017. Da var det meningen, at præsten Oksbøl skulle konfirmere alle elever fra Oksbøl Friskole og Friskolen Østerlund, mens kollegaen i Nordborg skule konfirmere elever fra Nordborg Skole.Da Hanne Lund blev ansat i juli 2017, var hendes bror Oskar Lund ikke med i ansættelsesudvalget.

- Respekt for det

Provst Anne Margrethe Hvas oplyser, at hun ikke er bekendt med Hanne Lunds grund til at sige op. Hun understreger, at det ikke er usædvanligt, at en præst rejser, hvis hun f. eks finder ud af, at jobbet alligevel ikke er det, hun forventede.

- Og respekt for det. Hvis man ikke trives, er der jo ingen grund til at trække pinen ud, mener provst Anne Margrethe Hvas.

Det mest usædvanlige er måske snarere, at præstens bror Oskar Lund, der er formand for menighedsrådet, også ønsker at stoppe. Da han er valgt via et borgerligt ombud, kan han imidlertid ikke bare gå. På torsdag tager menighedsrådet stilling til hans ønske.

I praksis får alle, der ønsker at træde ud af et menighedsråd, dog lov at stoppe.

Ikke tale om

Hvorfor præstens bror Oskar Lund vil stoppe, ønsker han først at udtale sig om, når han ikke længere er formand for menighedsrådet.

Herefter skal menighedsrådet konstituere sig med ny formand. Om der er fastsat en dato og i givet fald hvornår, vil næstformand i menighedsrådet Karin Bonde Eriksen ikke oplyse.

- Jeg udtaler mig ikke til pressen. Ikke tale om. Tag og koncentrer dig om noget andet - gør dit blad bedre, siger hun.

Hanne Lund rejser tilbage til Lolland, hvor hun gennem 10 år har været sognepræst i Sandby-Branderslev Pastorat. Provst Anne Margrethe Hvas håber, at det vil lykkedes at finde en ny præst til ansættelse efter sommerferien.

Ændringer af konfirmationer får præsten til at sige op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.