En tsunami af turister i vente

Trafikprop på en af Venedigs kanaler. De lokale er ved at have fået nok at turister og kalder ironisk byen "Venedigland" med reference til diverse forlystelsesparker. Foto: Honza Bernan/Wikimedia Commons

En tsunami af turister i vente

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere byer i Europa vånder sig allerede under turistpresset - og flere turister er på vej. Ganske vist skaber turismen arbejdspladser og indtægter - men prisen kan blive for høj, når de lokale forretninger forsvinder, boligpriserne tager himmelflugt og horderne af turister opfører sig langt fra lokale normer. Nu råber byernes beboere: Stop. Er Danmark også på vej mod overturisme?

"Det værste er, når de kaster op i vores blomsterkummer", klager en lokal Amsterdam-beboer i en artikel i den britiske avis The Guardian.Amsterdam er ved at drukne i turister. Byen med de 800.000 indbyggere blev i 2011 besøgt af 12 millioner turister. I år regner man med, at tallet bliver 18 millioner.Det er især de unge britiske polterabend-turister, der fylder i gadebilledet i Amsterdam, når de på beer bikes (ølcykler kalder vi de rullende øl-barer i Danmark) hærger langs kanalerne og senere fester højlydt videre i gaderne i centrum og i Red Light District.Amsterdam, som selv promoverer sig med byens frisind, er ramt af en boomerang. De unge turister tror, at det betyder, at her er alt tilladt, og de opfører sig, som de ikke kunne drømme om derhjemme, klager byens beboere og protesterer.I byrådet forsøger man at dæmme op for turistmasserne. Et flertal er på vej med strammere regler, som skal stoppe "den disneyficering", der er sket i byen, som det udtrykkes.Antallet af beer bikes skal begrænses sammen med segways og boozy boat trip, ligesom korte Airbnb-udlejninger skal forbydes i byens travleste områder. Amsterdam har allerede en turistskat på overnatninger. Den skal sættes op til syv procent, foreslår politikerne.I foråret var Barcelonas borgere på gaden med store bannere med ordene: "Dette er ikke turisme. Det er en invasion". Byens borgmester, Ada Colau, blev i 2015 valgt på løfter om at bekæmpe masseturismen, skære ned på hoteludviklingen, bremse antallet af turistlejligheder og i det hele taget indføre regler, hvor det gør mest ondt på turismen. Stramningerne er gennemført, men mange lokale er allerede forsvundet fra de mest turistpopulære kvarterer i byen, det gotiske kvarter, Barceloneta og El Born. Her er lejlighedspriserne steget 23 procent i de seneste tre år. Og hvor meget tiltagene vil mindske trængslen i byens gader er også spørgsmålet, for halvdelen af de 32 millioner, der sidste år besøgte Barcelonas 1,6 millioner indbyggere, er på dagsbesøg - turister fra omegnen og krydstogtturister.

Topti overturisme-lande
1. Kroatien (57,6 mio. turister/4,2 mio. indbyggere - 1380 %) 2. Island (1,9 mio. turister/334.250 indbyggere - 566 %)3. Ungarn (52,9 mio. turister/9,8 mio. indbyggere - 539 %)4. Danmark (28,7 mio. turister/5,7 mio. indbyggere - 501 %)5. France (202,9 mio. turister/66,9 mio indbyggere - 303 %)6. Tjekkiet (30,9 mio. turister/10,6 mio. indbyggere - 293 %)7. Singapore (16,4 mio. turister/5,6 mio. indbyggere - 293 %)8. Cypern (3,3 mio. turister/1,2 mio. indbyggere - 281 %)9. Grækenland (28,0 mio. turister/10,7 mio. indbyggere - 261 %)10. Spanien (115,6 mio. turister/46,4 indbyggere - 249 %)(Kilde: Det australske site traveller.com.au, som har hentet oplysninger fra The Adventure Travel Index, Intrepid statistics, Deloitte og Nielsen studier.)

Bemærk, at turisttallet i Danmark fejlagtigt er opgjort til antal besøgende. Der er tale om antal turistovernatninger.
Almindelige borgere i Barcelona føler sig presset ud af de mest populære borgere i byen. De har blandt andet protesteret med bannere påtrykt teksten:
Almindelige borgere i Barcelona føler sig presset ud af de mest populære borgere i byen. De har blandt andet protesteret med bannere påtrykt teksten: "Dette er ikke turisme. Det er en invasion." Her turister i Parc Güell. Foto: Georges Jansoone/Wikimedia Commons

Regler og turist-sluser

Den smukke kroatiske by Dubrovnik, hvor udenlandske turisters opkøb af lejligheder forlængst har fået boligpriserne på himmelflugt og gennet stort set alle kroatiske indbyggere ud af den gamle bydel, har i årevis været krydstogtsskibenes darling. Og nu efter Dubrovnik har været location til TV-serien "Game of Thrones" er byen blevet så turistpopulær, at myndigheder har vedtaget forskellige tiltag, som over to år vil bringe turisttallet ned, blandt andet må det nu kun være 4000 krydstogtturister i byen ad gangen.Krydstogtskibene stikker også i øjnene i Venedig, når de glider ind i byens kanaler og med deres 12-14 etagers højde næsten får byen til at synke i knæ. Samtidig strømmer endagsturister fra omegnen ind for at opleve Markuspladsen, Sukkenes Bro og Dogepaladset. Presset på byen har nået bristepunktet, klager byen beboere. Men borgmester Luigi Brugnaros tiltag med sluser ved indgangen til byen, hvor faste beboere og turister med hotelbooking i byen kan komme igennem, mens endagsturister kan nægtes adgang, når tilstrømningen er for stor, blev ikke godt modtaget af alle. "Vi har ikke brug for checkpoints for at komme ind i byen. Vi har behov for en effektiv boligpolitik. Det er os, der ejer byen. Den er ikke et forlystelsespark," lød det fra de protesterende beboere i Venedig.Amsterdam, Dubrovnik, Paris, Barcelona, Venedig og alle de andre europæiske byer må forberede sig på, at turiststrømmen kun bliver større. Europa er allerede verdens største turistdestination, og det er sikkert, at de europæiske byer vil få sin store del af verdens stigende turisme.

Topti underturisme-lande
1. Tanzania (1,3 mio. turister/55,5 mio. indbyggere - 2,3 %)2. Papua New Guinea (198.000 turister/8 mio. indbyggere - 2,4 %)3. Kenya (1,3 mio. turister/48,5 mio. indbyggere - 2,8 %)4. Indonesien (11,5 mio. turister/261 mio. indbyggere - 4,4 %)5. Egypten (5,4 mio. turister/95,7 mio. indbyggere - 5,6 %)6. Mozambique (1,7 mio. turister/28,8 mio. indbyggere - 5,9 %)7. Iran (4,9 mio. turister/80,2 mio. indbyggere - 6,16 %)8. Colombia (4 mio. turister/48,6 mio. indbyggere - 8,3 %)9. Sri Lanka (2,2 mio. turister/21,2 mio. indbyggere - 10,2 %)10. Kina (141,7 mio. turister/1378 mio. indbyggere - 10,3 %)(Kilde: Det australske site traveller.com.au, som har hentet oplysninger fra The Adventure Travel Index, Intrepid statistics, Deloitte og Nielsen studier.)
Filmen
Filmen "The Beach", som delvist blev optaget på Phi Phi Island i Thailand, medførte en så stor turisttilstrømning, at myndighederne lukkede den paradisiske strand i tre måneder for at dæmme op for skader på blandt andet det nærliggende koralrev. Men mængden af plasticaffald var også blevet overvældende. Foto: Diego Delso/Wikimedia Commons
Foto: Diego Delso

Bæredygtig vækst

Der bliver flere og flere turister i verden. På ingen tid er kineserne blevet verdens største turistgruppe. Hvor der i 2000 var ti millioner kinesiske turister i verden, er der i dag 137 millioner.Sidste år noterede World Tourism Organization (UNWTO) den største stigning i antallet af turister i syv år - syv procent til i alt 1322 millioner - og samtidig forudså organisationen en fortsat stigning på fire-fem procent i de kommende år.Men det har allerede vist sig at være alt for lavt sat. De nyest tal for de første fire måneder af 2018 viser seks procents stigning på verdensplan i forhold til samme periode året før - og syv procent i Europa.Overturisme er et fænomen, der vil brede sig, hvilket ifølge UNWTO dog ikke bør ses som et problem. På organisationens møde om emnet i november sidste år, hvor 60 turismeministre deltog, sagde organisationens generalsekretær Taleb Rifai, at "vækst i turismen ikke er problemet. Stigning i antallet af turister heller ikke. Løsningen er at håndtere væksten bæredygtigt og ansvarligt og at udnytte væksten til egen fordel"."Vi kan ikke fortsætte med at bygge fem-stjernede hoteller i tre-stjernede omgivelser. Det er nødvendigt at sprede de besøgende turister, udjævne sæsonforhold og være opmærksom på de mindre travle turistdestinationer," sagde han videre.Det australske turist-site traveller.com.au har regnet på, hvilke lande der er mest og mindst turistede ved at sætte befolkningstallet i forhold til antallet af turister. Metoden er ikke helt retvisende, omend den kan give et fingerpeg. Indonesien optræder for eksempel på listen med under-turisme, hvilket ikke er en situation, der genkendes på den lille indonesiske ø Bali, hvor op mod 40 procent af alle landets internationale turister i rejser til.Fejl er der også. Danmark er på listen med overturisme med fem gange flere turister end indbyggere. Så mange turister er der nu ikke her i landet. Det danske turistmeerhverv regner turismen i antal overnatninger og ikke i personer, hvilket Traveller.com.au har misforstået. Men overturismen lurer måske alligevel i Danmark?

Filmen
Filmen "The Beach", som delvist blev optaget på Phi Phi Island i Thailand, medførte en så stor turisttilstrømning, at myndighederne lukkede den paradisiske strand i tre måneder for at dæmme op for skader på blandt andet det nærliggende koralrev. Men mængden af plasticaffald var også blevet overvældende. Foto: Maksym Kozlenko/Wikimedia Commons
Foto: Maksym Kozlenko

Protest i København

I hvert fald begynder de første protester over, at der er for mange turister i Københavns centrum at dukke op. Antallet af turister i byen er også steget år for år. For eksempel kommer der hver år flere krydstogtskibe. I år lægger de til 337 gange i København. Det er en stigning på 12 procent og 25.000 flere passagerer end sidste år. Hotelkapaciteten øges også. Hvor der i dag er omkring 20.600 hotelværelser i byen, vil der om tre år være 28.000 - en stigning på 40 procent.Situationen er dog langtfra både Venedig- og Amsterdam-tilstande, og den skal heller ikke komme i nærheden. Wonderful Copenhagen er i gang med planer for turismen i byen frem til 2030, hvor overturisme behandles som en del. "10XCopenhagen", som projektet med anbefalinger, nye data osv. hedder, offentliggøres i efteråret. Men enkelte tal fra den er kommet frem, og de viser, at problemet med overturisme i byen er reelt.Mens 81 procent af indbyggerne i hele København er enige om, at byen fortsat skal promovere sig selv for at tiltrække flere turister, er tilslutningen til væksten nemlig markant forskellig bydelene imellem. Kun halvt så mange som på Frederiksberg synes i Indre By og på Nørrebro, at det er vejen frem.Det er i Indre By, man virkelig mærker turismen. Her er begrænset plads i de smalle gader mellem de historiske bygninger, og her bliver hurtigt så overfyldt, at irritationsgrænsen nås for de faste beboere. Wonderful Copenhagen, Københavns og andre kommuner forsøger sammen at reklamere mere for attraktioner og kulturtilbud uden for den historiske bykerne.Også her er der behov for at styre turiststrømmen.

Indbyggere i Venedig holder et banner med teksten
Indbyggere i Venedig holder et banner med teksten "Venedig er min fremtid" foran sig under en protest mod overturisme sidste sommer. Foto: Manuel Silvestri/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: MANUEL SILVESTRI/Scanpix Denmark

En tsunami af turister i vente

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce