Sådan sammensætter du den gode pensionsordning - del 1: forsikringer

Bodil Haas, Frøs Sparekasse

Sådan sammensætter du den gode pensionsordning - del 1: forsikringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En pensionsordning indeholder ikke bare en pensionsopsparing, men også de forsikringer der giver dig økonomisk tryghed, hvis hverdagen pludselig ændres. En god pensionsordning bygges op af tre moduler:

1. Forsikringer ved sygdom/invaliditet

2. Forsikring ved dødsfald

3. En pensionsopsparing

Herunder vil jeg dykke ned i de to første punkter, som handler om de forsikringer, der kan og bør indgå i "den gode pensionsordning".

1. Forsikringer ved sygdom/invaliditet

Har du spurgt dig selv, hvad der sker, hvis du bliver syg, og din løn falder? Eller hvad der skal til for, at du stadig kan betale dine udgifter? Hvor meget du skal bruge til at leve for - og til fornøjelser? Ved du, hvor meget du vil få udbetalt fra din forsikring og det offentlige?

Først når du har forholdt dig til disse spørgsmål, kan du vælge de forsikringer, der passer til dig lige nu.

Bliver du syg eller invalid og ikke længere kan arbejde, helt eller delvist, skal du vide, at unge under 40 år ikke længere kan få en førtidspension - og dem der er over 40 år vil have meget sværere ved at få det. I stedet udbetales en midlertidig ressourceforløbsydelse på 182.000 kroner årligt.

En forsikring ved tab af erhvervsevne kan give dig økonomisk tryghed, hvis du helt eller delvist mister evnen til at arbejde, da der løbende udbetales penge i stedet for din løn fra invaliderenteforsikringen.

I et ressourceforløb modregner det offentlige 100 procent af det, du får udbetalt fra en invaliderenteforsikring. Overstiger invaliderenteforsikringens udbetaling ressourceforløbsydelsen på 182.000 kroner, får du hele forsikringens beløb udbetalt (men altså ingen ressourceforløbsydelse). Og omvendt: Er din invaliderenteforsikrings udbetaling mindre end ressourceforløbsydelsen, modtager du de 182.000 kroner. Så har du behov for mere end de 182.000 kroner, du årligt får af det offentlige, skal du supplere med en invaliderenteforsikring, som overstiger ressourceforløbsydelsen. Du kan supplere med op til 80 procent af din løn.

Bliver du syg kan det ofte være et langvarigt forløb med indlæggelse og måske indtægtstab i en kortere eller længere periode. Her vil en skatte- og afgiftsfri engangssum fra en kritisk sygdomsforsikring være et godt økonomisk boost, indtil helbredet forhåbentlig er på fuldt blus igen.

Desværre er det ikke kun de voksne, men også vores guldklumper, der rammes af sygdom. Indlæggelse sammen med barnet og transport til/fra sygehus for at få en hverdag til at køre kræver økonomisk ballast. Her vil en kritisk sygdomsforsikring til børn være et godt supplement.

2. Forsikringer ved dødsfald

Er din partner eller dine børn afhængige af din nuværende indkomst?

Hvordan vil du ønske, din familie skal have det, hvis du falder bort?

Hvem skal arve penge efter dig?

Hvor mange værdier har du, og hvem skal arve dem efter dig?

Efter overvejelse og svar på disse spørgsmål, bør du sikre dig, at dine efterladte kan få en vis levestandard, hvis de skal undvære din indtægt. Én ting er at miste et familiemedlem - skal man samtidig miste den trygge base (hus/bil/naboer m.v.), vil tabet gøre endnu mere ondt. En livsforsikring kan give din partner og dine børn økonomisk tryghed i en svær tid.

Har du mindre børn, vil det være en god idé at lave en børnerenteforsikring overfor hvert barn. Det er en rigtig god og billig måde at sikre en grundindtægt til børnenes 21. år og dermed en god kickstart i deres ungdomsår, hvis de har mistet en mor eller far.

Når du tegner en livsforsikring, er det vigtigt, at du forholder dig til, hvem der skal have pengene. En begunstigelse bestemmer, hvem livsforsikringer og pensionsmidler tilgår ved dødsfald.

Det tredje modul omkring opsparingsdelen i den gode pensionsordning, "forsikring for en god alderdom", uddyber og forklarer jeg i min næste klumme i uge 33.

Sådan sammensætter du den gode pensionsordning - del 1: forsikringer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce