Sexmisbrugte piger taber sag mod Esbjerg Kommune

Esbjerg Rådhus.

Sexmisbrugte piger taber sag mod Esbjerg Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vestre Landsrets dommere var ikke enige med de sexmisbrugte sagsøgere i, at Esbjerg Kommune kunne have forhindret nogle af de overgreb, den såkaldte Esbjerg-mand begik.

De tre sexmisbrugte sagsøgere tabte den første sag om offentlig omsorgssvigt med krav om erstatning i danmarkshistorien. Vestre Landsret i Viborg besluttede mandag formiddag, at Esbjerg Kommune ikke kan holdes ansvarlig for de overgreb, sagsøgerne blev udsat for af den såkaldte Esbjerg-mand for knap ti år siden.

I januar 2008 modtog Esbjerg Kommune en underretning om seksuelle krænkelser af en pige, der gik i klasse med Esbjerg-mandens datter. I oktober samme år fulgte en ny underretning om manden, efter at en pige mere var blevet udsat for overgreb. Esbjerg Kommune besluttede i 2008 med baggrund i underretningerne, at der skulle laves en børnefaglig undersøgelse af Esbjerg-mandens børn. Men den blev først gennemført i 2011. I mellemtiden forgreb Esbjerg-manden sig på yderligere to piger.

Det er disse overgreb, som de tre sagsøgere - med advokat Helle Hald i ryggen - mener, at Esbjerg Kommune "kunne have forhindret". Hvis kommunen havde gennemført den børnefaglige undersøgelse af Esbjerg-mandens børn, så ville Esbjerg-mandens børn være blevet anbragt, to af sagsøgerne ville aldrig være kommet i hjemmet og så ville overgrebene aldrig have fundet sted, mener Helle Hald.

Reaktion
Helle Hald, advokat for de tre sagsøgere, ser lyspunkter i afgørelsen:For det første slår retten fast, at kommunen har tilsidesat forpligtelser i henhold til serviceloven. Og så siger landsretten også, at servicelovens bestemmelser har til formål at sikre forholdene i en familie, i den konkrete sag Esbjerg-mandens familie. Kommunen skulle have lavet en børnefaglig undersøgelse, og at de ikke har gjort det, kan i sig selv være en krænkelse af konventionens artikel 3. Det kan vi også sætte hak ved. Der er nogle rigtig gode synspunkter i dommen, og det kan vi og Børns Vilkår være glade for.

Måske ankes sagen

Det er den tankerække, landsretten har afvist mandag. Dommerne mener ganske enkelt ikke, at man ikke kan være sikker på, at et sådant hændelsesforløb ville have fundet sted, hvis Esbjerg Kommune havde gennemført en børnefaglig undersøgelse af Esbjerg-mandens børn. Landsretten slår dog fast, at Esbjerg Kommune under sagsforløbet ikke har levet op til servicelovens bestemmelser.

Esbjerg Kommune blev også frifundet for at have krænket den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 ved ikke at have grebet hurtigt nok ind. Til gengæld mener dommerne, at kommunen kan have overtrådt artiklen ved at forsømme tilsyn med Esbjerg-mandens egne børn.

Advokat Helle Hald og sagsøgerne har udbedt sig betænkningstid i forhold til, om sagen skal ankes.

Sexmisbrugte piger taber sag mod Esbjerg Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce