Venstres solide arbejdshest overhalede tre ministre

Anni Matthiesen fik et flot valg for Venstre i Sydjyllands Storkreds. Arkivfoto: Martin Ravn

Venstres solide arbejdshest overhalede tre ministre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Man behøver ikke være minister eller partiformand for at trænge igennem til vælgerne. Anni Matthiesen kilede sig ind på Venstres andenplads efter Ellen Trane Nørby i Sydjyllands Storkreds.

Optur: Hans Christian Schmidt. Eva Kjer Hansen. Ulla Tørnæs. Hele tre nu forhenværende ministre kunne Venstres Anni Matthiesen se i bakspejlet i Sydjyllands Storkreds. Med 11.308 personlige stemmer var det kun Ellen Trane Nørby med 13.477 stemmer, der var bedre i det syd- og sønderjyske.

- Det er dejligt at vide, at man har så mange gode mennesker i ryggen, der har sat kryds ved én. Det er jeg stolt af og ydmyg over. Det gør, at man går ind i gruppeværelset med ekstra rank ryg i morgen (fredag, red.), siger Anni Matthiesen.

- Folk ved godt, jeg er en arbejdshest. Når man henvender sig til mig, tager jeg fat i opgaven og følger den til dørs. Det tror jeg også, mange i min egen valgkreds har fundet ud af, forklarer Anni Matthiesen.

Det ligger ikke lige for, at Lars Løkke Rasmussen kommer til at fordele ministerposter, men der skal stadig fordeles poster og ordførerskaber internt. Og så kommer det næppe til at skade Anni Matthiesen, at hun udbyggede sin personlige stemmeportefølje med flere end 3000 stemmer i forhold til 2015-valget.

- Vi bliver flere i gruppen, der skal have et stykke af lagkagen, men det er helt klart, at jeg med så mange gode stemmer i ryggen vil gøre en indsats for at få nogle gode ordførerskaber og på den måde få større indflydelse, lyder det fra Anni Matthiesen, der gerne vil fortsætte med undervisningsområdet, som hun har arbejdet med de seneste fire år.

Folk ved godt, jeg er en arbejdshest. Når man henvender sig til mig, tager jeg fat i opgaven og følger den til dørs.
Anni Matthiesen (V), genvalgt folketingsmedlem

Tørnæs er tilbage

Anni Matthiesen var ikke ene om at have et godt valg for Venstre i Sydjyllands Storkreds, hvor en fremgang på fem procentpoint af stemmerne til 28,5 procent skaffede partiet et ekstra mandat. Bedst gjorde sundhedsminister Ellen Trane Nørby det, da hun lagde 1500 stemmer oven i sit personlige stemmeantal i 2015.

Det sidste Venstre-mandat løb Ulla Tørnæs med, da hun distancerede Landbosyd-formand Mogens Dall fra Aabenraa-kredsen med knap 3000 stemmer. Hun fik comeback i Folketinget, da hun blev hentet hjem fra Europa-Parlamentet som minister for udviklingssamarbejde i 2016.

- Det er jeg rigtig, rigtig glad for. Jeg er super stolt over den kampagne, som de frivillige, der har hjulpet mig, har ført, siger Ulla Tørnæs, som afslører, at selv garvede politikere med masser af ministererfaring bliver nervøse

- Jeg er altid nervøs, og jeg har umådeligt stor respekt for vælgernes afgørelse. Heldigvis faldt det ud til min fordel denne gang, uddyber hun.

Venstres solide arbejdshest overhalede tre ministre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce