Rynkeby-kaptajn kom på hårdt arbejde med udtagelse

Så er Team Rynkeby Sønderjylland-holdet 2020 sat. Der er afgang mod Paris den 4. juli med ankomst dernede den 11. jul. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Rynkeby-kaptajn kom på hårdt arbejde med udtagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Så er Team Rynkeby Sønderjylland-holdet 2020 sat. Mere fokus på events skal sikre et større beløb til kritisk syge børn. I år gav anstrengelserne 1,3 millioner kroner.

Sønderjylland: Skulle der støde en tandpine til undervejs, så er det meget praktisk at have fået en tandlæge med i folden. Og musikken efter dagens etape burde der også været taget hånd om.

Onsdag middag offentliggjorde holdkaptajn Jan Petersen fra Sønderborg navnene på deltagerne i Team Rynkeby Sønderjylland 2020, og blandt de nye navne var Tinglev-tandlæge Peter Kohberg og ejeren af Aabenraa-spillestedet Gazzværket, Hasse Eduard.

Helt efter bogen er omkring halvdelen af sidste års deltagere skiftet ud i den 67 mand store trup, hvoraf de 58 er ryttere, mens resten er med i serviceteamet.

- Det har været svært at vælge ud, for vi har haft over 100 ansøgere i år, hvilket er en del flere end sidste år, fortæller Jan Petersen, der sammen med sin nye vicekaptajn, Karina Blom, kunne stille et hold på 90 ryttere, hvis alle kvalificerede kunne udtages.

Her er styregruppen
  • Holdkaptajn: Jan Petersen, Sønderborg.
  • Vicekaptajn: Karina Blom, Aabenraa.
  • Træningsansvarlig: Mette Jørgensen, Haderslev.
  • Sociale events: Bent Mærsk Thye, Tinglev.
  • Eventansvarlig: Joan Høeg, Aabenraa.
  • Sponsoransvarlig: Niels Uldall Olsen, Aabenraa.
  • Skoleløbsanvarlig: Bente Bloch, Aabenraa.
  • Økonomiansvarlig: Torben Frost, Augustenborg.
  • Pr-ansvarlig: Maria Nørgaard, Haderslev.
  • Servicechef: Ove Pedersen, Aabenraa.

Flere events på vej

- Vi har for første gang holdt et informationsmøde forud for sidste frist for at søge om at være med, og det har været godt. Der kom over 65, og de 40-45 var nogle, vi aldrig havde set før, forklarer Jan Petersen, der i dagene efter mødet modtog 30 ansøgninger.

Onsdag 11. september samles det nye hold for første gang, og ud over alt det praktiske, deltagerne skal vide, skal der også nedsætte en række arbejdsgrupper, der skal i gang med de aktiviteter, der er hele formålet med Team Rynkeby - nemlig at samle penge ind til Børnecancerfonden og Børnelungefonden.

- Vi vil have endnu mere fokus på at skabe events, der kan give penge, så derfor har vi i styregruppen udpeget en egentlig event-ansvarlig, som skal vride gode idéer ud af de øvrige deltagere, forklarer Jan Petersen, der har sat Aabenraa-rytteren Joan Høgh på den opgave.

Mange om buddet

Det er nu gjort op, at dette års Team Rynkeby Sønderjylland-hold fik samlet i alt 1,3 millioner kroner ind. Lidt mindre end tidligere, men det er der ifølge holdkaptajnen en god forklaring på.

- Vi har jo rigtigt mange konkolleger efterhånden - eksempelvis Tour de Taxa og Cykelnerven - og det kommer der jo ikke dobbelt så mange sponsorkroner af, siger Jan Petersen, der glæder sig over, at det er lykkedes at få så mange sønderjyder i sadlen:

- Det er flot, at vi er i stand til at have så mange hold hernede, og det hele går jo til gode formål, siger han med tanke på, at Tour de Taxa støtter julemærkehjemmene og Cykelnerven Scleroseforeningen.

Rynkeby-kaptajn kom på hårdt arbejde med udtagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce