To år med studenterhuen: Hver femte student ikke begyndt på ny uddannelse

Knap hver femte student i Region Syddanmark er ikke påbegyndt en ny uddannelse to år after, de har fået studenterhuen på. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

To år med studenterhuen: Hver femte student ikke begyndt på ny uddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere end to år efter, at studentereksamen er kommet i hus, er hver femte student i Region Syddanmark ikke begyndt på videre uddannelse. Et problem lyder det fra erhvervsorganisation, men årene kan også blive brugt fornuftigt, mener centerleder i Studievalg Sydjylland.

To år og tre måneder efter, at studenterhuen bliver sat på hovedet, er knap hver femte student i Syd- og Sønderjylland ikke påbegyndt videre uddannelse. Det viser tal fra Undervisningsministeriet.

19 procent af de elever, der færdiggjorde en gymnasial uddannelse i Region Syddanmark i 2014, var ikke startet på videre uddannelse to år efter.

Ventetiden er et problem, mener Lars Petrowski, formand for Tekniq-råd Region Syddanmark, der er en arbejdsgiver- og erhvervsorganisation for installationsbranchen.

- Det, man kan frygte, når så mange af en ungdomsuddannelse efter to år ikke er begyndt at bruge deres uddannelse, er, at de ikke ved, hvad de vil. Rigtig mange tager ét sabbatår, men det er trods alt de færreste, der tager to, siger Lars Petrowski.

Han understreger, at man skal huske, at der er mange muligheder, når unge bliver færdige i niende klasse.

- Det er blevet det normale at tage en gymnasial uddannelse uden at forholde sig til, hvad man egentlig skal bruge den til, når man er færdig. Vi forsøger at råbe op og sige, at man skal prøve at se på erhvervsuddannelser også - og huske dem, når valget skal tages, siger han.

Studenter
Andelen af studenter, der ikke var begyndt på en videre uddannelse efter 27 måneder i Region Syddanmark:
  • 2009: 18 procent
  • 2010: 17 procent
  • 2011: 18 procent
  • 2012: 19 procent
  • 2013: 19 procent
  • 2014: 19 procent

Andelen af nyudklækkede studenter i 2014, der ikke var begyndt på en ny uddannelse 27 måneder senere, er på landsplan 22 procent. I region Syddanmark er det selvsamme tal 19 procent.

Ingen dobbeltuddannelse

At der skal kigges mere på erhvervsuddannelserne, er Per Krabbe, centerleder i Studievalg Sydjylland, der rådgiver unge i studie- og karrierevalg, enig i.

- Det er en kompleks problemstilling. Men en del af dem, der har gået på gymnasiet, skulle måske være startet på en erhvervsuddannelse i stedet. Det kan også være, at de på nuværende tidspunkt skulle overveje at tage en erhvervsuddannelse, men vi må ikke fra politisk hold anbefale eleverne at tage en dobbeltuddannelse, fortæller han.

I stedet er det i praksis muligt at tage en erhvervsuddannelse ovenpå den gymnasiale uddannelse.

Men sabbatårene inden ny uddannelse er ikke nødvendigvis spild, understreger Per Krabbe også:

- En stor del af de omkring 20 procent er i beskæftigelse. Det er ikke fordi, de går og laver ingenting. De fleste studenter ved godt, at de skal i gang, men de har ikke travlt. De tjener penge og får en fod ind på arbejdsmarkedet. På den måde er det ikke slemt, hvis nogle tager to, tre eller fire sabbatår. Langt de fleste er bevidste om, at de skal i gang med uddannelse igen.

To år med studenterhuen: Hver femte student ikke begyndt på ny uddannelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce