- Jeg vil deltage i Sønderborgs spændende udvikling

Paul tager over efter Paul. Teichert (til venstre), der er idé-manden bag Torve-Hallen i Sønderborg, lader nu Loichtl få ansvaret for driften som forpagter og restauratør ved havnefronten. Arkivfoto: Kasper L. Roed

- Jeg vil deltage i Sønderborgs spændende udvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Restauratør Paul Loichtl overtager fra 1. oktober Torve-Hallen ved havnen i Sønderborg. Han glæder sig til at flytte til byen og blive del af den spændende udvikling, han ser på havnen.

Sønderborg/Aabenraa: Udenfor Holdbi Kro drøvtygger Hereford-kvæget i det lange våde græs. De bliver dog aldrig til ribeye- eller mørbradbøffer i A Hereford Beefstouw inde i den smukke hvide bygning med stråtaget. Efter 16 år forlader Paul Loichtl stedet for at overtage Torve-Hallen ved Sønderborg Havn. Men det bliver ikke et farvel til bøffer og rødvin. Tværtimod. Han forventer sig en del af skiftet - fra udsigt til grønne marker og træer til blåt saltvand og sejlskibe.

- Sønderborg er en dejlig by med charme, og jeg glæder mig meget til at blive en del af den fantastisk spændende udvikling, der er i byen. Ikke mindst på havnen, siger Paul Loichtl.

Han er 55 år. Født og opvokset i Østrig et halvt hundred kilometer vest for Wien. Han er uddannet kok og tjener - og har også en del efteruddannelse indenfor restaurant-management. Han har arbejdet på "Aubergine" i München, en restaurant med tre Michelin-stjerner.

- Her kom alle de kendte og rige fra hele Tyskland. Det var virkelig sjovt - en kæmpe oplevelse, fortæller han. Andre stjernesteder var Prinz Eugen i Wien og Park Hilton i München.

Sønderborg er en dejlig by med charme, og jeg glæder mig meget til at blive en del af den fantastisk spændende udvikling, der er i byen. Ikke mindst på havnen.
Paul Loichtl, restauratør Torve-Hallen

Ville til England

Paul Loichtl har dog også erfaring fra andet end topgourmet-restauranter - for i syv år var han restaurantchef på Drehrestaurant i Olympiaturm i München, hvor han stod for en del store events som Grand Slam-tennis og Formel 1 på Hockenheim.

- Så var jeg faktisk på vej til England, men jeg kunne ikke få en arbejdstilladelse, fordi Østrig ikke var med i EU på det tidspunkt, fortæller Paul Loichtl.

- Det er sandt, og nu er England på vej ud?

- Ja, det er lige omvendt.

- Nå, men jeg mødte så en dansk pige i München. Tina fra Padborg. Vi blev forelsket. Hun ville gerne hjem til Danmark. Vi blev senere gift og fik to børn. Nu er jeg gift med Margrid fra Flensborg, fortæller han. Paul Loichtl havde på et tidspunkt overvejet at åbne en A Hereford Beefstouw i München, for han havde set en i Hamborg, og han kunne lide stilen.

- Så kontaktede jeg firmaet i Danmark, og jeg fik job i A Hereford Beefstouw i Tivoli. Efter tre år kom jeg hertil Holdbi Kro, og vi har haft 16 virkelig gode år. Men nu er tiden til, at jeg skal prøve noget andet, siger han.

Skulderklap fra gæster

De seneste uger har han grillet flere bøffer end normalt.

- Der har været ekstremt travlt. Vi har udsolgt - også på hverdage, og vi har sagt nej til mange. Vi har virkelig mange stamkunder, og vi er meget stolte og glade for, at de lige vil forbi en sidste gang, før vi lukker. Det er et skulderklap fra gæsterne, fortæller han. Paul Loichtl glæder sig over, at mande kunder har lovet at følge med til Sønderborg. For endnu er der ikke kommet en anden forpagter af bøfhuset i Holdbi.

- Vi vil fortsætte det koncept, de har nu i Torve-Hallen. For det fungerer godt, og så er der med tiden plads til at udvikle forretningen. Det bliver ikke en gourmetrestaurant. Vi ved, at danskerne godt kan lide en god bøf. Så det vil vi også servere, ligesom de gode pizzaer. Vi vil udvikle lidt på fisk, når vi nu ligger ved vandet - og gerne også servere flere småretter som delemad. Vi ser også muligheder i med tiden at lave en del catering - altså mad ud af huset til firmaet og større arrangementer, fortæller Paul Loichtl.

Han og Margrid har fået en lejlighed i Sønderborg, og hun vil hjælpe med det administrative. Ellers passer hun sit arbejde på kontor i et firma i Flensborg.

- Men vi skal naturligvis bo her. Jeg vil og skal bo tæt på der, hvor jeg driver min restaurant. Jeg vil stå og tage imod gæsterne siger Paul Loichtl.

Torve-Hallen er bygget op af Paul Teichert, der nu vil hellige sig andre projekter og familien.

- Jeg vil deltage i Sønderborgs spændende udvikling

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce