Trods ringe oplysning om ventetid: Syddanske skadestuepatienter er blandt de mest tilfredse i landet

Patienterne på akutmodtagelserne i Region Syddanmark er særligt tilfredse med, at personalet er gode til at lytte og give forståelig information. Genrefoto: Scanpix

Trods ringe oplysning om ventetid: Syddanske skadestuepatienter er blandt de mest tilfredse i landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En undersøgelse blandt patienter på landets akutmodtagelser- og klinikker viser, at patienterne i Region Syddanmark er mere tilfredse end landsgennemsnittet. Mere end hver anden mener dog ikke, at der er tilstrækkelig information omkring udviklingen i ventetiden.

Tilfredshed: Patienterne i Region Syddanmarks akutklinikker og akutmodtagelser er blandt de mest tilfredse i landet. Det viser den årlige undersøgelse Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser, der er lavet på vegne af regionerne.

Det er tredje år i træk, at en undersøgelse viser stor tilfredshed blandt regionens skadestuepatienter, og faktisk er patienterne i Region Syddanmarks akutmodtagelser de patienter i landet, der er mest tilfredse med behandlingen. - Det er et kanon resultat. Det er vigtigt, at vores patienter er tilfredse med den faglighed, som de bliver mødt med, når de har brug for hjælp, siger formand for sundhedsudvalget i Region Syddanmark Poul-Erik Svendsen.

Så stor er utilfredsheden med informationer om ventetiden
I undersøgelsen er det største kritikpunkt fra de syddanske patienter, at de ikke føler sig tilstrækkeligt oplyst omkring udviklingen i ventetiden på at komme til undersøgelse, efter de er ankommet til enten en akutklinik eller akutmodtagelse.62 procent af patienterne på regionens akutmodtagelser mener, at de slet ikke eller i ringe grad er blevet informeret om udviklingen i ventetiden.

For akutklinikkerne er samme tal 54 procent.

Det er dog alligevel en lille forbedring sammenlignet med 2016 og 2017.

Kilde: Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser
Akutmodtagelsen på Sydvestjysk Sygehus har landets mest tilfredse patienter. Det gælder dog også for hele Region Syddanmark, at skadestuepatienterne er meget tilfredse med behandlingen. Arkivfoto: Søren Lintrup Silkjær
Akutmodtagelsen på Sydvestjysk Sygehus har landets mest tilfredse patienter. Det gælder dog også for hele Region Syddanmark, at skadestuepatienterne er meget tilfredse med behandlingen. Arkivfoto: Søren Lintrup Silkjær

Ringe information om ventetid

Der er dog plads til forbedringer. For selvom patienterne i undersøgelsen udtrykker tilfredshed i deres svar til flere spørgsmål, er der ét sted, hvor det har haltet i en længere periode.

Siden 2016 har patienterne nemlig udtrykt klar utilfredshed med mængden af information i forhold til, hvor længe de skal vente på at blive undersøgt.

Mere end 50 procent af de adspurgte svarer i undersøgelsen, at de "slet ikke" eller "i ringe grad" har modtaget tilstrækkelig information om udviklingen i ventetid fra ankomst til konsultation. Til samme spørgsmål har mindre end 25 procent svaret, at de "i høj grad" eller "meget høj grad" føler sig tilfredse med mængden af information.

- Det er jo ikke godt nok. Jeg har selv rejst en kritik i forhold til, at folk ringer og får en tid hos akutmodtagelsen, og når patienter så kommer, så får de en ny tid, som de kan sidde og vente på. Jeg synes, det skal fungere som ved vagtlægen, hvor man kan ringe og få en tid, som man kan regne med, siger Poul-Erik Svendsen, der vil tage sagen op i regionsrådet.

Det er patienterne mest og mindst tilfredse med
Størst tilfredshed omkring:
  • At personalet lytter til patienternes beskrivelse af deres sygdom/skade
  • Den mundtlige information er forståelig
  • Sygdommen/skaden behandles, så patienten er tryg ved at tage hjem


Mindst tilfredshed omkring:
  • Information om udviklingen i ventetiden fra ankomst til undersøgelse
  • Information ved modtagelse om, hvornår man kan forvente at blive undersøgt
  • Adgang til mad og drikke


Kilde: Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Sydvestjysk Sygehus scorer højt

Hvis man dykker ned i tallene bag undersøgelsen, kan man se, at særligt Sydvestjysk Sygehus skiller sig ud.

Blandt Sygehus Sønderjylland, Sygehus Lillebælt og Sydvestjysk Sygehus, er det sidstnævnte, som i langt de fleste tilfælde er med til at trække regionens gennemsnitsscore op - og sygehuset er da også med undersøgelsen kåret til landets bedste akutmodtagelse.

Konstitueret overlæge ved Sydvestjysk Sygehus Trine Vestergaard er meget glad for, at patienterne i Region Syddanmark er særligt tilfredse med den fælles akutmodtagelse på Sydvestjysk Sygehus. Hun kan dog ikke sige præcist, hvad man gør bedre i Esbjerg.

- Vi er rigtigt glade for at have noget personale, som forstår at sætte patienten i centrum, så patienten har en god oplevelse af at være hos os. Jeg ved, at vi har fokus på at give patienten et godt forløb, at vi har patienten i fokus, og at vi hurtigt får taget imod dem. Vi får hurtigt iværksat tingene, så de fornemmer, at ligeså snart de kommer, så er vi i gang med at finde ud af, hvad de fejler, og hvordan vi skal behandle dem, siger hun.

Trods ringe oplysning om ventetid: Syddanske skadestuepatienter er blandt de mest tilfredse i landet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce