Tre hurtige attraktioner på Bornholm

Turister ved Helligdomsklippen bag Bornholms Museum. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark

Tre hurtige attraktioner på Bornholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trap Danmark udgiver frem til 2021 et stort værk om Danmarks natur, historie, kultur og samfund. Når det er færdigt, vil landet være verdens bedst beskrevne nation. Magasinet Rejser laver med hjælp fra Trap Danmarks redaktion punktnedslag i værket.

Helligdomsklipperne mellem Tejn og Gudhjem

Grundfjeldet, der i det meste af Danmark ligger dybt under jorden, er blottet på det nordlige Bornholm og har skabt dramatiske lodrette klippekyster, blandt andet ved Helligdomsklipperne mellem Tejn og Gudhjem.

Turister har på billedet vovet sig ud på den dramatiske klippekyst neden for Helligdomsklipperne ved Bornholms Kunstmuseum. De forskellige klippeformationer bærer maleriske navne som Kærlighedsbænken, Måneskinsklipperne, Lyseklippen og, naturligvis, Helligdomsklippen.

Havet har flere steder eroderet dybe gange eller "ovne" ind i klipperne. Blandt dem er den velbesøgte Sorte Gryde, en mere end 60 meter lang grotte, hvor besøgende kan lade sig skræmme af de talrige, men ganske uskadelige grotteedderkopper.

Bøger om Danmark
Trap Danmark udkommer frem til 2021 med bøger om Danmark. Udgivelserne består af bøger om den enkelte kommune med et kort over kommunen indlagt. Bøgerne koster 200-300 kroner og kan købes i landets boghandlere. Derudover udgives 34 indbundne bøger med indholdet fra to til seks kommuner. De kan ligeledes købes enkeltvist for omkring 400 kroner, men udgør også et samlet 34-binds bogværk, man kan abonnere på til 12.775 kroner. Der skabes endvidere et omfattende digitalt opslagsværk med topografiske informationer fra en lang række samarbejdspartnere og fra Trap Danmarks redaktion. Se mere på trap.dk.

Udgivelsen af Trap Danmark, 6. udgave, er muliggjort med støtte fra Dronning Margrethes og Prins Henriks Fond, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond samt G.E.C. Gads Fond.

Tekstuddrag og billeder på denne side er fra Trap Danmark: Bornholm, der udkommer i denne måned. Indholdet findes også i Trap Danmark, bind 31: Brøndby, Hvidovre, Tårnby, Dragør, Bornholm. Bindet udkom 23. april.
Helleristninger på Madsebakken. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark
Helleristninger på Madsebakken. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark
Foto: Nana Reimers/Nana Reimers/Trap Danmark, 201

Helleristninger på Madsebakke

Fra yngre bronzealder (cirka 1100 til cirka. 500 f.Kr.) domineres fundbilledet af helleristninger, især langs nordøstkysten, hvor grundfjeldet har ligget eksponeret siden istiden. Madsebakke mellem Sandvig og Allinge på det nordlige Bornholm er formentlig Danmarks største helleristningsfelt. Stedet, der rummer mere end 10 skibsristninger, hjulkors, fodfigurer og talrige skåltegn, var i yngre bronzealder et vigtigt kultsted. Området blev fredet i 1930. Efter den første fredning i 1930 er det fredede område udvidet flere gange.

Peter Bonnens
Peter Bonnens "Broen til Bornholm" fra 2002. Foto: Nana Reimers/Trap Danmark
Foto: Nana Reimers/Nana Reimers/Trap Danmark, 201

På tur i Vang Granitbrud

Det tidligere Vang Granitbrud er i dag et rekreativt område, der åbnede i 2014. Her er opført sheltere og rastepladser, oprettet klatrefaciliteter og udsigtspunkter, anlagt enkelte mountainbike- og vandreruter, og ved det gamle udskibningssted Vang Pier kan man bade.

Peter Bonnéns bro over kløften ved Vang Granitbrud blev bygget i forbindelse med DGI's landsstævne på Bornholm i 2002. Det geometrisk enkle cirkelslag modstilles af de seks meter lange cortenstålplader, der får beskueren til at tvivle på, om broen kan bære. Broen balancerer mellem formmæssig enkelhed og det æstetisk legende.

Tre hurtige attraktioner på Bornholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce