Retssag mod bankledelse har lange udsigter - kræver 30 retsdage

Mogens Mortensen (t.v.), tidligere direktør i Tønder Bank, har ikke ønsket at udtale sig om forhold i banken, siden han stillede op til et pressemøde i forbindelse med et informationsmøde i Tønder Hallerne få dage efter bankkrakket i november 2012. Ved hans side sidder bestyrelsesformand Carsten Dinsen Andersen. Ved mødet beklagede de, at banken var gået konkurs, men afviste, at ledelsen havde gjort noget galt. Arkivfoto: Hans Christian Gabelgaard

Retssag mod bankledelse har lange udsigter - kræver 30 retsdage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det bliver formentlig først i 2020, at kurator i boet efter Tønder Bank mødes med den tidligere bankledelse i retten. Den er stævnet for 180 millioner kroner. Sagen vil kræve omkring 30 retsdage, og det er en udfordring.

Krak: Der går formentlig endnu en rum tid, før sagen mod den tidligere bankledelse og revisor i Tønder Bank finder en afgørelse.

Ifølge kurator i konkursboet Boris Frederiksen, som i 2015 stævnede parterne for 180 millioner kroner, er man efter flere års udveksling af synspunkter og dokumenter efterhånden ved at være klar til at mødes i retten.

Men der kan gå lang tid før første retsmøde.

- Vi kommer nok ind i 2020, fordi der er en række lavpraktiske ting. Vi skal finde omkring 30 retsdage, som passer begge parters advokater og så retten, siger Boris Frederiksen, som tilføjer, at de to parter står fast på deres synspunkter. Det bekræfter bestyrelsens advokat, Advodan, over for avisen Danmark. Der er således lagt op til en omfattende retssag.

Tidligere bestyrelsesmedlem Hans L. Hansen har tidligere udtalt på vegne af hele bestyrelsen, at den ikke kan holdes erstatningsansvarlig for hændelserne i banken.

Tidligere bankdirektør Mogens Mortensen har siden krakket afvist at udtale sig. Det samme har den tidligere revisor.

Retssag mod bankledelse har lange udsigter - kræver 30 retsdage

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce