Udenlandske chaufførers overnatning og forplejning betales af skattekroner

Tirsdag morgen forlod de 26 chauffører frivilligt lejren i Padborg sammen med politiet. Privatfoto

Udenlandske chaufførers overnatning og forplejning betales af skattekroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tirsdag morgen forlod 26 udenlandske chauffører den lejr på Kurt Beier Transports adresse i Padborg, som de boede i. Natten til onsdag overnattede de på Bov Kro, og de er fortsat indkvarteret i nærområdet. Opholdet bliver betalt af skattekroner gennem Socialstyrelsen.

Kost og logi: Det er danske skattekroner, der i øjeblikket betaler for, at 26 udenlandske chauffører ikke længere bor i en lejr på Kurt Beier Transports adresse i Padborg.

Tirsdag morgen forlod chaufførerne frivilligt lejren, hvor de levede under kummerlige forhold i containere og pavilloner. Natten til onsdag sov 14 af dem på Bov Kro, mens de i øjeblikket er indkvarteret et andet sted i nærområdet.

Brian Fussing, politiinspektør ved Syd- og Sønderjyllands Politi, oplyser, at det er Center mod Menneskehandel, der efter aftale med politiet tager sig af chaufførernes forplejning og indkvartering. Dermed er det også Socialstyrelsen, der indtil videre betaler udgifterne, fortæller Trine Ingemansen, leder af Center for Menneskehandel, som hører under Socialstyrelsen.

- De er indkvarteret i nærområdet, hvor vi kunne finde plads til dem. Jeg kan ikke fortælle adressen, siger Trine Ingemansen.

- Indtil videre er det Center mod Menneskehandel, der har betalt ud fra den bevilling, som vi har. Vi har fået vores penge fra satspuljen til at bistå ofre for menneskehandel, siger hun.

Hvor længe kommer det til at stå på?

- Det kommer an på, hvad der sker med dem. Vi har dem indkvarteret, indtil vi har foretaget vores vurdering, siger Trine Ingemansen.

Kan returnere til job

Centeret er i øjeblikket ved at vurdere, om chaufførerne har været ofre for menneskehandel. Det vil ikke blive meldt offentligt ud, når den endelige vurdering er foretaget, da centeret har tavshedspligt i de enkelte sager.

- Hvis vi ikke vurderer, at der er tale om menneskehandel, tænker jeg, at ambassaden eller andre står klar til at gribe dem. Hvis der er tale om menneskehandel, har de i første omgang mulighed for at være her i 30 dage i en restitutions- og refleksionsperiode, og så kan det bliver forlænget til 120 dage, hvis de tager imod en forberedt hjemsendelse, siger Trine Ingemansen.

Skal de tilbage til deres job, hvis det vurderes, at de ikke har været ofre for menneskehandel?

- Det er deres egen beslutning samt det opholdsgrundlag de har, siger hun.

Udenlandske chaufførers overnatning og forplejning betales af skattekroner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce