Brovandring i blæsevejr

Preben og Freddy (forrest i billedet) er på en af deres halvårlige mandeture uden koner. Her fortæller de gamle historier fra tiden på skibene eller værftet, hvor de arbejdede sammen, og så oplever de naturen, går ture, tager på museum eller som i dag, går forrest på turen over Den Gamle Lillebæltsbro. Foto: Peter Leth-Larsen

Brovandring i blæsevejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mellem Fyn og Jylland kan man, som det eneste sted i Europa, gå på toppen af en bro. Bridgewalking på Den Gamle Lillebæltsbro er da også blevet et populært turistmål. Både for et par gamle kammerater på mandetur, et ægtepar på udflugt og for titusindevis af andre besøgende, der hvert år tager en guidet tur over Lillebælt. Avisen gik med en tilfældig fredag i blæsevejr.

Det rasler, klirrer og klinger, hver gang man tager et skridt. Sikkerhedskæderne rutsjer i hak gennem en skinne, og når godstogene kører forbi et sted nedenunder os, ryster broen.

- Kan du mærke, den bevæger sig? spørger Bridgewalking-guide Karin Kjeldsen med et smil.

Bag smilet ligger en enorm fascination for den monumentale konstruktion, der siden 1935 har båret biler, tog, cyklende og gående over vandet mellem Fyn og Jylland. Den Gamle Lillebæltsbro er lavet til at kunne bevæge sig og give sig i længden alt efter rystelser, vejrlig og temperatursvingninger.

Og den kan snildt holde 100 år endnu, når arbejderne er færdige med reparationerne på vejbanen, mener hendes guidekollega Niels Dalgaard, der leder gruppen på den toenhalv kilometer lange gåtur 60 meter over vandet.

Naturpark Lillebælt
Danmarks største naturpark breder sig over cirka 370 kvadratkilometer i Lillebælt og kysterne omkring.Naturen omkring Lillebælt er unik, da bæltet er både lavt og dybt, og snævres ind, så den stærkeste strøm i de danske farvand, glider gennem her. Strømmen skaber en hård havbund, som gør områdets planter specielle.

I vandet lever blandt andre 3000 marsvin, der giver området verdens tætteste bestand af de små hvaler. Man kan også fange havørreder. Det er for eksempel populært blandt dykkere, der fanger fiskene med harpun.

Du kan opleve marsvinene på tætteste hold på en af marsvine- eller hvalsafariturene. Hver tirsdag sejler Aventura ud fra Middelfart og om mandagen sejler skibet fra Fredericia. Mandag, onsdag, torsdag og søndag sejler Mira3 på hvalsafari fra Middelfart. Der er også marsvinesejlture fra Skærbæk fiskerihavn.

Der er desuden mulighed for at opleve vandet på lejede havkajaker eller kanoer.

Er man en landkrabbe, kan man blive på Middelfart Marina, hvor de mindste kan klappe en fisk i rørebassinet. Der er flere vandsportsaktiviteter for større børn. Det er hver tirsdag fra 2. juli til 20. august.

Find flere oplevelser i Naturpark Lillebælt på https://naturparklillebaelt.dk
Iklædt de grå Bridgewalking-overtræksdragter går man næsten i et med broen. Det er nu også meningen, så de mange tusinde turister ikke forstyrrer bil- og togtrafikken. Alligevel er der godstoge, der tuder, når gruppen står og nyder udsigten over togbanen. Foto: Peter Leth-Larsen

Foto: Peter Leth-Larsen

Turistmagnet af stål

Hvert kvarter sommeren igennem leder guiderne en ny gruppe af brovandrere ud på Den Gamle Lillebæltsbro. Det bliver til titusindvis af mennesker om året. I alt har over 191.000 set Lillebælt fra broens højeste punkt, siden Bridgewalking begyndte for fire år siden.

Men broen var allerede en turistattraktion, da den blev bygget i årene op til 1935. Ifølge Visit Lillebælt var den en af landets største tilløbsstykker for nysgerrige besøgende. Det betød, at Middelfart voksede med pensionater, spisesteder og kiosker, og at både sejlede turister ud fra Middelfart, så de kunne komme helt tæt på byggeriet, der skulle være med til at binde Vest- og Østdanmark sammen. Og til indvielsen i 1935 stod - foruden kongen og statsministeren - 50.000 mennesker klar til at overvære det første røde lyntog køre over Lillebælt.

Siden 2015 har man kunne se det hele fra oven. Iført en grå heldragt og behørigt sikkerhedsudstyr bliver man ledt op ad trapper, til man går langs toppen af broen. På det højeste punkt ud for stålfag nummer 32 er man 60 meter over havoverfladen, og har - på klare dage - en helt overdådig udsigt ud over Lillebælt, Fyn og Jylland.

Mod vest ser man Hindsgavl, Skærbækværket, Kolding og Snoghøj Højskole. Mod øst ligger Den Nye Lillebæltsbro, der kom 35 år efter den første, da biltrafikken fyldte mere end den smalle bilbane på den gamle bro kunne rumme. Her ser man også byerne: Fredericia og Middelfart.

Men det vigtigste er næsten vandet under os. Og ikke mindst dyrene, der lever i det.

- Det, folk gerne vil se, og det, der er det eksotiske, er marsvin og sæler. Og godstog, siger Karin Kjeldsen.

Det sidste har vi allerede mærket i benene.

Bridgewalking
Bridgewalking åbnede 10. maj 2015 på Den Gamle Lillebæltsbros 80 års fødselsdag.Det er det eneste sted i Europa, man kan gå på toppen af en bro. Ifølge guiderne findes der kun tre steder i verden med Bridgewalking. De andre to er i Australien og på New Zealand.

Hele sommeren er der ture fra klokken 10 om formiddagen, til solen går ned. En guidet tur over broen koster 289 kroner for voksne. Børn under 16 år betaler 229 kroner. Turen tager to timer inklusiv sikkerhedsinstruktion, og man starter og slutter på Fyn-siden. Man går i grupper på op til 20 personer.

Besøgende på broen skal leve op til nogle krav for at kunne deltage:

- Man skal være over 140 centimeter høj.

- Ikke være gangbesværet.

- Være i nogenlunde form.

- Ikke have højdeskræk.

- Ikke være gravid over 23. uge.

- Ikke være påvirket af alkohol eller andre rusmidler.

Man må ikke tage kameraer, mobiltelefoner (eller andre løse genstande) med på broen. Men guiderne tager billeder af alle besøgende på et nøje udvalgt sted, hvor baggrunden er flot.

Se mere på bridgewalking.dk.
Fra toppen af trappen er man cirka 50 meter over vandet. På midten af broen er højden steget til 60 meter, og derfra er der en spektakulær udsigt over Naturpark Lillebælt. Alt efter sigtbarheden kan man se langt ind i Jylland og over Fyn. Foto: Peter Leth-Larsen

Højt til vejrs

På toppen af broen har de fleste i selskabet taget hætterne i de grå dragter op om ørerne, for det blæser godt i dag.

- Det kunne godt have været lidt mere stille, men udsigten er flot, siger Eivind Larsen fra Horne nord for Varde, der har taget konen med på brovandring.

Skyerne trækker sammen og danner en flot dramatisk ramme om den lige så grå bro. På trods af blæsten er der ikke noget, der hedder dårligt vejr på en Bridgewalking-tur.

- Der er ikke to ture på broen, der er ens. Det er altid noget nyt, siger Niels Dalgaard, der har gået i både tæt tåge og smukke solnedgange.

Turene bliver kun aflyst, hvis det blæser mere end 17 meter i sekundet, hvis der er risiko for lynnedslag, eller hvis der er sne og is på vej. En lille smule regn eller vind må man gardere sig mod med ordentligt tøj, ligesom fornuftige sko er nødvendige, for vi går på trapper og kravler på stiger for at komme allerøverst op.

På gangbroen, der krydser togbanen, gør vi ophold og nyder, at højden giver en uforstyrret udsigt over Lillebælt, der er Danmarks største naturpark. Under os rumler et passagertog den ene vej, og et tysk godstog tuder som hilsen, inden det kører under os mod Jylland.

- Da bilerne kørte på broen, var der også mange, der hilsede og dyttede. Men det må de egentlig ikke. Men det var et tysk tog, så det vidste han nok ikke, forklarer Karin Kjeldsen.

De hilsende bilister og togførere er en af grundene til, at man får en grå heldragt på, inden man går op på broen. For de besøgende på broen skal falde i et med stålkonstruktionen, så de hverken forstyrrer trafikken eller naboerne.

Lige for tiden er det kun toge, der kører over Den Gamle Lillebæltsbro, som er lukket for biltrafik, mens broen sættes i stand. Broen blev indviet i 1935, da et rødt lyntog kørte over og sprængte den røde snor. Om bord på toget dengang var både kongen og statsministeren: Christian den 10. og Thorvald Stauning. Foto: Peter Leth-Larsen

På udkig efter hvaler

Vi har vendt ansigterne tilbage mod Fyn, Kongebrokroen og Hindsgavl dyrepark. I en grøn lysning står hundredvis af krondyr. Det ene øjeblik peger og overvældes vi. Det næste er de væk.

- Det er nok larmen, der har skræmt dem, mener Karin Kjeldsen.

For selv om vi går i et med farven på broen, så rasler og skramler vi os gennem de toenhalv kilometers gåtur. Men gør vi holdt, sætter os på en lille hylde på broen og kigger ud over vandet, glemmer man helt udstyr, larm og blæst. I horisonten er et træskib på vej ind i bæltet, og lige nedenfor broen fanger et marsvin vores opmærksomhed i korte glimt.

Marsvinene er ikke et sjældent syn fra broen, for Lillebælt rummer 3000 af de små hvaler. Det er den største koncentration af marsvin i verden. Marsvinet er den eneste hval, der yngler i Danmark, men fra tid til anden kommer der større, mere spektakulære hvaler forbi. Også i Lillebælt.

Vi holder vejret lidt og gætter på, hvor den lille mørke finne kommer op næste gang, men bliver revet ud af gemmelegen med marsvinet, da gruppen rasler videre på broen.

Der er ikke lang til ophold og dvælen, for et kvarter efter os kommer det næste hold broturister for at se samme udsøgte udsigt.

Man må ikke selv medbringe kameraer, telefoner eller andre former for løse genstande, men guiderne foreviger turen højt over Lillebælt ved at tage billeder af hver eneste besøgende. De har fundet det helt rigtig spot, hvor man har den anden bro i baggrunden. Foto: Peter Leth-Larsen

Man kommer tæt på livet som brobisse, for man får lov til at kravle op og ned af stigerne, når man skal krydse tog- og bilbanen på broen. Derfor skal man heller ikke være gangbesværet, hvis man skal opleve udsigten over bæltet. Foto: Peter Leth-Larsen

Udsigten er udsøgt fra toppen af broen. Kigger man mod vest, kan man se Den Nye Lillebæltsbro, der blev bygget i 1970, og som forbinder motorvejene på Fyn og i Jylland med hinanden.  Foto: Peter Leth-Larsen

Der skal forceres et par trapper for at komme op til den smukke udsigt over Lillebælt. Inden man kommer så langt er der mulighed for at vende om, hvis suget i maven bliver for stort og højdeskrækken tager over.  Foto: Peter Leth-Larsen

Skyerne hænger lidt tungt, men på vejen ud på broen kan vi stadig se Skærbækværket i horisonten. På vejen tilbage var værket gemt i disen og regnen. Og sådan vil udsigten variere alt efter tidpunktet på dagen og vejret. Foto: Peter Leth-Larsen

Det blæser på toppen. Cirka midt på broen, hvor toppen er 60 meter over havets overflade stopper gruppen af turister og nyder udsigten, får fortællinger om området gennem en radio, og pakker ørerne ind i hætter og kasketter. Foto: Peter Leth-Larsen

        Hvis man ikke er bange for højder eller vind i håret, og samtidig sætter pris på en god udsigt, er en tur henover Den Gamle Lillebæltsbro en god idé. Der har været Bridgewalking over Lillebælt siden 2015. Foto: Peter Leth-Larsen

        Der er tre ting, som turisterne gerne vil se, når de tager på Bridgewalking, fortæller guiderne. Marsvin, sæler og lange godstoge. På gangbroen over togbanen er en flok bridgewalkere stoppet op for at nyde synet, lyden og rystelserne fra et af de lange toge. Foto: Peter Leth-Larsen

        Broen ryster og rasler, når togene kører over. Foto: Peter Leth-Larsen
Broen ryster og rasler, når togene kører over. Foto: Peter Leth-Larsen
Foto: Peter Leth-Larsen

        Udsigten fra toppen af broen er uforstyrret. Og højden gør, at man både kan kigge langt og lige ned i vandet, hvor man kan se sæler og marsvin, hvis man er heldig. Foto: Peter Leth-Larsen

        Bridgewalking foregår i grupper af op til 20 personer. En guide går forrest og fortæller anekdoter og historier gennem en radio, som alle de besøgende lytter med på. Hvert kvarter er der en ny gruppe på broen, men man møder kun hinanden i begyndelsen og slutningen, når man er på vej op og ned ad trapperne. Foto: Peter Leth-Larsen

        Arbejdet på lillebæltsbroen er blevet en af attraktionerne. Det afføder mange spørgsmål og fortællinger om broens konstruktion og holdbarhed. Arbejdet gik i gang 29. januar og stopper efter planen til oktober, hvor bilerne kan få lov til at krydse den gamle bro igen. Foto: Peter Leth-Larsen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce