Tidligere partiformand vil tilbage i landspolitik efter 14 år: - Børn og unges mistrivsel er det alvorligste problem

Marianne Karlsmose var fra 2002 til 2005 partiformand for Kristendemokraterne, men trådte tilbage, da partiet røg ud af Folketinget ved valget i 2005. Arkivfoto

Tidligere partiformand vil tilbage i landspolitik efter 14 år: - Børn og unges mistrivsel er det alvorligste problem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børn og unges trivsel, udsatte og kampen mod centralisering er de tre mærkesager for Marianne Karlsmose, der er Kristendemokraternes spidskandidat i Sydjyllands Storkreds. Den tidligere partiformand vil ind i landspolitik igen efter en 14 år lang pause.

Valg: Efter en lang pause fra landspolitik er batterierne nu igen ladet op. Børnene er blevet ældre. Livserfaringen er blevet 14 år rigere, og Marianne Karlsmose brænder stadig for Kristendemokraternes politik.

Hun var partiformand for Kristeligt Folkeparti fra 2002 til 2005, der under hendes ledelse skiftede navn til Kristendemokraterne, da partiet sad i Folketinget, uden at hun dog selv var valgt ind. Ved folketingsvalget i 2005 røg partiet ud af Folketinget, og det fik Marianne Karlsmose til at trække sig som formand og fra landspolitik. Tiden skulle bruges anderledes.

- Jeg har haft pause fra politik i 14 år, og det har givet mig noget livserfaring. Jeg har oplevet min mor dø af kræft, hvor hun var på hospice den sidste tid, og jeg har været gymnasielærer gennem 15 år, hvor karakterræset har udbredt sig. Jeg synes, at det er vigtigt, at man som politiker har noget erfaring fra det virkelige liv, siger Marianne Karlsmose.

Blå bog
  • Navn: Marianne Karlsmose
  • Født: 6. juni 1973 (45 år) i Fredericia
  • Familie: Bor i Tarm i Ringkøbing-Skjern Kommune sammen med sin mand Birger Juhl Nielsen og parrets tre drenge på 11, 15 og 17 år
  • Job: Arbejder som historie- og samfundslærer på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing
  • Politisk CV: Var formand for Kristendemokraterne fra 2002-2005, hvor partiet skiftede navn fra Kristeligt Folkeparti til Kristendemokraterne. Hun har dog på intet tidspunkt siddet i Folketinget og trådte tilbage som partiformand efter folketingsvalget i 2005, da partiet røg ud af Folketinget. Blev i 2017 valgt ind i regionsrådet i Region Midtjylland for Kristendemokraterne.
Efter 14 års pause fra landspolitik vil Marianne Karlsmose nu forsøge at komme i Folketinget som Kristendemokraternes spidskandidat i Sydjyllands Storkreds. Arkivfoto
Efter 14 års pause fra landspolitik vil Marianne Karlsmose nu forsøge at komme i Folketinget som Kristendemokraternes spidskandidat i Sydjyllands Storkreds. Arkivfoto

Comeback startede i regionspolitik

Den 45-årige gymnasielærer arbejder på Det Kristne Gymnasium i Ringkøbing og er bosiddende i Tarm, men stiller altså op i Sydjyllands Storkreds, da hun er født og opvokset i Fredericia.

I 2017 blev hun valgt ind i regionsrådet i Region Midtjylland, og det er specielt her, at hun har fundet en motivation til at gå ind i landspolitik igen.

- Centraliseringen, som sundhedsreformen vil give, er Kristendemokraterne imod. Vi ønsker også større nærhed, men det gør man ikke ved at nedlægge regionsrådene. Jeg er selv regionsrådsmedlem, så jeg har selv set, hvor vigtigt det er, at borgere kan henvende sig til os, og så kan vi tage kampen med embedsmændene, siger Marianne Karlsmose.

Marianne Karlsmoses tre mærkesager
  • Børn og unge: Der skal mere fokus på børn og unges trivsel, hvor der skal være flere nærværende voksne for alle.
  • Kampen mod centralisering: Sundhedsreform er ifølge Marianne Karlsmose endnu en centralisering, og den er Kristendemokraterne imod, da de ikke vil nedlægge regionsrådene.
  • Udsatte grupper: Psykisk syge, sårbare og andre etniske grupper skal mødes på en helt anden måde. Folk skal ikke sættes i kasser, og de skal mødes på en måde, hvor man anerkender, at alle mennesker har en værdi.

"Et koldt samfund"

Generelt mener Marianne Karlsmose, at vores samfund har udviklet sig til et samfund, hvor nærheden og det menneskelige er forsvundet.

- Vi har fået et koldt samfund med effektiviseringer og regnearkspolitik. Der er brug for flere nærværende voksne i specielt børne- og ungesektoren. Det gælder både pædagoger, voksne og forældre. De unge har behov for at blive set, og alt for mange mistrives. Det er det alvorligste problem, som jeg ser det, siger Marianne Karlsmose.

Ja, hun mener faktisk endda, at Kristendemokraterne slet ikke kan undværes i politik med den seneste udvikling, hvor hun slet ikke mener, at udsatte grupper som psykisk syge, sårbare og andre etniske grupper behandles ordentligt.

- Det er som om, der er en konkurrence om at være mest kold. Alle har en værdi, og jeg vil kæmpe imod den generalisering at sætte folk i kasser. Selvfølgelig skal vi slå ned på folk, der ikke overholder reglerne, men vi skal møde hinanden i udgangspunktet, hvor mennesker har værdi, siger Marianne Karlsmose.

Brug for nyt blod

Derfor vil Marianne Karlsmose i Folketinget, som hun i høj grad mener har brug for nyt blod, og der mener hun, at kombinationen af hendes politiske erfaring, men lange tid væk fra landspolitik kan være den helt rette blanding.

- Jeg oplever, at befolkningen søger noget andet, og der synes jeg, at Kristendemokraterne er et rigtig godt alternativ. Jeg synes, at Christiansborg kunne lære lidt af regionsrådene, hvor medlemmerne ikke er så optagede af selv at komme i pressen. Der er et bredere samarbejde og en større vilje til at lytte, siger Marianne Karlsmose.

Marianne Karlsmose lod sig i sin tid som partiformand undergå en styling, fordi mange syntes, at hun "lignede leverpostej", som hun selv udtrykker det. Det er en del af politik, som hun har det svært ved. Hun har svært ved at forstå, hvorfor det skal være så vigtigt, hvordan man ser ud.

- Jeg er kendt for, at jeg ikke er så meget til stylede selviscenesættelser. Jeg er kendt for at gøre en forskel, der hvor jeg er, og der kan folk godt blive lidt overraskede over, at jeg ikke er bange for at træde frem og tage kampen, siger Marianne Karlsmose.

En af de kampe, som hun fremhæver, er i det nuværende regionsråd, hvor hun har været med til at få et børnehospice placeret hos et allerede eksisterende hospice, selvom der først var flertal for at placere børnehospicet et andet sted.

- Jeg kan også godt vinde sejre, selvom det ser svært ud. Sagen om børnehospice er et udtryk for, at med gode argumenter, evnen til at samarbejde og hårdt arbejde kan man nå langt. Jeg er ikke i politik for at stå i hjørnet med ultimative krav, siger Marianne Karlsmose.

Tidligere partiformand vil tilbage i landspolitik efter 14 år: - Børn og unges mistrivsel er det alvorligste problem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce