Snart klapper fartfælden på motorvejsbroen

I årevis er fartsynderne sluppet ustraffet over Kieler-kanalen. Men efter sommerferien er det slut. Foto: Marcus Dewanger.

Snart klapper fartfælden på motorvejsbroen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

KIEL. I årevis er fartsyndere sluppet ustraffet gennem den permanente fartkontrol på broen, der leder den dansk-tyske motorvej A7 over Kieler-kanalen. Forklaringen er, at udstyret ikke er i stand til at måle de faktiske hastighedsoverskridelser.

Lastvogne må maksimalt køre 60 kilometer i timen over broen, mens personvogne afhængig af blandt andet vindforholdene er underlagt skiftende hastighedsgrænser. Alt dette kan måleudstyret dog ikke skelne imellem. Derfor bliver der først blitzet ved 115 kilometer i timen - fem kilometer over den maksimale hastighed for personbiler ved optimale forhold.

Men efter sommerferien er det slut med frit lejde på motorvejsbroen. Det skriver nyhedsbureauet LNO. Så kommer den nye, intelligente fartkontrol nemlig i drift.

Måleudstyret er i stand til at skelne mellem personbiler og lastvogne. Samtidig måler den nye teknik overtrædelser af de varierende fartgrænser, der rent faktisk er gældende på strækningen.

De nye fartmålere skulle allerede være monteret på broen i begyndelsen af 2019, men tekniske problemer har forsinket projektet.

Snart klapper fartfælden på motorvejsbroen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce