Søvndal og Lose begraver stridsøksen

Regionsrådsformand Stephanie Lose (V) og Villy Søvndal (SF) i regionshuset i Vejle på valgaftenen i november. Ud på natten stivnede smilene, da Lose ikke ville have SF med i konstitueringen efter Søvndals massive kritik af Venstre. Nu lægger de to op til samarbejde i det nye regionsråd. Foto: Claus Fisker/Scanpix

Søvndal og Lose begraver stridsøksen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

SF's Villy Søvndal vil lægge valgkampens konflikt med regionsrådsformand Stephanie Lose (V) bag sig og vil nu begrave stridsøksen. Hun tager imod den fremstrakte hånd og håber på bredt samarbejde i det nye regionsråd.

Sag: Efter anklager om kammerateri, magtfuldkommenhed og børnehavemanér er tiden kommet til at lægge gammelt nag på hylden og se fremad.

Sådan lyder det fra SF's nyvalgte regionsrådsmedlem Villy Søvndal, der stod bag førnævnte ord i efterårets valgkamp rettet mod Venstres spidskandidat, regionsrådsformand Stephanie Lose. Det fik hende på valgnatten i november til at lægge Søvndal på is og lave en bred konstitueringsaftale uden SF som straf for Søvndals markante kritik. Dermed fik SF, trods en position som regionsrådets tredjestørste parti, ingen formandsposter og blev reelt sat uden for indflydelse. I et interview med JydskeVestkysten siger den tidligere partileder og udenrigsminister, at han ikke vil surmule de kommende år.

Han rækker hånden frem til samarbejde, siger han.

- Jeg inviterer Lose til at begrave stridsøksen, lyder det fra Villy Søvndal, der med knap 70.000 personlige stemmer ved valget i november var stærkt medvirkende til, at SF gik fra to til seks mandater i regionrådet. Kun Stephanie Lose fik med knap 90.000 stemmer flere.

På valgnatten og de efterfølgende dage var retorikken ellers alt andet end forsonlig. Villy Søvndal skærpede ordvalget fra op til valget og mente, at Loses optræden var udtryk for magtens arrogance.

Sagen kort
Ved valget den 21. november mistede Venstre et enkelt mandat. Det var dog nok til at sikre sig et flertal, så regionsrådsformand Stephanie Lose (V) kunne forblive på posten.Socialdemokratiet mistede to mandater, så de har ti, mens SF gik fra to til seks mandater. Det skyldtes i høj grad Villy Søvndals 70.000 personlige stemmer.

Det blev kun overgået af Stephanie Loses 90.000 personlige stemmer.

Fremstrakt hånd

Den genvalgte regionsrådsformand tager gladeligt imod den fremstrakte hånd fra den prominente SF'er.

- Jeg er glad for det, han siger, for det matcher meget godt det, jeg har sagt siden den 23. november, siger Stephanie Lose med henvisning til, at hun i dagene efter valget opfordrede til et bredt samarbejde i det nye regionsråd.

- Jeg havde ikke noget ønske om at have SF med i konstitueringen på baggrund af deres valgkamp. Men SF fik seks mandater og har del i alle udvalg, så de har en stående invitation til at deltage i samarbejdet, understreger Stephanie Lose.

Er al balladen fra valgkampen nu glemt?

- Jeg har inviteret til samarbejde siden valget, og det var ikke mig, der smed ord som tøsefornærmet og børnehave efter nogen. Så hvis der er behov for at begrave en stridsøkse, så må det være SF, der gør det, for jeg har aldrig haft den i hænderne, mener Stephanie Lose.

Villy Søvndal understreger, at han og partiets øvrige fem medlemmer vil være en kritisk, men også konstruktiv opposition.

Søvndal og Lose begraver stridsøksen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce