10 rejse-apps til ferien

Med appen Maps.me har du altid et overblik over, hvor du befinder dig. Foto: PR

10 rejse-apps til ferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rejse-apps lige ved hånden kan lette nogle af de besværlige ting, der kan opstå på en ferie - såsom at finde rundt eller at finde ud af, hvilke seværdigheder man skal se. Redaktøren af Netkablet.dk har gennemgået en masse rejseapps og udvalgt de 10, han mener giver mest værdi for brugeren.

1. Gratis bykort uden brug af mobildata

Er det vanskeligt at finde rundt i gaderne i storbyen, er Maps.me en løsning. Her kan du downloade bykort over en lang række store og små byer og bruge appen via GPS uden at skulle trække data på mobilen.

En hurtig oversættelse får du med Google Translate's augmented reality. Foto: PR
En hurtig oversættelse får du med Google Translate's augmented reality. Foto: PR

2. Audio-guides til seværdigheder

Få indblik i mange forskellige seværdigheder med Rick Steves Audio Europe App. Den indeholder audio-guides til seværdigheder og gåture verden over. Rick Steve har skrevet over 50 rejsebøger og har rejst meget i Europa. Appen giver dig fakta, og hvad du ellers har brug for at vide om mange seværdigheder og steder.

3. Anmeldelser med Tripadvisor

Med flere end 500 millioner anmeldelser på Tripadvisor giver appen et godt indblik i seværdigheder og restauranter, som er værd at besøge. Appen kan også foreslå ting, som du bør se ud fra din lokation, så hvis du ikke har haft tid at researche hjemmefra, kan du danne dig et overblik over lokale seværdigheder her.

4. Find den letteste vej fra A til B

Hvilket transportmiddel skal du vælge for at komme til den næste destination? Med appen Rome2Rio finder du den hurtigste og letteste vej, og du vælger selv, hvilke transportmidler du ønsker. Der kan vælges både tog, fly, færge, bus, bil, cykel og gåben. Hele turen vises på et kort og med tider og afgange, så du har et overblik og kan vælge, på hvilken måde du ønsker at rejse.

5. Hold styr på dine "must see-destinationer"

Med appen Hitlist kan du holde styr på dine ønskedestinationer, og du kan vælge at lade appen sende dig en besked, når der kommer billige billetter til et af stederne på listen.

6. Al information om lufthavne samlet ét sted

Appen Flio holder styr på en række informationer, som du har brug for i lufthavnen - såsom flyforsinkelser og ankomsttider, spisesteder, rabatordninger og wi-fi. Med knap 6000 lufthavne i databasen kan Flio hurtigt spare dig for en masse skridt, når du skal finde din gate eller det nærmeste sted at oplade din smartphone.

7. Google Trips

Hvis du er bruger af Googles produkter, er Google Trips formentlig noget for dig. Den finder selv dine planer via din kalender og kommer med forslag til, hvad du ellers kan se, når nu du er i området. Den finder også rejsedokumenter og tidspunkter fra din Gmail eller Inbox, så du har alle dine data samlet i appen og hurtigt kan få et overblik.

8. Hurtig oversættelse med kameraet

Google translate kan være uundværlig på rejser, og især augmented reality-funktionen er suveræn, når du står midt på en gade og ikke forstår, hvad gadeskiltet betyder, eller du overvejer, hvad der står på menukortet. Du åbner blot appen, vælger sprog og klikker på det lille kamera-ikon. Så oversætter appen teksten for dig direkte på mobilskærmen.

9. Den rigtige valutakurs

Det kan være svært at holde styr på valutaprisen, men med XE Currency-appen får du hurtigt den korrekte pris. Appen gemmer valutakurserne på din mobil, så du også kan se priserne uden at skulle bruge data.

10. Har du fået alt med til rejsen?

Få et overblik på huskelisten med PackPoint, der hjælper dig med at pakke. Appen har en række lister, som hjælper dig med at få det hele med, og du kan krydse tingene af undervejs, så du ved, hvad du allerede har pakket.

10 rejse-apps til ferien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce