14 millioner fra EU sikrer dansk-tysk Landesgartenschau

Landesgartenshau skal blandt andet binde Sønderjylland-Slesvigs slotte sammen som her slotsgartneriet i Gråsten. Arkivfoto: Claus Thorsted

14 millioner fra EU sikrer dansk-tysk Landesgartenschau

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU's Interreg har godkendt Sønderborg, Aabenraa og Flensborgs fælles havefestival, Landesgartenschau 2020, og sikrer projektet med 14 millioner kroner.

Sønderjylland-Slesvig: Hen over årene 2020-2022 vil de tre kommuner Sønderborg, Aabenraa og Flensborg skabe et Landesgartenschau, som skal øge turismen og omsætningen i byerne.

Det skal gøres med en sejlende køkkenhave, en kunststi og en slotsrute. Projektet koster knap 19 millioner kroner, og projektet er nu sikret med EU-midler fra Interreg på 14 millioner kroner.

- Det er godt nyt for Sønderborg, Aabenraa og Stadt Flensburg, fordi vi venter positive resultater af projektet, siger Stephan Kleinschmidt (SP), der bragte ideen på banen i 2017.

Det grænseoverskridende Landesgartenschau skal foregå over tre år, og det bliver ikke en haveudstilling i klassisk forstand. Landesgartenschau 2020 indeholder en flydende køkkenhave på et skib på størrelse med en færge, som på skift skal ligge i de tre havnebyer. Skibet skal være beplantet med en have.

En kunst- og cykelrute mellem Aabenraa, Sønderborg, Als og Flensborg skal sætte fokus på eksisterende attraktioner som Dybbøl Banke og Istedløven i Flensborg. Ideen er, at der skal opsættes nye kunstværker langs ruten samt, at der skal laves lokale havekulturprojekter langs ruten.

Det sidste projekt skal sætte fokus på slottene i Glücksborg, Gråsten, Sønderborg, Augustenborg og Brundlund Slot i en ny slotsrute.

Projektet betyder, at vi de næste tre år kan skabe større opmærksomhed omkring vores landskab, haver og parkanlæg. Der vil komme turisme, omsætning og arbejdspladser.
Stephan Kleinschmidt

Fem medarbejdere

Det anslåede budget på Landesgartenschau er 18,7 millioner kroner. De tre kommuner skal betale knap 1,6 millioner kroner hver.

- Det er ikke det samme projekt, som jeg tog initiativ til for år tilbage. Det er blevet videreudviklet, så det ikke kun er en event ét år men strækker sig over en længere periode. Det er et projekt, der knytter de tre byer sammen. Projektet betyder, at vi de næste tre år kan skabe større opmærksomhed omkring vores landskab, haver og parkanlæg. Der vil komme turisme, omsætning og arbejdspladser, siger Stephan Kleinschmidt.

Landesgartenschau kan blandt andet også foregå i Den Kongelige Køkkenhave, som skal genskabes for 22 millioner kroner ved Gråsten Slot, i Christiansenhaverne i Flensborg, som skal renoveres for syv millioner euro, samt ved Brundlund Slot. Disse projekters udgifter hører ikke under Landesgartenschau.

Der skal nu nedsættes en politisk styregruppe, et advisory board, et sekretariat med fem medarbejdere. Fra sommer 2020 vil der være aktiviteter i de tre byer.

14 millioner fra EU sikrer dansk-tysk Landesgartenschau

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce