Vi bruger cookies!

jv.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.jv.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Se kort: Så mange penge har din kommune brugt på at rive gamle huse ned


Se kort: Så mange penge har din kommune brugt på at rive gamle huse ned

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I 2014 blev der i finansloven afsat en pulje til nedrivning af gamle huse. Men ikke alle kommuner har været lige flittige til at få brugt midlerne. Tønder ligger i den gode ende, mens Esbjerg endnu ikke har brugt penge fra puljen.

Interessen var stor for at få fingrene i nogle af de mange millioner kroner i Puljen til landsbyfornyelse, der i 2014 blev afsat i finansloven.

Men ikke alle kommuner har været lige gode til at få dem brugt.

Det viser en evaluering, som Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet København har gennemført for Erhvervsstyrelsen.

Der er kun brugt lidt over halvdelen af puljens midler. Af de 66 kommuner, der har kunnet få del i støtten, har over en fjerdedel tilsyneladende ikke brugt den overhovedet. Andre har penge til overs.

Færre end forventet

En af forklaringerne er ifølge SBi, at der tilsyneladende er færre nedrivningsegnede ejendomme end forventet. En anden kan være, at kommunerne først har fået gang i landsbyfornyelsen så sent, at de samlede resultater endnu ikke er indberettet og med i evalueringen.

Det er for eksempel tilfældet i Viborg Kommune, som næstefter yderkommunerne Lolland og Guldborgsund er den kommune i hele landet, der har fået tildelt flest penge, nemlig 7,4 og 7,6 milioner kroner i henholdsvis 2014 og 2015.

Kortet herunder viser, hvor kommunerne har indberettet, at der skal gøres brug af midlerne (grønne punkter). Kortet viser også, hvilke kommuner, der har fået tildelt flest midler fra Puljen til landsbyfornyelse i årene 2014 og 2015 (røde markeringer). Kilde: Erhvervsstyrelsen.

I august 2015 var stort set intet brugt endnu af puljen for 2014.

- Puljen stod stille længe, inden der gik hul på bylden. Jeg tror, det hænger sammen med, at puljen i folks bevidsthed er til decideret nedrivning, og det er jo ikke tilfældet. Den kan jo også bruges til renovering, og det er den nu blevet i stor stil her i kommunen, hvor vi nok ikke er ligeså udfordrede med spøgelseshuse som deciderede udkantskommuner, siger Johannes Vesterby (V), formand for Viborg Byråds Teknisk Udvalg.

Flittige i øst og vest

Ringkøbing-Skjern Kommune har fået tildelt cirka 5,7 milioner kroner i de to år, og for dem var der per 1. december 2015 foretaget i alt 45 forskønnelsesprojekter, viser data avisen har fået fra Erhvervsstyrelsen.

Også Norddjurs, som har fået to gange fire milioner kroner har været flittig bruger af puljen til landsbyfornyelse med 32 projekter i samme periode.

Evalueringen viser, at støtten især er benyttet til nedrivning af skæmmende, faldefærdige bygninger. Grundene er efterfølgende typisk omdannet til grønne, rekreative områder, parkeringspladser og lignende, men grunde er også lagt sammen med nabogrunde eller solgt videre.

- Der er stor enighed blandt kommunerne om, at nedrivning af dårlige bygninger har en meget positiv betydning for lokalsamfundet. Det gør landsbyerne mere attraktive for de nuværende beboere og potentielle tilflyttere, og det øger værdien af nabogrundene, og forbedrer kommunens image generelt«, siger seniorforsker Jesper Ole Jensen fra SBi.

Det er Johannes Vesterby enig i.

- Vi vil være kede af det, hvis puljen nu glider ud regeringsgrundlaget. Den har været et rigtigt godt igangsættende instrument. Kommunerne skal jo selv finansiere med 40 procent, og det har ikke skortet på vilje til at afsætte kommunale kroner, siger Johannes Vesterby.

Ingen forbindelse til JobKlik...

Ledige jobs i Syddanmark