Tavshedens låg blev løftet med bog og mindesmærke

Bogforside

Tavshedens låg blev løftet med bog og mindesmærke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I 50 år blev en af de alvorligste skibskatastrofer i Danmark fortiet. I hvert fald i den by, hvor 57 mennesker om bord på P 840 Turisten druknede eller brændte ihjel den 8. juli 1959. Ulykken skete på den idylliske Haderslev Dam på en smuk sommerdag.

Indtil 2009 havde indbyggerne i den sønderjyske domkirkeby trukket et tavshedens låg ned over tragedien. I det offentlige rum blev der ikke talt om den smerte og de tab, som katastrofen havde kostet familie, venner og bekendte. 31 af de omkomne var fra Haderslev eller omegnen af Haderslev.

Men i 2009 - 50-året for katastrofen - udkom bogen "Den tavse tragedie". Skrevet af to redaktører på JydskeVestkysten Flemming Just og Poul-Erik Thomsen. En bog, der fortalte historien om, hvad der skete den fatale dag på Haderslev Dam.

I 2009 afsløredes desuden - 800 meter fra ulykkesstedet - en mindesten i granit med navnene på de 57 ofre.

Dermed blev tavshedens låg løftet af tragedien, der yderligere blev italesat af et teaterstykke og en lang foredragsserie med de to forfattere til "Den tavse tragedie". Bogen blev i øvrigt trykt i 4000 eksemplarer og udsolgt i løbet af et år.

I anledning af 60-året for katastrofen er bogen nu genoptrykt - lettere redigeret og med nye kapitler. Blandt andet med nærværende kapitel om kunstneren Anders Moseholm og hans far.

Det er forlaget tekst&design i Haderslev, der udgiver den nye version af Den tavse tragedie. Bogen kan bestilles på www.dentavsetragedie.dk

Tavshedens låg blev løftet med bog og mindesmærke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce