Sommerferien er højsæson for efterladte kæledyr

Denne killing er en ud af et kuld på fire. Den skulle have været aflivet sammen med sine søskende, hvis ikke Søndergaards Hunde- og kattepension havde taget imod den. Foto: Emma Kirstine Kejser.

Sommerferien er højsæson for efterladte kæledyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Juni, juli og august. Vi kender månederne for sol og koldskål, men det er også højtid for kæledyr, som efterlades i papkasser og i plastikposer. Internater oplever også, at folk efterlader dyrene direkte hos dem.

Efterladt: Imens de fleste danskere ser frem til lunere vejr, er det helt anderledes for kæledyrene. Det er nemlig i sommerferieperioden, at de danske internater oplever, at allerflest kæledyr efterlades og ender hos dem.

Ifølge familiedyrschef Jens Jokumsen har Dyrenes Beskyttelse mere end 500 sager om året, hvor kæledyr bevidst er blevet dumpet og på anden måde efterladt af ejeren. De fleste af disse sager kommer i løbet af sommeren. Fordi flere dyr ofte bliver efterladt samtidig, er det endelige tal for 2018 i sommerperioden 3012 dyr. I år 2017 var det 2847.

Jens Jokumsen forudser, at man også i år vil se masser af kæledyr, der er blevet dumpet af den ene eller anden årsag.

- Vi kan desværre konstatere, at der er en del mennesker i Danmark, som vælger at skille sig af med dyr ved at dumpe dem, siger han.

I tape-lukkede papkasser og i affaldssække efterlades kattekillinger og kaniner på rastepladser og i vejsiden. Her placeres de, når ejeren af ukendte årsager skiller sig af med kæledyr. Men de levende dyrs skæbne er ofte hård. For i en tillukket papkasse dør kattekillinger hurtigt af dehydrering i sommervarmen, og endnu hurtigere går det i en affaldssæk. Skæbnen kan også være barsk for de dyr, der formår at komme ud af beholderen, som de bliver efterladt i.

- En kat, der har levet hele sit liv i fangenskab, overlever desværre ikke ret længe, når den slippes løs i naturen, hvor den aldrig har lært at jage, siger Jens Jokumsen.

De hårde tal

Ud af de 500 sager, hvor kæledyrene er blevet efterladt og overladt til sig selv, er flertallet katte, fortæller familiedyrschefen.

Ifølge ham er der flere årsager til, hvorfor det netop er i sommerperioden, der er travlest på internaterne. Her spiller kattene en større rolle.

- Det er typisk i foråret hunkattene er i løbetid, og det betyder, at man henover sommeren vil finde mange kattekillinger, forklarer Jens Jokumsen.

Han forklarer, at mange ejere til usteriliserede katte bliver overraskede over, at deres hunkat pludselig har killinger, og derfor ikke er klar til at tage hånd om tre til seks ekstra katte, som det er typisk for et kuld killinger. Derfor havner mange killinger i sidste ende på internaterne.

Sommerferien er højsæson for efterladte kæledyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce