Trods klar S-udmelding før valget: Ny minister undlader at tage stilling til nedrivningspuljen

Der står tusindvis af huse rundt om i hele landet, som forfalder og venter på at blive revet ned. Kommunerne får klager fra borgere, men det er omkostningsfuldt at rive bygninger ned. Derfor er den såkaldte nedrivningspulje et vigtigt redskab for kommunerne. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Trods klar S-udmelding før valget: Ny minister undlader at tage stilling til nedrivningspuljen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VLAK-regeringen afsatte millioner til nedrivning af gamle huse i den seneste finanslov. Men det var ikke godt nok, lød det dengang fra Socialdemokratiet. Beløbet skulle fordobles, lød det, men den nye boligminister undlader nu at tage stilling til, hvorvidt der skal investeres flere statslige kroner i at fjerne faldefærdige huse.

Faldefærdigt: Skal der investeres flere penge i nedrivning af faldefærdige huse rundt om i landets kommuner? Det spørgsmål undlader den nye boligminister Kaare Dybvad (S) at tage stilling til - og det til trods for Socialdemokratiets stærke holdning til samme sag tidligere på året.

Den tidligere VLAK-regering afsatte over fire år i alt 449 millioner kroner til den såkaldte landsbypulje. Tanken er, at en stor del af pengene skal bruges på nedrivning af tomme, faldefærdige huse, og derfor bliver puljen også kaldt nedrivningspuljen.

Tilbage i april mødte puljens størrelse kritik af Socialdemokratiets daværende landdistriktsordfører, Magnus Heunicke, som meddelte, at hans parti ville foreslå en fordobling af beløbet. Men nu sidder der en ren S-regering ved roret og skal prioritere danskernes penge, og den nybagte boligminister er tavs i spørgsmålet om, hvorvidt det stadig er partiets holdning.

Så mange penge kan kommunerne få del i
  • 56 danske kommuner er udvalgt ud fra bestemte kriterier til at kunne få del i landsbypuljen. Samtlige kommuner i JydskeVestkystens område med undtagelse af Fanø og Billund kan få del i pengene fra 2019-22. Herunder er kommunerne listet og det er angivet, hvor stor en andel af puljen de kan modtage samt hvad det svarer til i kroner og øre.
  • Tønder: Har adgang til 3,3 procent af den samlede pulje svarende til 14,8 millioner kroner
  • Sønderborg: 2,8 procent svarende til 12,4 millioner kroner
  • Aabenraa: 2,2 procent svarende til 9,9 millioner kroner
  • Haderslev: 1,8 procent svarende til 7,9 millioner kroner
  • Varde: 1,3 procent svarende til 5,7 millioner kroner
  • Vejen: 0,9 procent svarende til 3,9 millioner kroner
  • Kolding: 0,7 procent svarende til 3,2 millioner kroner
  • Esbjerg: 0,6 procent svarende til 2,5 millioner kroner

Uklare udsigter

JydskeVestkysten har forsøgt at få svar på, hvorvidt puljen skal tilføres ekstra midler, men den del har ministeren undladt at svare på. Transportministeriet oplyser, at ministeren ikke har mulighed for at stille op til et interview, men i et skriftligt svar til avisen skriver han følgende:

- Der er klart behov for nedrivningsindsatser i landdistrikterne. I landsbypuljen er der afsat sammenlagt cirka 450 millioner kroner i perioden 2019-2022 til statslig medfinansiering af blandt andet nedrivning og istandsættelse af dårligt vedligeholdte bygninger i landsbyer.

Boligminister Kaare Dybvad understreger, at puljen er vigtig, men om den er vigtig nok til at blive fordoblet, vil han altså ikke svare på. I stedet forklarer han, at i alt 56 kommuner er udvalgt til at kunne få del i de penge, der er afsat på området, lige som ministeriet påpeger, at en eventuel forlængelse eller forøgelse af puljen skal indgå i de samlede prioriteringer i den kommende finanslov.

Blandt de 56 kommuner, der kan få del i puljen, er samtlige kommuner i JydskeVestkystens område med undtagelse af Billund og Fanø.

Trods klar S-udmelding før valget: Ny minister undlader at tage stilling til nedrivningspuljen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce