Dette er ikke historien om, at Venstre-borgmester i Tønder Laurids Rudebeck døde af hjertestop, fordi områdets akutbil var ude af drift. Dette er historien om, at han døde, da den var ude af drift. Foto: Andre Thorup

Ude af drift: Akutbil var væk, da borgmester døde

Ude af drift: Akutbil var væk, da borgmester døde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønder-borgmester Laurids Rudebeck (V) fik ikke den bedst mulige hjælp, da han fik hjertestop og døde 10. maj sidste år. Den paramediciner-betjente akutbil i vestjyske Skærbæk var ude af drift.

Rettelse: Det har tidligere fremgået af denne artiklen, at paramedicinere kan intubere - føre et rør ned i struben for at sikre luftpassage. Det må paramedicinere i Region Syddanmark ikke, kun læger. Tidligere har andre regioner forsøgt sig med at lade paramedicinere intubere præhospitalt, men det er altså ikke tilfældet i Region Syddanmark. Vi beklager fejlen.

Dette er ikke historien om, at Venstre-borgmester i Tønder Laurids Rudebeck døde af hjertestop, fordi områdets akutbil var ude af drift. Dette er historien om, at han døde, da den var ude af drift.

Det vil aldrig blive afklaret, om det kunne have ændret det tragiske udfald for den kendte og respekterede politiker og tidligere politimand, hvis han havde fået den bedst mulige hjælp. Men det ligger nu fast, at han ikke fik den bedst mulige hjælp, fordi områdets akutbil, der har særlige kompetencer til at behandle netop hjertestop, var ude af drift. En oplysning, som hans familie, først har fået nu – ni måneder efter hans død.
- Det er forfærdeligt, at han ikke fik den bedste hjælp. Men det skal alle jo have, siger hustruen, Lene Rudebeck.
Fyens Stiftstidende og DR Fyn har fået aktindsigt i og analyseret et omfattende datamateriale, der viser det fulde antal minutter, som samtlige ambulanceberedskaber og akutbiler i regionen ikke kørte som planlagt, siden Bios overtog ambulancedriften i september 2015. Tidligere har vi fortalt, hvordan flere af regionens akutbiler har været ude af drift i omkring en fjerdedel af den tid, de skulle have køre. Blandt andet i Skærbæk.

I den kommende tid vil vi yderligere kortlægge, hvor store huller, der i det seneste halvandet år har været i det ambulanceberedskab, der er borgernes tryghed ved akut sygdom og ulykke. Af tallene fremgår det, at der blandt mange andre dage var et afgørende hul i det sydvestjyske områdes ambulancedækning netop den 10. maj, da Laurids Rudebeck mistede livet i en alder af 56 år.

Akutbilen i Skærbæk – cirka 26 kilometer fra Tønder – ville under normale omstændigheder være blevet sendt ud til et hjertestop sammen med en almindelig ambulance fra stationen i Tønder som frontløber for akutlægebilen, der kommer fra Aabenraa – næsten dobbelt så langt væk fra Tønder som Skærbæk. Laurids Rudebecks hjertestop indtraf omkring klokken 18, men denne dag var akutbilen ude af drift fra klokken 7.30 til klokken 19.37.

Den paramediciner-betjente akutbil skulle have suppleret den almindelige ambulance med ekstra hænder til genoplivning samt medicinsk behandling. I stedet kæmpede en ambulancebehandler- og assistent forgæves i 22 minutter, inden akutlægebilen fra Aabenraa nåede frem. Men der var det for sent. Lægens genoplivningsforsøg havde ingen effekt, og klokken 18.36 blev al behandlingsaktivitet indstillet.

Gunnar Gislason, hjertelæge og forskningschef i Hjerteforeningen understreger, at tiden er helt afgørende, når det gælder behandling af hjertestop – at få påbegyndt hjertemassage, kunstigt åndedræt og brug af hjertestarter, der kan genstarte hjerterytmen. Ifølge ham kan en paramediciner gøre en forskel, fordi denne er uddannet til at kunne give bestemt medicin som eksempelvis adrenalin ved hjertestop. Vedkommende kan også lægge en slange ned i lungerne på patienten og give luft.

Det var hans hustru, Lene Rudebeck, der fandt ham, siddende livløs i en lænestol i stuen i deres villa. Hun har frisørsalon i husets kælder, og hun havde tilfældigt mødt ham, da han kom hjem fra arbejde – i fuldt vigør og godt humør. Han havde spurgt, hvornår han skulle have aftensmaden færdig og med svaret ”om en time,” gik han ovenpå.
'
Men allerede efter 20 minutter gik Lene Rudebeck ovenpå for at hente en pincet:
- Der sad han i stolen, som han altid gjorde. Han havde spiste nogle italienske kiks og noget pesto. Og drukket en Tuborg Squash. Det var varmt, og han havde taget bukserne af, som han altid gjorde.

Mobiltelefonen lå på bordet, og der var noget om aktiekurser på TV 2 News. Han sad og sov, som han også tit gjorde. Jeg sagde: ”Hvis du skal sove, skal du da rette hovedet lidt op, ellers får du ondt i nakken.” Og så reagerede han ikke. Jeg gik hen og ruskede lidt i ham. Han kunne godt have fundet på pludselig at åbne øjnene og forskrække mig, men det gjorde han ikke… ”

Hun kan ikke selv huske det, men de to unge kvinder, der sad med farve i håret nede i kælderen huskede bagefter, hvordan hun havde råbt:
”Min mand er død, min mand er død!”

Lene Rudebeck fandt sin mand siddende livløs i en lænestol i stuen i deres villa.
Lene Rudebeck fandt sin mand siddende livløs i en lænestol i stuen i deres villa.
Foto: Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Kunderne farede op fra kælderen. Den ene ringede 112, mens den anden løb over til en genbo. Lene Rudebeck stod og pustede og pumpede i sin mands mund og bryst. Hurtigt stod der to ambulancefolk i stuen – en dansker og en tysker. Aktindsigt i Laurids Rudebecks behandlingsjournal viser, at ambulancen allerede var fremme efter tre minutter og 41 sekunder, hvorefter de begyndte at give hjertemassage og kunstigt åndedræt. De nåede også at støde én gang med en hjertestarter, før der efter yderligere tre minutter ikke længere var nogen hjerterytme.
- De smed ham ned på gulvet og jagede mig ud. Da de var færdige med ham, havde de knoklet, så sveden drev af dem. Undervejs var de paniske over, at der ikke kom nogen og hjalp dem. Nogle, der kunne sprøjte noget i hjertet på ham. Det endte lægen i akutlægebilen jo med at gøre fire gange, men der var det nok for sent, siger hun.

Ifølge journalen ankom akutlægebilen fra Aabenraa til stedet 26 minutter efter alarmopkaldet. Der blev også anmodet om helikopterhjælp fra Nieböll, men den var ikke ude at flyve denne dag.

23-årige Neel Rudebeck havde stået i en Kvickly-butik, da hun blev tilkaldt. Da hun kom ind i husets stue lå hendes far på gulvet og var død. Hendes bror kom også. De sad alle tre ved ham. Lene Rudebeck sad i skrædderstilling med hans hoved i sit skød. Børnene lå på hver sin side og græd. Familiens hund lå oppe i hans armhule. Der sad de en time.
- Det var faktisk flot. Vi fik fortalt, hvor meget vi elskede ham. Man kunne se, hvordan kroppen lukkede ned. Det var ret skræmmende. Til sidst var der bare skallen tilbage, og på den måde var det kun skallen af ham, vi begravede.

Lene og Neel Rudebeck mistede deres mand og far i maj 2016, da han faldt om med hjertestop. Nu viser det sig, at ambulanceberedskabet var amputeret netop den dag.
Lene og Neel Rudebeck mistede deres mand og far i maj 2016, da han faldt om med hjertestop. Nu viser det sig, at ambulanceberedskabet var amputeret netop den dag.
Foto: Foto: Hans Chr. Gabelgaard

I månederne op til sin død var Laurids Rudebeck en af de borgmestre, der kæmpede for at bevare en akutbil i området. Dens eksistens var truet af spareplaner i Region Syddanmark, der også endte med at lukke den med udgangen af maj – samme måned, som Laurids Rudebeck døde. Hans hustru og datter husker tydeligt, hvor meget det lå ham på sinde, at borgerne i området fik en tryg ambulancedækning.
- Han kæmpede helt vildt for det. Han gjorde alt for det, at det skulle fungere hernede, siger Lene Rudebeck.

Det er også derfor, de har valgt at være med i denne historie. På bekostning af, at de og deres afdøde mand og far kommer i medierne igen. De vil gerne være med til at sikre, at det ikke sker igen.
- Vi gør det for andres skyld. For det er sket før, og det kommer til at ske igen, siger Lene Rudebeck.
- Det kan ikke passe, at vi som en arealmæssigt kæmpestor kommune skal have hjælp helt fra Aabenraa. Det er rigtig sørgeligt, at vi skal være dårligere stillet.

Hun tror ikke på, at hendes mand havde overlevet alligevel, men at blodproppen var så stor, at den var umulig at overvinde. Men beskeden om, at der ikke var en akutbil til rådighed, og at han derfor ikke fik den bedst mulige hjælp, har sået en tvivl hos hende og hendes datter.
- Havde det været for et halvt år siden, havde det virkelig gået os på. Men sorgen er bearbejdet nu, og vi ser realistisk på tingene, siger Neel Rudebeck.

Oplysningen om akutbilens nedetid har de aldrig fået fra Region Syddanmark.
- Selvfølgelig tænker jeg på det, men jeg bliver nødt til at slå det ud af hovedet, for jeg bliver sindssyg af det. Men jeg er også lidt glad for, at jeg har fået indsigt i forløbet. Nu ved jeg, at han ikke var død, da jeg kom op til ham. Han var langt væk, men det hjælper mig lidt, at han ved, at jeg var hos ham, da han døde, og at jeg prøvede at genoplive ham, siger Lene Rudebeck.

- Alle, der var her – familie, venner og naboer, har bagefter sagt af sig selv, at de følte, der gik lang tid, inden der kom assistance. Det gjorde der jo så også, siger Lene Rudebeck.
- Det er jo forfærdeligt og sørgeligt, at han bliver ramt af manglen på det, han faktisk kæmpede for. Og nu hvor den er lukket, er vi jo alle sammen dårligere stillet.

Ude af drift: Akutbil var væk, da borgmester døde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Om akutbilen i Skærbæk
I løbet af de 274 dage, hvor akutbilen skulle køre under Bios, var bilen ude af drift i et antal minutter eller timer på 139 af dagene. I gennemsnit 11 timer og 24 minutter.

Blandt andet var bilen helt ude af drift fra klokken 7.30 til klokken 19.37 den 10. maj 2016 - den dag Laurids Rudebeck døde.
Generelt var maj 2016 også den værste måned for akutbilen i Skærbæk. I denne måned var bilen ude af drift i hvad der sammenlagt svarer til over 16 døgn.

På 28 af de 274 dage, hvor bilen skulle køre, var den kun i drift i højst én time pr. døgn. Og otte gange var den ude af drift i et helt døgn.

I alt svarer Skærbæk-akutbilens tid ude af drift til knap 66 døgn.
Ekspert: Tid er afgørende ved hjertestop
Gunnar Gislason, hjertelæge og forskningschef i Hjerteforeningen understreger, at tiden er helt afgørende, når det gælder behandling af hjertestop – at få påbegyndt hjertemassage, kunstigt åndedræt og brug af hjertestarter, der kan genstarte hjerterytmen.

Ifølge forskningschefen kan en paramediciner gøre en forskel, fordi denne er uddannet til at kunne give bestemt medicin som eksempelvis adrenalin ved hjertestop.
Annonce
Annonce