Studenterkørsel er kun for »rigtige« studenter

Foto: Arkiv/John Randeris

Studenterkørsel er kun for »rigtige« studenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FORSKEL: Unge, der lige har taget eksamen som tømrer, murer eller sosu-assistent, kan glemme alt om at fejre den ny uddannelse på rundtur på ladet af en dyttende lastbil.

De traditionsrige studenterkørsler er nemlig kun for »rigtige« studenter, der har taget en gymnasial uddannelse.

Det slår Rigspolitiet nu fast i en ny vejledning, efter det sidste år viste sig, at reglerne er blevet tolket forskelligt i politikredsene. Det skriver JydskeVestkysten i dag.

»Der er tale om kørsel i forbindelse med afslutning af en gymnasial uddannelse, det vil sige til stx, hhx, htx og hf. Der kan altså ikke gives tilladelse til studenterkørsel med elever fra andre uddannelser«, fremgår det af den ny vejledning, der netop er sendt til politikredsene her kort før, at vejene fyldes med de pyntede, åbne lastbiler og traktortog.

Det provokerer Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Leif Lahn Jensen.

– Det er uddannelsessnobberi af værste skuffe. Det er ligeså godt og glædeligt at blive færdig som elektriker som gymnasiestudent. Det her sender et kedeligt signal om, at det ikke er lige så fint at tage en håndværkeruddannelse, og det vil jeg simpelthen ikke finde mig i, siger Leif Lahn Jensen til JydskeVestkysten.

Han vil nu have sin partikollega, justitsminister Morten Bødskov til at ændre reglerne.

Hos de konservative kan retsordfører Tom Behnke ikke se nogen grund til at åbne op for andre end de gymnasiale studenter:

– Der er forskel på folk, sådan er det. Det er ikke fordi, de gymnasiale studenter er bedre end de andre, de har bare nogle andre muligheder, ligesom de har andre muligheder i den videre uddannelse.
Foto: Arkiv/John Randeris
Foto: Arkiv/John Randeris

Studenterkørsel er kun for »rigtige« studenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce