Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Følg med her: Ribe-Esbjerg spillede lige op med TM Tønder

Torsdag aften mødes Ribe-Esbjerg og TM Tønder, hvor begge hold skal kæmpe for vigtige point. Arkivfoto: John Randeris

Følg med her: Ribe-Esbjerg spillede lige op med TM Tønder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når TM Tønder og Ribe-Esbjerg torsdag aften tørner sammen, vil det være uden Bent Nygaards velkendte stemme til at guide dig gennem kampen på tv.

Men hvis du gerne vil følge med i kampen, kan du gøre det her på JV.dk. JydskeVestkysten er nemlig taget til Ribe med to journalister, og du kan følge med i liveopdateringen fra første fløjt.

60. minut: Ribe-Esbjerg mister bolden, og TM Tønder når ikke at sende bolden mod mål, før tiden udløb. Kampen endte 25-25.

59. minut: Niclas Thyssen får igen bolden ude på fløjen. Noget han udnytter til fulde og sender bolden i mål. I den anden ende af banen gør Lasse Nikolajsen fra Ribe-Esbjerg det samme. Stillingen er 25-25.

TM Tønder tager timeout.

Tønders Kristian Stoklund forsøger at sende bolden ud til fløjen, der allerede er på vej tilbage i forsvaret. Ribe-Esbjerg kommer i boldbesiddelse og tager timeout.

58. minut: For ottende gang i kampen scorer Miha Zvizej fra stregen. Stillingen er 24-24.

57. minut: Ved rent held får Tønders Niclas Thyssen bolden ude på fløjen og scorer til 24-23 til udeholdet.

56. minut: Men den føring varede ikke længe, for Ribe-Esbjergs Lasse Nikolajsen sendte bolden i mål kort efter. Der står nu 23-23.

55. minut: I den anden ende finder Rolf Ravn Martin Kærgaard på stregen, der kæmper sig til et straffe. Denne gang sender Rune Schrøder bolden i mål og udeholdet er nu foran med ét mål.

54. minut: Ribe-Esbjerg tager timeout. Tilbage efter timeout, sætter Jacob Holm igen Tønders Rolf Ravn af og får straffe. Stillingen er nu 22-22.

53. minut: Med en forfejlet aflevering om bag ryggen til fløjen, fik TM Tønder ikke scoret på sit første angreb i overtal.

52. minut: TM Tønders Emil Bergholt får kamp til stregen i angrebet hos Ribe-Esbjerg, hvor Søren Tau bliver udvist efter de to prøvede kræfter med hinanden. På grund af brok bliver Kasper Nielsen også udvist. Ribe-Esbjerg er nu to mand i undertal.

51. minut: Med en afbrænder fra Ribe-Esbjerg får udeholdet bolden, og Hans Martin Asmussen sender udeholdet foran med to mål. Men Ribe-Esbjerg ligger igen pres på Tønder-holdet, ved at komme hurtigt op ad banen. Hjemmeholdet får kæmpet sig til et straffe, og reducerer Tønders føring.

50. minut: Tønders Oliver Eggert scorer for femte gang i kampen.

49. minut: Nu er det Tønders tur til at gøre Ribe-Esbjerg kunsten efter. Ulrik Eggert finder Emil Bergholt på stregen og får straffe. Men endnu engang hiver Tim Winkler en stor redning frem.

48. minut: Yehia Elderaa sætter Tønders Emil Bergholt af i forsvaret, og Ribe-Esbjerg får straffe. Rasmus Nielsen udligner til stillingen 20-20.

47. minut: TM Tønder får kæmpet sig til et straffekast, som Kristian Stoklund ikke får udnyttet.

46. minut: Rasmus Nielsen fra Ribe-Esbjerg gør Oliver Eggert kunsten efter og scorer til stillingen 19-20.

45. minut: Tønder-mandskabet får presset forsvaret fladt, så Oliver Eggert kan stige op og score udefra.

44. minut: Jacob Holm finder igen Miha Zvizej inde på stregen, der scorer sit syvende mål i kampen.

43. minut: Med få afleveringer tilbage i angrebet, går Hans Martin Asmussen fra fløjen og sender udeholdet foran med to mål.

42. minut: TM Tønder tager timeout. Efterfølgende starter TM Tønder i angrebet, Ribe-Esbjergs Jacob Holm fisker bolden og løber kontra - men rammer stolpe ud.

41. minut: Og med en uudnyttet skudchance fra TM Tønder løber hjemmeholdets Miha Zvizej fra sønderjyderne og reducerer.

40. minut: Lukas Karlsson sætter endnu engang bolden i mål til stillingen 16-18.

38. minut: Tønders Niclas Thyssen fisker bolden fra Ribe-Esbjerg spillerne og scorer på tomt mål til stillingen 14-17. Kort efter fik hjemmeholdet spillet ind til deres stregspiller Miha Zvizej, der fik bolden ind bag Tønders målmand.

37. minut: I Tønders forsvar kom temperamenterne i kog mellem Hans Martin Asmussen og Ribe-Esbjergs Jacob Holm, der begge er blevet sendt på bænken.

36. minut: Endnu engang tager Tønders Ulrik Eggert ansvar i angrebet, efter en omgang kluddermor, og scorer til 14-16.

35. minut: Selv med en mand i overtal, har Ribe-Esbjerg svært ved at få scoret. Efter flere forsøg lykkedes det Mathias Jørgensen at score fra fløjen til stillingen 14-15.

34. minut: TM Tønders Oliver Eggert scorer endnu engang udefra. I Ribe-Esbjergs hurtige midte bliver Tønders Emil Bergholt sendt på bænken i to minutter efter en Ribe-Esbjerg spiller falder til gulvet.

33. minut: Med en redning fra Tim Winkler sætter Jacob Holm i løb og snurrer forbi TM Tønder spilleren og reducerer til 13-14.

32. minut: Ribe-Esbjergs playmaker Lukas Karlsson gør gengæld og scorer udefra.

31. minut: Efter halvlegen starter TM Tønder i angrebet. Det tager heller ikke lang tid før Tønders Ulrik Eggert sender bolden i mål og udvider udeholdets føring til tre mål.

30. minut: Kristian Stoklund sender et underhåndsskud kort tid før halvleg, og scorer til stillingen 13-11 til udeholdet.

29. minut: Ribe-Esbjergs fløj går fra en spids vinkel, dog uden at ramme målet. Tønder har nu chancen for at gå til pause foran med to mål.

28. minut: ikke længe bagefter fandt Ulrik Eggert vej gennem hjemmeholdets forsvar, og scorede til 12-11 til Tønder.

27. minut: Men med en dårlig aflevering ind til Yehia Elderaa, endte det i stedet med, at Tønders Rolf Ravn i den anden ende fik udlignet til stillingen 11-11.

26. minut: Denne gang lykkedes det ikke for Tønder-mandskabet at spille ind til stregen. I stedet har Ribe-Esbjerg nu muligheden for at komme foran med to mål.

24. minut: Tredje gang er lykkens gang. Og efter to skud på tønders målmand, der ikke gik ind, fik Søren Tau fingrene i bolden og scorede til stillingen 11-10 til hjemmeholdet.

23. minut:Efter Kristian Trans i målet for Tønder tager endnu en bold, scorer fløjspiller Niclas Thyssen i udeholdets anden bølge.

22. minut: Men det er ikke kun Ribe-Esbjerg, der kan spille stregspilleren fri. Martin Kærgaard fra Tønder scorer endnu engang fra stregen.

21. minut: Med Lukas Karlsson som spilstyrer, får hjemmeholdet kæmpet sig til et straffe - noget Yehia Eldaraa udnytter og scorer til stillingen 10-8 til hjemmeholdet.

20. minut: Med et krydsspil over midten, får TM Tønder rykket nok rundt med hjemmeholdets forsvar, at stregspiller Martin Kærgaard bliver spillet fri og scorer.

19. minut:Ribe-Esbjergs Jacob Holm finder vej til stregspilleren Miha Zvizej, der sætter bolden ind bag mål. TM Tønder tager timeout.

18. minut: Rolf Ravn er igen kommet på banen efter sin udvisning, og med et skud udefra udligner han til stillingen 7-7.

16. minut: Men ikke lang tid bagefter sender Tønders Oliver Eggert bolden op i det lange hjørne af målet og reducerer.

15. minut: I angrebet prøver Jacob Holm endnu engang kræfter med TM Tønders Rolf Ravn, der for anden gang i kampen er blevet udvist. Og med en mand mindre i TM tønders forsvar, scorede Yehia Eldaraa til stillingen 7-5.

14. minut: Jacob Holm fandt for anden gang i kampen målet, og hjemmeholdet er nu foran med et mål.

13. minut: TM Tønder får udnyttet overtallet og udligner endnu engang til stillingen 5-5.

12. minut: Kasper Nielsen bliver sendt på bænken i de næste to minutter, efter en hånd i ansigtet på TM Tønders Oliver Eggert.

11. minut: For tredje gang blev Miha Zvizej fundet inde på stregen og fik bolden ind bag TM Tønders målmand.

10. minut: Med et hurtigt opløb efter straffekastet, fik Miha Zvizej fingrene i bolden og udlignede.

9. minut: Efter opdækning i feltet, scorede TM Tønders Kristian Stoklund på straffe til stillingen 4-3.

8. minut: Ribe Esbjerg fik spillet sig til en stor chance i overtalsangrebet, men blev pillet af TM Tønders Kristian Trans i målet.

7. minut: TM Tønder har taget målmanden ud, og Oliver Eggert scorede ude fra tremeteren til stillingen 3-3.

6. minut: TM Tønders Emil Berholt fik kampens første udvisning.

5. minut: Ribe-Esbjerg fandt endnu engang vej igennem TM Tønders forsvar og scorede til stillingen 3-2.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark