Trods blæsevejr: Strandgæster sparet for livsfarlige situationer

Vejers Strand er en af de fem strande i Syd- og Sønderjylland, hvor TrygFonden har kystlivredning på. Arkivfoto: Chresten Bergh

Trods blæsevejr: Strandgæster sparet for livsfarlige situationer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trods hård vind og stærk strøm ved vestkysten blev det i sidste uge ikke til nogen livreddende aktioner i Syd- og Sønderjylland. Til gengæld brugte livredderne tid på at oplyse og informere om forholdene ved strandene.

Syd- og Sønderjylland: Den kraftige vind, stærke strøm og de store bølger, som har huseret den seneste uge, er ikke ensbetydende med, at livredderne har måttet hoppe i vandet for at afværge livsfarlige situationer.

Tværtimod. Der var i sidste uge ingen livreddende aktioner ved syd- og sønderjyske strande under opsyn af TrygFonden Kystlivredning. Det gælder strandene Lakolk ved Tønder, Rindby på Fanø og Vejers, Henne og Hvidbjerg i Varde Kommune.

Af dem ligger Hvidbjerg Strand højest på listen over antallet af førstehjælpsaktioner den seneste uge, hvor 22 førstehjælpsaktioner blev registreret. Førstehjælpsaktioner betyder dog ikke livsfare, og en aktion kan være, at en person har trådt på en musling og har brug for hjælp til såret. Til gengæld har der været flere hundrede oplysende aktioner, hvor livredderne har informeret om forholdene.

- Det er glædeligt at komme ud af perioden, og der ikke har været nogen livsfarlige situationer. Vi har haft hårdt vejr på vestkysten med kraftig vind, bølger og strøm, folk har haft ferie og været på stranden, og alligevel har aktionerne primært været oplysende og forebyggende, siger Michael Iwersen, der er uddannelsesleder i TrygFonden Kystlivredning.

Hvad betyder de forskellige aktioner?
Livreddende aktion: Personen vurderes at være i livsfare.

Førstehjælpsaktion: Personen vurderes ikke at være i livsfare, men har brug for hjælp. Det kan være behandling efter kontakt med en brandmand eller en forstuvet fod.

Forebyggende aktion: Personen er på vej ud i en potentiel farlig situation. Det kan for eksempel være, at personen er på vej ud i store bølger, og her vil livredderen gå ned og informere om forholdene og måske bede personen om at bade inden for flagene.

Oplysende indsatser: Personen befinder sig ikke i en potentiel farlig situation endnu. Et eksempel på en oplysende indsats er, at livredderen deler en malebog om strandforholdene ud til et barn eller uddeler kort over revlehuller.

Modsat sidste år

Ifølge Michael Iwersen ligger de syd- og sønderjyske tal for kystredninger i det samme leje som resten af landet.

- En forskel er, at vestkysten havde nogle ret kraftige vinde og stærk strøm. Her var der tale om en pålandsvind modsat fralandsvind, som vi for eksempel så på Østerstrand ved Fredericia. De oplysende og forebyggende indsatser, som livredderne ved vestkysten stod for, var derfor relateret til den kraftige pålandsvind og strømmen, siger han.

I år har stranddagene været pletvise modsat sidste år, hvor de hang sammen i lange perioder, og det har betydet mindre livreddende aktivitet på strandene. Sidste år så uge 28 fire livreddende aktioner på landsplan, mens det i år kun blev til én livreddende aktion ud for Bellevue Strand i Region Hovedstaden.

Trods blæsevejr: Strandgæster sparet for livsfarlige situationer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce