Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Var du iblandt: Så mange fartklip blev der uddelt i Syd- og Sønderjylland sidste år

I denne uge har politiet ekstra fokus på farten på vejene. Arkivfoto: Jens Thaysen/Scanpix

Var du iblandt: Så mange fartklip blev der uddelt i Syd- og Sønderjylland sidste år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I denne uge har politiet ekstra fokus på hastigheder på vejene i Danmark.

Landet over bliver bilister hver dag taget i at køre for hurtigt på de danske veje.

I denne uge har politiet ekstra fokus på området, og de såkaldte ATK-målere vil være mere fremme, ligesom Rådet for Sikker Trafik i en kampagne opfordrer bilister til at lette foden fra speederen.

Sidste år blev der er i Syd- og Sønderjyllands politikreds uddelt i alt 4037 klip i kørekortet for hastighedsforseelser. Sydøstjyllands Politi, som Billund og Kolding hører under, topper listen på landsniveau med 8714 klip.

I alle landets politikredse landede tallet samlet på 62.727.

- Der er for høj fart i omkring halvdelen af dødsulykkerne på vejene, så farten har enorm betydning for vores sikkerhed, når vi færdes i trafikken, siger Mogens Kjærgaard Møller, administrerende direktør i Rådet for Sikker Trafik ifølge en pressemeddelelse.

170 klip om dagen

På landsplan blev der i gennemsnit uddelt godt 170 klip i kørekortet om dagen. I Syd- og Sønderjylland var tallet 11 om dagen.

I løbet af denne uge vil politiet altså rykke fotovognene ud på vejene, ligesom også betjente på motorcykler og i bil vil holde øje.

- Vi ved, at politiets fartkontrol får flere til at respektere fartgrænserne, siger Arne Martinsen, vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Mandag var Syd- og Sønderjyllands Politi på plads på Hellevad-Bovvej ved Aabenraa. På fem timer passerede 306 køretøjer, hvoraf politiet noterede 34 sager. Den højeste hastighed var 120 km/t.

Var du iblandt: Så mange fartklip blev der uddelt i Syd- og Sønderjylland sidste år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.