Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Udenlandske elever bliver væk fra dansktimerne

Eleverne på sprogskolen i Kolding har den laveste fraværsprocent i det syd- og sønderjyske område med et fravær på 32,8 procent, mens eleverne på Haderslev Sprogcenter topper listen med et fravær på 40,6 procent. Der gøres opmærksom på, at billedet fra Kolding er fra en tidligere historie på skolen. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Udenlandske elever bliver væk fra dansktimerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I over en tredjedel af timerne på de syd- og sønderjyske sprogskoler udebliver de voksne udlændinge fra danskundervisningen, viser en opgørelse fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), der allerede har varslet et regeringsudspil over for fraværet.

Sprogskoler: De voksne udenlandske elever og flygtninge, der er i gang med at lære dansk på de syd- og sønderjyske sprogskoler og centre, udebliver i stort omfang fra undervisningen.

Det fremgår af et svar, som udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har afleveret over de voksne udlændinges fravær på danskuddannelserne i første halvår 2017.

Tallene viser, at fraværet hos udlændinge og flygtningene i det syd- og sønderjyske område flugter med tallene på landsplan, hvor eleverne på de danske sprogskoler og centre udebliver fra undervisningen i omkring en tredjedel af timerne eller derover.

I det syd- og sønderjyske område topper de udenlandske elever på Haderslev Sprogcenter med et fravær på 40,6 procent, mens Sprogskolen Kolding ligger i bund med et fravær på 32,8 procent.

Derfor udebliver udlændingene fra dansktimerne
Vi har med kursister at gøre, der modtager undervisning, men de har også mange andre opgaver ved siden af.
Peter Thode Loft, direktør for AOF Syd, Aabenraa.
Udlændingenes fraværstal
I et svar til Folketinget fra udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) fremgår følgende fraværstal for voksne udlændinge ved danskuddannelserne i det syd- og sønderjyske område fra første halvår 2017:Haderslev Sprogcenter: 40,6 procent

AOF Job og Dansk, Esbjerg, Vejen og Varde: 40,0 procent

Give - Grindsted Uddannelsescenter: 40,0 procent

Lærdansk Sønderborg: 37,1 procent

AOF Sprogcenter Aabenraa/Tønder: 32,9 procent

Sprogskolen Kolding: 32,8 procent

Øget praktik

Opgørelsen fra Inger Støjberg dækker over det samlede fravær, hvor der ikke skelnes mellem lovligt og ulovligt fravær. Men når den enkelte kommune modtager oplysningerne om den enkelte elevs fravær, har kommunen pligt til at vurdere, om fraværet er lovligt, og kommunen kan nedsætte ydelsen til den pågældende person i kølvandet på fraværet.

Direktør Peter Thode Loft fra AOF Syd i Aabenraa fortæller, at en af forklaringerne bag det stigende fravær hos mange kan skyldes en øget brug af praktik i virksomhederne i integrationsprogrammet fra sommeren 2016:

- Vi har med kursister at gøre, der modtager undervisning, men de har også mange andre opgaver ved siden af, som de skal passe, fortæller han, hvilket bekræftes af ledere af flere andre skoler i det syd- og sønderjyske område.

Støjberg: Pjækkeri

Hos AOF Center Sydjylland, der blandt andet dækker Esbjerg-området, fortæller direktør Solveig Poulsen, at sygdomsfraværet ligger på omkring 20 procent, mens de sidste 20 procentpoint af fraværet på omkring 40 procent skyldes andet fravær.

Da Morgenavisen Jyllands-Posten før jul bragte en tilsvarende historie, der er grundlaget for svaret om de syd- og sønderjyske skoler i Folketinget, tøvede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) ikke med at sige, at noget af fraværet måtte skyldes pjækkeri.

- Det er et ufatteligt højt fravær, og derfor bliver vi også nødt til at skride mere konsekvent ind, sagde Inger Støjberg og varslede et regeringsudspil, der skal gøre det lettere og hurtigere at trække flygtningene i ydelse ved et ulovligt fravær.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark