I Kitzbühel: Mountainbike-konkurrencer. Foto: Eldoradi

Få overblik over maj: Det kan du opleve på by-ferie

Få overblik over maj: Det kan du opleve på by-ferie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tips til oplevelser og begivenheder i den kommende måned.

4. maj

Dublin

"The Leinster Pipe Band Championships" afvikles i passende rammer, nemlig i Swords Castle cirka 14 kilometer nord for Dublin. Sækkepibeorkestre fra hele Irland deltager i konkurrencen, som også er en familiebegivenhed, pointerer arrangørerne.

Læs mere: www.swordscastle.events.

8. maj

Berlin

Xjazz Festival er mere end klassisk jazz. Festivalen rummer alle former for jazz, både de nye eksperimenterende og de jazzede som funk, soul, hip-hop og electronic. På programmet er omkring 70 koncerter med store navne, nye på scenen, nationale som europæiske bands. Festival i fem dage.

Læs mere: www.xjazz.net.

10. maj

Stockholm

Sommer på vej, og udendørssæsonen fejres med "Outdoor Live" i to dage i Kungsträdgården. Her kan man lære og prøve forskellige udendørsaktiviteter som at padle kajak eller gå på line samt undersøge det nyeste udstyr. Både for begyndere og øvede.

Læs mere: www.outdoorlive.se.

10. maj

Hamburg

"Nordens lys" - "Im Licht des Nordens" - er titlen på sommerens udstilling i Hamburger Kunsthalle med værker fra Ordrupgaard og den danske guldalder. Eckersberg, Købke, Marstrand, Lundbye, Skovgaard og andre af de kendte kunstnere fra det 19. og 20. århundrede. Udstillingen vises til 22. september.

Læs mere: www.hamburger-kunsthalle.de.

10. maj

Wien

Næsten alle kunstarter er med, når der er "Wiener Festwochen". Teater, performance, dans, musik, visuel kunst og installationer. Programmet er udfordrende og bredt, og der er festlige uger til 16. juni.

Læs mere: www.festwochen.at.

11. maj

Dublin

Fra Singapore og New Zealand til Canada og USA har Showtime Australias æresshow for Whitney Houston, "The Greatest Love of All", gået sin sejrsgang. Nu er turen kommet til Irland med en to-ugers turné, som også kommer forbi den irske hovedstad, hvor sangere, dansere og alle de kendt hits kan opleves på spillestedet Vicar Street.

Læs mere: www.thegreatestloveofallshow.com.

17. maj

Jerusalem

Det er Israels største cykelbegivenhed, når omkring 7000 cyklister begiver sig ud på fire forskellige ruter blandt 20.000 tilskuer, byens store attraktioner og omgivende natur.

Læs mere: www.sovevjerusalem.co.il.

18. maj

Kitzbühel

To dage med konkurrencer i mountainbike og terrænløb. "Eldorado Bike & Run Festival" afvikles i området mellem den kendte østrigske skisportsby og Angerberg. Der er også en Kids Cup med mountainbike-konkurrencer.

Læs mere: www.eldorado-festival.at.

18. maj

Edinburgh

"Whisky Stramash" er to dage med mulighed for at høre, lære og smage en masse god skotsk whisky og også fra andre steder i verden. Whisky-messen holdes i den historiske Surgeons' Hall i Nicolson Street, og arrangørerne lover både musik, underholdning og overraskelser.

Læs mere: www.thewhiskystramash.com.

18. maj

Warszawa

VM - FIM Speedway Grand Prix - afvikles for fjerde gang i den polske hovedstad. To danske speedwaykørere, Niels-Kristian Iversen og Leon Madsen, er på banen i det polske nationalstadium, PGE Narowodo.

Læs mere: www.sgpnarodowy.pl.

19. maj

Prag

Det er "Pink Maj" i den tjekkiske hovedstad, eller rettere sagt Rose Vinfestival hele dagen på Náplavka Farmers Market, som ligger på Rasínovo-flodbredden (metro til Karlovo namesti). Der er ingen entré, men man kan købe et "smagsprøve-glas" til 100 czk (cirka 30 kroner). Underholdning med jazz og swingmusik.

Læs mere: www.ruzovymaj.cz.

23. maj

London

Overgiv dig til manga, som er det japanske ord for tegneserie, og som er blevet kult for sin narrative stil og grobund for et globalt multimedia fænomen. Den hidtil største udstilling om manga kan ses til 26. august på British Museum.

Læs mere: www.britishmuseum.org.

24. maj

Oslo

Akershus er rammen om den traditionelle "Oslo Middelalderfestival". En weekend med marked og underholdning for hele familien med handelsboder, gøglere, tiggere og historiske skuespil, bueskydning og koncert med middelaldersange og -instrumenter.

Læs mere: www.oslomiddelalderfestival.org.

25. maj

Helsinki

Der er for tyvende gang "World Village Festival" eller "Maailama Kylässä", som den hedder på finsk, midt i byen i Kaisamiemi-parken. Der er både musik, dans, teater og litteratur på programmet og aktiviteter for alle aldre. Gratis adgang.

Læs mere: www.maailmakylassa.fi.

29. maj

Bruxelles

"Spaces - Interior design evolution"-udstillingen på ADAM - Brussels Design Museum -viser, hvordan vores indretning og interiør afspejler civilisationens store sociale omvæltninger og teknologiske udvikling. Kan ses til 3. november.

Læs mere: www.adamuseum.be.

I Dublin: Show til Whitney Houstons ære med Belinda Davids i hovedrollen. Foto: Showtime Australia
I Dublin: Show til Whitney Houstons ære med Belinda Davids i hovedrollen. Foto: Showtime Australia
Foto: DNA Photographers
I Hamborg: Udstilling med dansk guldalderkunst - her et af Wilhelm Hammershøis malerier. Foto: Hamburg Kunsthalle
I Hamborg: Udstilling med dansk guldalderkunst - her et af Wilhelm Hammershøis malerier. Foto: Hamburg Kunsthalle
I Helsinki: ?World Village Festival?. Foto: Fingo/ Festaritunnelmaa launtailta
I Helsinki: ?World Village Festival?. Foto: Fingo/ Festaritunnelmaa launtailta
I London: Manga-udstilling. Her ?Golden Kamuy? tegnet af Noda Satoru. Foto: British Museum
I London: Manga-udstilling. Her ?Golden Kamuy? tegnet af Noda Satoru. Foto: British Museum

Få overblik over maj: Det kan du opleve på by-ferie

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce