Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Se kortet: Hvor lang tid er ambulancen om at komme frem til dig?

Regionen lægger op til, at det skal være muligt at se, hvor hurtigt ambulancerne rykker ud fra stationerne til hvert enkelt postnummerområde i Syddanmark. Arkivfoto: Claus Fisker/Scanpix

Se kortet: Hvor lang tid er ambulancen om at komme frem til dig?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mens nogle politikere har skubbet på overfor mere præcise responstider, har andre politikere argumenteret imod. Nu lægger regionen dog op til at offentliggøre udrykningstiderne mere præcist.

REGION SYDDANMARK: Den syddanske ambulancedækning har været en varm kartoffel de seneste år og både landspolitisk og lokalt har der være fokus på ambulancernes udrykningstider - de såkaldte responstider.

Nu lægger Region Syddanmark op til, at det skal være muligt at følge udviklingen i responstiderne på endnu mere lokalt plan end tidligere. På dagsordenen til det kommende møde i Region Syddanmarks præhospitaludvalg fremgår det, at regionens forvaltning lægger op, at der fremover udarbejdes responstidsopgørelser på postnummerniveau.

Responstider i Syd- og Sønderjylland
Responstider er den tid, der går fra en ambulance sendes afsted af vagtcentralen til den er fremme ved patienten. 

Postnumre med længst responstid:

6857 Blåvand: 18,6 minutter

6853 Vejers Strand: 17,3 minutter

6792 Rømø: 17 minutter

 

Postnumre med kortest responstid:

6705 Esbjerg Ø: 5 minutter

6700 Esbjerg: 5,3 minutter

6000 Kolding: 5,4 minutter

 

Ovenstående er en opgørelse over responstider for første ambulance på stedet ved akutopkald. Andre præhospitale ordninger som f.eks. akuthjælpere er ofte fremme hurtigere.

- Giver tryghed

En af fortalerne for mere detaljerede responstidsopgørelser har været folketingspolitiker for Socialdemokratiet Troels Ravn fra Vejen. Derfor glæder det ham også, at regionen nu lægger op til netop dette.

- Vi skal være sikre på, at vi både i byer og på landet har den ambulancedækning, som giver en grundlæggende tryghed for, at de kommer så hurtigt, som de kan, siger Troels Ravn.

Han anerkender dog, at opgørelserne helt naturligt vil vise længere responstider i yderområder som Nordals og Nørre Nebel end i byområder som Esbjerg og Kolding.

- Det er klart, og det tror jeg ikke nogen har en forventning om - at vi ikke kan få lige så hurtige udrykninger ude på landet som inde i Esbjerg. Men vi har kunnet se, at nogle beredskaber har haft meget nedetid, og det må vi sikre os ikke kommer til at ske igen, siger Troels Ravn.

Opgøres halvårligt

Regionen har lagt op til, at ambulancernes udrykningstider opgøres halvårligt. Det er ifølge regionen gjort for at få udrykninger nok til at skabe et troværdigt gennemsnit af udrykningstider, samt for at kunne anonymisere udrykningstiderne, så de ikke kan kobles på bestemte ulykker.

Troels Ravn havde gerne set, at responstiderne blev opgjort minimum kvartalsvist.

- Hvis det viser sig, at det ikke er tilstrækkeligt med halvårlige opgørelser, må vi gå ind og se på det. Jeg er glad for, at vi er kommet et skridt på vejen, og hvis det ikke er langt nok, må vi gå videre med det, siger han.

Se kortet: Hvor lang tid er ambulancen om at komme frem til dig?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.