Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ægtepar bag butikskæde på vej mod personlig konkurs

Da det gik bedst havde ægteparret fem Betweens-butikker, en netbutik samt Bekids i Sønderborg, der var for de mindre børn. Arkivfoto: Claus Rantzau Møller

Ægtepar bag butikskæde på vej mod personlig konkurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kreditorer i den nu lukkede børnetøjkæde Betweens vil have deres penge og har derfor begæret ejerne Jeanet Deleuran og Rudi Knudsen konkurs.

Sønderborg: De tidligere butiksejere Jeanet Deleuran og Rudi Knudsen er personligt blevet taget under konkursbehandling af Skifteretten i Sønderborg. Det samme er deres to selskaber RK Aabenraa ApS og Betweens I/S.

- Det er nogle kreditorer - helt nøjagtigt lønmodtagere - i Kolding, der har begæret dem konkurs, fortæller advokat Per Buttenschøn, der er kurator i sagerne.

I november lukkede ægteparret med kort varsel deres Betweens-butikker på gågaden i Aabenraa og Jernbanegade i Sønderborg. Lukningen tvang halvanden måned senere Rudi Knudsen til at opgive sit ejerskab af Wagner-butikker i Aabenraa og Svendborg. Kæden bag butikkerne overtog forretningen i Aabenraa, mens den på Fyn blev lukket.

- Det er en hård branche, siger Per Buttenschøn, der for få dage siden overtog sagen. Derfor kan han for eksempel ikke sige noget om, hvor meget gæld og hvor mange kreditorer med udestående der er.

- Der kommer til at gå noget tid, inden jeg har et overblik. Jeg har et godt stykke arbejde foran mig.

Det er nogle kreditorer - helt nøjagtigt lønmodtagere - i Kolding, der har begæret dem konkurs.
Kurator og advokat Per Buttenschøn

Ni år med børnetøj

Jeanet Deleuran og Rudi Knudsen åbnede i 2008 deres første Betweens-butik beliggende på Perlegade i Sønderborg med tøj til drenge og piger i alderen 8 til 18 år. I 2009 kom Aabenraa samt forretninger i Vejle, Haderslev, Aarhus og en netbutik til.

I 2011 rykkede deres Sønderborg-butik til Jernbanegade og åbnede samtidig på den gamle adresse Betweens Outlet, der senere blev lavet om til Bekids med børnetøj i aldersgruppen 0-8 år. Sidstnævnte lukkede i 2013, mens butikkerne i Haderslev og Aarhus blev lukket i henholdsvis 2015 og 2014. Advokaten ved ikke, hvad status er på butikken i Vejle.

Jeanet Knudsen har tidligere været medejer af Solo i Sønderborg, mens Rudi Knudsen var medejer af Wagner, da den lå på den øvre del af Perlegade.

For at et selskab eller person kan erklæres konkurs, er det en betingelse, at skyldneren er insolvent. Man er insolvent, hvis man ikke kan betale sin gæld til tiden, og betalingsvanskelighederne ikke kun er midlertidige.