Sydjyder køber østeuropæisk landbrug for 185 millioner

Firstfarms driver landbrug i fire østeuropæiske lande. Foto: Morten Pape

Sydjyder køber østeuropæisk landbrug for 185 millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Firstfarms med base i Billund køber slovakisk landbrug for 185 millioner kroner. Selskabet driver flere landbrug i Østeuropa.

Landbrug: Det sydjyske aktieselskab Firstfarms styrker sin tilstedeværelse i Østeruopa. Selskabet med base i Billund opkøber og driver østeuropæiske landbrug og har nu indgået en aftale om et køb af en stor slovakisk svineproduktion.

Firstfarms opkøber Hospoda Invest A/S, der ejer 100 procent af det slovakiske selskab JK Gabcikovo, der omfatter en plante- og svineproduktion nær Donau-deltaet i Slovakiet. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse.

- Med købet af Hospoda Invest A/S underbygger vi vores ambitiøse vækststrategi om at blive et af Europas mest effektive og bæredygtige landbrug, samt vores strategi om risikospredning både geografisk og i driftsgrene, siger Anders H. Nørgaard, administrerende direktør i Firstfarms.

Fire lande

Svineproduktionen, som Firstfarms nu overtager, er fordelt på fire forskellige lokationer. Der er 2.300 søer med en årlig produktion af 75.000 grise, hvoraf 40-45.000 sælges som smågrise og 30-35.000 som slagtesvin.

- Vi forventer, at der vil være betydelige synergieffekter i forhold til Firstfarms' svineproduktion i Ungarn og Tjekkiet og vores eksisterende planteproduktion i Slovakiet, siger Anders H. Nørgaard.

Med købet ejer Firstfarms en jordbank på over 8.500 hektar ejet jord samt over 11.000 hektar lejekontrakter. Dermed råder selskabet samlet over 19.500 hektar landbrugsjord.

Fra 1. januar til 30. september 2018 omsatte Firstfarms for 168,4 millioner kroner. Firstfarms driver landbrug i Slovakiet, Rumænien, Ungarn og Tjekkiet.

Der igangsættes nu en grundig gennemgang af det slovakiske selskab, før en endelig aftale er helt forseglet.

Sydjyder køber østeuropæisk landbrug for 185 millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce