Trump koster stor sønderjysk virksomhed dyrt: Taber millioner på handelskrig

Linak taber mange penge på at USA som led i Donald Trumps handelskrige har indført ekstra told på blandt andet kinesisk elektronik og europæisk stål, som virksomheden bruger i produktionen. Foto: Reuters/Kevin Lamarque

Trump koster stor sønderjysk virksomhed dyrt: Taber millioner på handelskrig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sønderjyske Linaks fabrik i Kentucky i USA taber stort på Donald Trumps handelskrige med Kina og EU. Direktør vurderer, at virksomheden har tabt to millioner dollar på toldsatser.

Handelskrig: Den amerikanske præsident Donald Trumps handelskrig med specielt EU og Kina koster en af landsdelens største virksomheder rigtig dyrt. Sønderjyske Linak, der producerer aktuatorer, som bruges til blandt andet hæve/sænke-borde, taber nemlig mange millioner på en straftold, som USA har indført på blandt andet en række kinesiske og europæiske produkter. Det fortæller direktøren for Linaks store fabrik i Louisville i Kentucky, Søren Stig-Nielsen, til dagbladet Børsen.

Han vurderer, at virksomheden har tabt to millioner dollar på handelskrigen. Det svarer til knap 13 millioner danske kroner.

- Toldsatserne har virkelig stor indflydelse. De har kostet os to millioner dollar i ekstra omkostninger på blandt andet vores import af elektronik fra Kina, der er blevet pålagt told. Det gælder også den stål, vi importerer fra Europa, fortæller direktøren til Børsen.

Usikker fremtid

Han fortæller, at en stor del af udgifterne er gået til at bruge mange ressourcer og eksterne konsulenter for at være sikre på at finde de korrekte toldsatser på de forskellige dele til produktionen. Det er stadig uvist, hvordan handelskrigen udvikler sig, og det skaber også utryghed hos virksomheden, der har hovedbase i Guderup på Als.

- Den største frustration er, at vi ikke ved, om det er forbi om en uge. Eller hvad der sker i januar, siger han med henvisning til, at tolden på kinesisk eksport for 200 milliarder dollar efter planen forhøjes fra 10 til 25 procent.

Linak har på fabrikken i Louisville 375 ansatte. Donald Trump har indført straftold i et forsøg på at trække arbejdspladser hjem til USA.

Trump koster stor sønderjysk virksomhed dyrt: Taber millioner på handelskrig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce