Samtlige IC4-tog er på skinnerne igen

Efter endnu en omfattende værkstedsrunde er samtlige 77 danske IC4-tog igen på skinnerne. Blandt andet på travle strækninger til og fra Fredericia. Arkivfoto: Henning Bagger, Scanpix

Samtlige IC4-tog er på skinnerne igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De 77 omstridte tog har været på værksted i flere uger efter uheld. Midlertidig løsning fundet. Men toget er i længden opgivet.

Fredericia: Tirsdag var samtlige 77 IC-togsæt på skinnerne igen.

Efter flere uger på værksted har DSB genindsat dem siden mandag den 27. marts. Det oplyser informationschef, Tony Bispeskov, til Fredericia Dagblad.

En løs hydraulikpumpe på et IC4-tog havde kontakt med banelegemet under kørsel ved Hedehusene på Sjælland 7. marts. 26. februar var DSB ude for en lignende fejl på et IC4 i fart ved Aarup på Vestfyn. Derfor blev alle 77 togsæt i sidste måned dirigeret på værksted. Det betød aflysninger på flere strækninger rundt om i landet. I mellemtiden er andre tog standset ekstraordinært nogle steder, ligesom DSB har indsat togbusser som erstatning.

IC4 - IC-fyret
Efter år med fejl og nedbrud besluttede DSB for nylig at nedskrive foreløbig fem IC4-togsæt og skrotte dem. Det er netop sket. En streg i regningen på 85 millioner kroner.i 2024 tages de resterende 72 IC4-tog så også ud af drift.

Der er brug for dem indtil da, selvom de fleste nok forudser nye tekniske problemer.

Sikkerhedsgodkendt

De første tjekkede og godkendte IC4-tog efter dette seneste i en endeløs række af mekanikerbesøg var ude at køre igen på travle strækninger som Fredericia-Aarhus og Fredericia-Kolding-Esbjerg.

Senere i løbet af de sidste par dage har DSB genindsat de italienskproducerede skandaletog på øvrige jyske ruter og frem til nu på Vestfyn og Sjælland.

Tony Bispeskov oplyser, at der ikke blev fundet flere mangler på hydraulikpumper, men at samtlige 77 togsæt nu er udstyret med en midlertidig løsning på den problematik, som udløste pumpefejlene. Når de mange togsæt løbende skal ind til almindelig service, implementeres en varig løsning. IC4-togene er dog alle sikkerhedsgodkendt af statens trafikstyrelse til nu at køre videre.

Samtlige IC4-tog er på skinnerne igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce