Tusindvis af efterladte katte i sommerhusområder: Dyrenes Beskyttelse opfordrer til at tage ansvar

Dyrenes Beskyttelse får mange henvendelser om efterladte katte, særligt i sommerhusområder. Foto: Kim Haugaard/Scanpix

Tusindvis af efterladte katte i sommerhusområder: Dyrenes Beskyttelse opfordrer til at tage ansvar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Omkring 3000 henvendelser om efterladte katte sidste år, får Dyrenes Beskyttelse til at opfordre folk til at tage ansvar for kattene, når man fodrer dem.

Sidste år modtog Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral næsten 3000 henvendelser om efterladte katte. Det er særligt slemt i sommerferien, hvor feriegæster fodrer omstrejfende kattekillinger, skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse. Derfor opfordrer Dyrenes Beskyttelse folk til at tage ansvar for kattene, hvis man fodrer dem.

- Selv om det virker som en god gerning at fodre sultne killinger, gør man i virkeligheden kattene en bjørnetjeneste. De vænner sig nemlig hurtigt til at blive fodret, men når feriegæsterne så forlader sommerhuset, står katten tilbage og skal på ny forsøge at finde sin egen føde igen, siger Jens Jokumsen, familiedyrschef hos Dyrenes Beskyttelse, i pressemeddelelsen.

Det er særligt i Region Sjælland, Region Midtjylland og Region Syddanmark, hvor der er sket en markant stigning i antallet af henvendelser om efterladte kattekillinger, skriver Dyrenes Beskyttelse i pressemeddelelsen.

- Jeg tror, at sammenhængen mellem antallet af efterladte killinger og regionerne kommer af, hvor der er mange sommerhusområder. Hvis man fodrer kattene, kommer der bare flere af dem, siger Jens Jokumsen i pressemeddelelsen.

Efterladte killinger og katte kan have svært ved at klare sig selv, og er man i tvivl, kan man altid ringe til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral på telefon 1812, og få råd og vejledning til, hvad der kan gøres.

Tusindvis af efterladte katte i sommerhusområder: Dyrenes Beskyttelse opfordrer til at tage ansvar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce