Sidste år stod unge Hjalmer Larsen på plakaten, da JydskeVestkysten fejrede sin fødselsdag ved for 23. gang at invitere til kulturfest. Tirsdag aften var musikhuset i Esbjerg atter fyldt til fødselsdags- og kulturfest, og her var det Hjalmers far, afdøde Kim Larsen, der fik sat et grundigt aftryk på løjerne i skikkelse af Lune Carlsen, som dygtigt førte publikum gennem en stribe moderne klassikere.

De sange hører med, når vi taler om, hvad dansk kultur er for noget. Er man i tvivl, skulle man blot lytte med, da hele salen sang, nynnede eller taktfast klappede med, for de over 1100 gæster kunne melodierne udenad.

Og netop vores forhold til den danske kultur var ærindet, da chefredaktør Peter Orry havde budt gæsterne velkommen og satte gang i festlighederne for den 24. kulturfest med JydskeVestkysten som arrangør.

- Det er godt, at vi er så mange i aften. Det er et stærkt signal om, at vi står sammen om vores kultur. At vi ikke bare tør stå ved den, men at vi også stiller os op på bakketoppen og flager for alverden, at vi er stolte af den, lød det blandt andet fra Peter Orry, der understregede, at fællesskabet er helt afgørende, så den danske kultur ikke vakler i mødet med alt det nye, der krydser vores grænser - både fysisk og digitalt.

- Vi er jo ikke alene i verden, så selvfølgelig påvirkes vi. I disse år stærkere end nogensinde. Det synes nogle er et problem. Jeg synes kun, at det er godt, hvis vi samtidig er stærke nok i troen på vores egen kultur til at kunne kapere alt det nye.

Peter Orry opfordrede til at dyrke den danske kultur og være stolte af den. Og have modet til at sige fra, når nogen mister modet til netop det.

- Som når københavnske uddannelsesinstitutioner beklager at være kommet til at synge en dansk sang eller forbyder studerende at tage en mexicansk sombrero på til en udklædningsfest, fordi nogle har følt sig krænkede. Så svigter vi både dansk kultur og danske værdier, slog chefredaktøren fast.

Plads til plat

Hverken kultur eller værdier blev svigtet i musikhuset tirsdag aften. Tværtimod. "JydskeVestkysten sætter kulør på kulturen", stod der på plakaten ved indgangen til salen, og buketten var vitterlig bundet så farverigt, at der var noget at komme efter for nærmest enhver smag - musical, perlende pop, komik, korsang, klassisk violin af fineste karat. Ja, også en svensk jonglør var der fundet plads til. What's not to like?, som de siger i det engelske.

Efter de indledende violinstrofer af Francesca Salvatucci var der genvalgt til Leif Maibom som konferencier, og det var var en publikumstræffer.

- Jeg skal nok stå for det platte, lovede han straks, og det løfte holdt han prompte med blandt andet denne aktuelle kommentar:

- Er man sikker på, at der er noget galt med et klask bagi? Det kan jo også bare være et skulderklap, der sidder lidt for lavt.

Og selvfølgelig kunne han ikke nøjes med at binde numrene sammen, Leif Maibom snuppede også selv et stik hjem som figuren Thorleif, der har sit eget kapitel i dansk revykultur. Thorleif mindedes blandt andet, da hans hustru bad om en romantisk aften, hvor hun blev båret ind i soveværelset.

- Hun var så stor, at jeg måtte gå to gange, lød det.

Er I gift?

I samme boldgade bevægede Jan Svarrer, da han sang om parforholdet. Teksten gik cirka sådan her: Dig, mig, os to, men allermest mig, dig? Nej mig! Og introduktionen til sangen lød da også sådan her vendt som et spørgsmål til publikum:

- Er I også i et forhold. Eller er I bare gift?

Den var giftig. På den gode måde. Komikeren er kendt fra Esbjergrevyen, som han ene mand fik gjort glimrende reklame for, for han er selv med igen i sommerens udgave.

Når jeg bliver gammel

Rent musikalsk lukkede sangerinden Ida Corr 1. afdeling. Hun havde også dykket dybt i den danske kulturskat, og op kom hendes version af Gnags' "Når jeg bliver gammel", som i Ida Corrs udgave er blevet en klassiker på ny.

Næste er der 25 års jubilæum på kulturshowet. Hvordan bliver mon det?

Svaret får vi først om 364 dage, for kulturen er i evig bevægelse, som dette års populære prisvindere - Treenighedskirkens Drengekor - er et rigtig godt eksempel på, for her vokser små drenge i både alder og musikalsk udvikling. Det beviste koret selv, da det kvitterede overbevisende for kulturprisen med flotte udgaver af "Jens Vejmand" og "Jeg ved en lærkerede".