Verdensnaturfonden vil stoppe vildsvinehegnet: Trækker EU ind i sagen

Verdensnaturfonden WWF har valgt at inddrage EU i forsøget på at stoppe vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Verdensnaturfonden vil stoppe vildsvinehegnet: Trækker EU ind i sagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Verdensnaturfonden WWF har klaget til EU-Kommissionen om, at vildsvinehegnet ved den dansk-tyske grænse ikke bygger på et tilstrækkeligt fagligt grundlag. Miljøorganisationen er bekymret for, at hegnet vil få indflydelse på dyre- og naturlivet langs hegnet.

WWF: Det omdiskuterede vildsvinehegn, der i juni blev vedtaget af et stort flertal i Folketinget, kritiseres nu af Verdensnaturfonden WWF. Den mener, at hegnet hviler på et meget spinkelt og utilstrækkeligt fagligt grundlag, og den har derfor klaget til EU-Kommissionen.

Kritikken går på, at de danske miljømyndigheders såkaldte screening ifølge WWF ikke lever op til EU's krav om, at en sådan skal være videnskabeligt funderet, da man citerer sig selv og henviser til egne rapporter fra Miljø- og Naturstyrelsen.

Det omdiskuterede hegn risikerer ifølge WWF at få indflydelse på det lokale dyre- og naturliv ved grænsen. En af miljøorganisationens bekymringer handler om øget risiko for trafikdrab for de dyr, der følger hegnet mod åbningerne.

- Når du kigger på screeningmaterialet, så erkender man ikke, at trafikdrab er en risikofaktor. Men til gengæld erkender man, at der skal opsættes skilte ved vejene for at advare om risiko for dyr på vejene. Det, synes vi, ikke hænger sammen, siger Thor Hjarsen, biolog fra WWF, til Avisen Danmark.

Det drejer sig blandt andet om netop vildsvin, som hegnet altså skal stoppe fra at komme ind i Danmark. Disse vil ifølge Thor Hjarsen ligesom andre arter i højere grad blive ledt ud på trafikerede veje i deres søgen efter åbninger i hegnet.

Naturstyrelsen afviser

Professor ved Københavns Universitet, Peter Pagh, som er en af Danmarks førende eksperter i miljøret, tør overfor Jyllands-Posten ikke sige, om EU i sidste ende godkender hegnet, men han fortæller, at alle Miljøstyrelsens argumenter tidligere er blevet underkendt af EU-Domstolen.

I et skriftligt svar til avisen afviser Naturstyrelsens vicedirektør, Lars Møller Christiansen, kritikken. Ifølge ham er screeningen ikke mangelfuld, ligesom han i modsætning til WWF mener, at ansøgningen indeholder en detaljeret gennemgang af hver art og naturtype langs hegnet i forhold til mulige påvirkninger.

Thor Hjarsen fra WWF er ikke overrasket over den udmelding.

- Når de udsteder en tilladelse, så bliver de jo nødt til at forsvare den. Vi er uenige. Vi mener slet ikke, at den opfylder EU's krav om, at den skal være videnskabelig baseret, siger han til avisen Danmark.

Verdensnaturfonden vil stoppe vildsvinehegnet: Trækker EU ind i sagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce