1864-center kan miste millioner

Historiecenter Dybbøl Banke har hidtil taget sig af den historiske formidling og information om 1864, men har nu fået sig et økonomisk skud for boven, da Arbejdsmarkedets Feriefond har krævet et lån på 7,6 mio. kr. tilbagebetalt. Arkivfoto: Claus Thorsted

1864-center kan miste millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historiecenter Dybbøl Banke er en af de danske kulturinstitutioner, som nu er i klemme, fordi Arbejdsmarkedets Feriefond vil have tilbagebetalt store beløb, som institutionerne opfattede som rente- og afdragsfri lån.

Dybbøl: Historiecenter Dybbøl Banke med fokus på krigen i 1864 risikerer nu at skulle betale 7,6 millioner kroner tilbage til Arbejdsmarkedets Feriefond.

Det sker, selvom Dybbøl Banke i lighed med en række andre kulturinstitutioner har modtaget pengene fra Arbejdsjdsmarkedets Feriefond i den tro, at der var tale om donationer, som aldrig skulle betales tilbage.

Økonomisk vil det være et slag af hidtil ukendt art, hvis Historiecenter Dybbøl Banke skal betale så stort et beløb tilbage til Arbejdsmarkedets Feriefond. Det fastslår formand for Fonden Dybbøl Banke, Jens Møller.

- Vi havde regnet med, det var et rente- og afdragsfrit lån uden bagkant, men har nu fået at vide, at lånet forfalder i 2029. Yderligere 600.000 skal være tilbagebetalt senest 2031. Organisationen for museer i Danmark er gået i gang med på foranledning af alle modtagere af lån at forhandle med Arbejdsmarkedets Feriefond, fortæller, Jens Møller.

- Vi troede, vi fik de penge til formidling om Dybbøl og slaget ved Dybbøl. Det er ikke et særlig rart signal at sende pludselig at kræve pengene tilbage. Vi er travlt optaget af formidlingsopgaven og føler ikke, det er fair pludselig at blive konfronteret med krav om tilbagebetaling af lån. Det er uhyre vanskeligt at bevæge sig rundt i det kulturformidlingsmæssige felt, hvis man får sådan en mavepuster. Jeg håber på en midlertidig løsning, som alle kan leve med, og hvor ingen bliver glade, men heller ingen bliver kede af det. Der kan være institutioner i Danmark, der bukker under, hvis feriefonden opretholder kravet, for der er nogen, der har lånt rigtig mange penge, siger Jens Møller.

 

 

Sagen kort:
Arbejdsmarkedets Feriefond er en selvejende instituion, der administrerer de penge, der i henhold til ferieloven tilfalder fonden. Det er blandt andet feriepenge, der ikke er kommet til udbetaling, og der er tale om store summer.Feriefondens midler anvendes til ferieformål for lønmodtagere som ferieophold for børn samt kulturprojekter.

En række museer og oplevelsesinstitutioner afkræves nu tilbagebetaling af 900 mio. kroner i lån, og det er en bét, da de har betragtet lånene som rente- og afdragsfri.

Årsagen til kravet om tilbagebetaling er, at et folketingsflertal i 2014 besluttede at overføre 360 millioner kroner af ferisfondens midler til statskassen. Penge, der nu mangler i fondens kasse, og derfor har fonden nu valgt at indkræve lånene. 

Historiecenter Dybbøl Banke havde sidste år et underskud på 800.000 kroner.

Uholdbar situation

Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S) kalder situationen uholdbar:

- Det er helt uholdbart, man kan stille kulturinstitutionerne i den situation. Fonden har til formål at støtte projekter og udvikling i områder, der har det svært, og så vælger man pludselig at trække tæppet væk under dem på den måde. De bliver så overladt til at søge kommuner og regioner om hjælp og kigge derhen. På den måde bliver ansvaret endnu engang overladt til det offentlige, der får stadig større udfordringer med de strukturelle ændringer. Museerne er i forvejen hårdt pressede og afhængige af statslige midler. Det kan ikke være os som kommuner, der skal udrede de midler, siger Erik Lauritzen.

 

Ændrede vedtægter

Baggrunden for kravet om tilbagebetaling er, at Arbejdsmarkedets Feriefond siden 2014 har skullet aflevere et stort beløb til statskassen. Det har fået fonden til at ændre sine vedtægter, så den ikke længere vil yde kulturstøtte uden at kræve pengene tilbage.

I Folketinget vil regeringen nu ifølge Ritzau indkalde de øvrige partier i håb om at finde en løsning.

1864-center kan miste millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce