Syddanske patienter er mere tilfredse end gennemsnittet

Patienterne i regionen er generelt mere tilfredse med de forløb, de er igennem på regionens sygehuse, end patienterne på landsplan, viser ny undersøgelse. Arkivfoto: Charlotte Dahl

Syddanske patienter er mere tilfredse end gennemsnittet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er fremgang i tilfredsheden blandt patienterne i Region Syddanmark. Både de akutte og planlagte ambulante og indlagte er mere tilfredse med det samlede forløb på sygehusene end landsgennemsnittet. Sygehus Lillebælt ligger i top, mens Sygehus Sønderjylland har oplevet store forbedringer.

Sundhed: Patienterne på sygehusene i Region Syddanmark er overordnet mere tilfredse med forløbet sammenlignet med patienterne i hele landet.

Det viser en ny undersøgelse af patienttilfredsheden landet over. 75.000 syddanske patienter og pårørende har haft mulighed for at svare på, hvordan de har oplevet deres forløb på sygehusene og i psykiatrien. I 10 ud af 13 af de adspurgte patientgrupper er tilfredsheden på niveau med eller over landsgennemsnittet. Resultaterne viser også, at Region Syddanmark samlet set går en smule frem på alle tre områder, som er akutte, planlagte ambulante og planlagt indlagte. Tallene viser dog også, at patienterne ikke mener, de bliver informeret godt nok. De vil også gerne involveres mere i forløbene, viser undersøgelsen, som også viser, at tilfredsheden blandt de fødende er faldet. Den tegner desuden billedet af, at det særligt er blandt de akut indlagte, at regionen ligger højt. Her er landstallet for den samlede tilfredshed 3,99 i hele landet på en skala fra et til fem. I Region Syddanmark er tallet 4,12. - Akutte patienter er en særligt udsat gruppe, fordi deres indlæggelse kommer så pludselig. Derfor er jeg rigtig glad for, at tilfredsheden blandt lige præcis de patienter er inde i en positiv udvikling, siger formanden for sundhedsudvalget, Poul-Erik Svendsen (S).

Undersøgelsen
Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) er en national spørgeskemaundersøgelse.Undersøgelsen gennemføres årligt på vegne af alle danske regioner. 76.455 syddanskere har haft mulighed for at deltage i LUP.LUP gennemføres hvert år. Spørgeskemaerne, der er udsendt i forbindelse med denne LUP, er udsendt i efteråret 2018.

Forskelle

Den samlede tilfredshed blandt de planlagte ambulante, som ikke indlægges, ligger i regionen på 4,36 mod 4,35 på landsplan, mens tallet for de planlagt indlagte er 4,31 i Region Syddanmark mod 4,28 på landsplan.

Undersøgelsen viser store forskelle mellem de enkelte sygehuse.

Særligt blandt de planlagt indlagte er der store geografiske forskelle. Sygehus Lillebælt ligger over regionens gennemsnit på alle ni spørgsmål, der blandt andet omhandler ventetid ved ankomst, patientinvolvering og den overordnede tilfredshed. Sygehus Sønderjylland ligger over gennemsnittet på fem ud af de ni punkter. Også Friklinikken i Grindsted klarer sig godt, men her er der tale om meget små tal.

Sydvestjysk Sygehus og Odense Universitetshospital ligger under gennemsnittet i henholdsvis syv og otte ud af de ni punkter.

Fremgang

Overordnet har Sygehus Sønderjylland forbedret sig på rigtig mange områder, selvom sygehuset stadig ligger under regionens gennemsnit på to ud af tre områder, når det gælder patienternes samlede tilfredshed med forløbet. Sygehuset placerer sig dog stadig over landsgennemsnittet på to ud af tre områder og lige omkring landsniveauet på det sidste punkt.

Siden sygehusets direktion blev fyret i januar 2017 efter flere års problemer med arbejdsmiljøet, har arbejdsglæden været stigende. Ved den seneste måling af trivslen tog sygehuset et kæmpe spring fra en sidsteplads til en andenplads blandt regionens otte enheder.

Kvalitetschef på Sygehus Sønderjylland Thomas Cotzand ser også en sammenhæng mellem den stigende arbejdsglæde og stigende patienttilfredshed.

- Vi ved, at glade medarbejdere giver glade patienter, da medarbejderne har de ekstra ressourcer, der gør, at de kan sætte sig ind i det enkelte menneskes behov og bruge lidt ekstra tid.

I psykiatrien er der også generel tilfredshed. Blandt de voksne ambulante patienter og indlagte voksne er lidt mere end syv ud af ti enten positive eller meget positive. 95 procent af de voksne ambulante patienter svarer, at de har været med til at træffe beslutninger om deres undersøgelse og behandling. Blandt børn og unge, der er kommet i den ambulante psykiatri, mener størstedelen, at de er blevet inddraget i deres behandling. 88 procent svarer, at de har været med til at træffe beslutninger om deres udredning og behandling.

Syddanske patienter er mere tilfredse end gennemsnittet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce