Tillidsfolk på Danish Crown: Chauffør-løsning er langt fra god nok

Arkivfoto

Tillidsfolk på Danish Crown: Chauffør-løsning er langt fra god nok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danish Crowns egne tillidsfolk giver ikke meget for slagterikoncernens forsøg på at rette op brancheforholdende, hvor blandt andet 26 lastbilchauffører hos vognmandsfirmaet Kurt Beier er ofre for menneskehandel. Det skriver Fagbladet 3F.

Slagteriarbejderne i Danmark mener, at det er et sølle forsøg fra deres arbejdsgivers på at løse problemer, som tillidsfolkene mener, truer hele det danske arbejdsmarked.

- Jeg er langt fra tilfreds, med det Danish Crown så flot har præsenteret. Jeg synes, at det hele klinger hult, når chaufførernes lave lønninger overhovedet ikke bliver nævnt. Lønningerne jo var et af de punkter, vi kritiserede mest til at starte med, siger Brian Vestergaard, der er formand for tillidsmandskollegiet i Danish Crown.

100 tillidsfolk for slagteriarbejderne i Danmark kritiserede tidligere på måneden Danish Crowns manglede reaktion på afsløringerne af Kurt Beier Transports behandling af udenlandske arbejdere.

I dag har Danish Crown stadig ikke opsagt samarbejdet med vognmandsfirmaet Kurt Beier, men i stedet givet dem otte uger til at få rettet op på chaufføerernes forhold.

- Otte uger er lang tid. De kummerlige forhold burde de kunne rette op på med det samme. Vi så jo helst, at Kurt Beier i stedet gik ud og tilbød sine chauffører mere betaling, men det stiller Danish Crown åbenbart ikke krav om, siger Brian Vestergaard.

Vognmandsfirmaet Kurt Beier Transport havde angiveligt sine chauffører til at køre for sig til 15 kroner i timen takket være et hul i EU-lovgivningen. Danish Crown har brugt vognmandsfirmaet Kurt Beiers chauffører til at køre sine varer for sig.

3F Transport er heller ikke tilfredse med Danish Crowns nye retningslinjer blandt andet fordi, der stadig ses igennem fingre med lave lønninger og omgåelse af EU-reglerne.

Tillidsfolk på Danish Crown: Chauffør-løsning er langt fra god nok

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce