V-veteran meldte sig ud af partiet i protest over Carl Holst: Nu vender han tilbage

Efter 40 års medlemskab meldte Bjarne Steiner sig ud af Venstre i protest over Carl Holst. Nu vil han tilbage. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

V-veteran meldte sig ud af partiet i protest over Carl Holst: Nu vender han tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Carl Holst har valgt at stoppe i politik, og det får Venstre-veteranen Bjarne Steiner til at melde sig ind i partiet igen. Efter 40 års medlemskab trak han sig ellers, da Carl Holst sidste år blev genvalgt som Esbjerg Omegns kandidat til Folketinget.

Valgkamp: Da Carl Holst i maj sidste år blev valgt til fortsat at være folketingskandidat for Venstre i Esbjerg Omegn, skete det ikke uden dramatik.

Til opstillingsmødet stemte 12 medlemmer blankt i protest mod det skandaleramte folketingsmedlem, mens 25 stemte for den tidligere regionsrådsformand, som var eneste kandidat.

Blandt de 12 blanke stemmer var Bjarne Steiner, og efterfølgende meldte han sig ud af partiet efter 40 års medlemskab. Efter nyheden om at Carl Holst nu har besluttet sig for at stoppe i politik, vender V-veteranen tilbage.

- Jeg sagde helt klart dengang, at så længe Carl Holst var der, så ville jeg ikke støtte hans valg. Den situation har vi ikke længere, siger Bjarne Steiner.

Venstremand helt ind i hjertet

I 20 år var han byrådsmedlem for Venstre, før han i 2013 trak sig fra lokalpolitik. Sidste år meldte han sig altså helt ud af partiet i protest over Carl Holst.

Dengang fortalte han JydskeVestkysten, at han mente, at Carl Holst var stemplet som et fjols, og at han ikke havde folkets tillid. Derfor skulle han ikke opstilles som folketingskandidat, sagde Bjarne Steiner.

- Jeg er Venstremand helt ind i hjertet, så det er helt naturligt for mig at melde mig ind igen, siger Bjarne Steiner.

Den fungerende formand for Esbjerg Omegn, hvor Carl Holst var Venstres folketingskandidat, er ikke overrasket over Bjarne Steiners retur.

- Det var hans melding, da han meldte sig ud. Når Carl Holst trak sig, så ville han melde sig ind igen. Så det har jeg sådan set ingen kommentarer til, siger Laurids Schack.

Hvorfor har du ikke det?

- Det er jo hans sag, om han vil eller ikke vil være medlem, siger han.

Rigtig beslutning af Holst

Bjarne Steiner forklarer selv, at han i første omgang vil melde sig ind i partiet igen. Derefter er det op til andre at finde ud af, hvilken rolle han skal have.

- Jeg håber bare på, at Venstre får et godt valg. Jeg støttede også af hele mit hjerte, at Jesper Frost (V) skulle blive borgmester (i Esbjerg red.). Og jeg stemte selvfølgelig også på Venstre til kommunalvalget. Det behøver man jo ikke at være medlem af partiet for, siger han.

Han kalder Carl Holsts beslutning om at stoppe i politik for den rigtige beslutning.

- Det bedste, han kunne gøre for Venstre, var at trække sig, fordi der har været så mange historier. Når folkedomstolen har dømt en person, så er det svært at komme ovenpå igen, siger Bjarne Steiner.

- Der er kogt meget suppe på de her sager. Når man nærmer sig en valgkamp, så vil mudderet komme op til overfladen igen.

V-veteran meldte sig ud af partiet i protest over Carl Holst: Nu vender han tilbage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce