Regionsdirektører blander sig i politisk debat

To topchefer i Region Syddanmark, Kurt Espersen og Jane Kraglund, har flere gange bifaldet indlæg på Twitter om regionernes fordele. Foto: Screenshot fra Twitter

Regionsdirektører blander sig i politisk debat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvom der er stor politisk uenighed om regionernes fremtid, har to topchefer i Region Syddanmark over efteråret gentagne gange markeret sin opbakning til opslag på Twitter, hvor regionerne bliver rost, og modstandere af regionerne bliver kritiseret.

De partier, der kæmper for at bevare regionerne, får fuld opbakning udadtil fra topchefer i Region Syddanmark.

Selvom der er tale om et politisk spørgsmål, der splitter både regionsrådet og landspolitikerne, holder hverken regionsdirektør Jane Kraglund eller koncerndirektør Kurt Espersen sig tilbage med at tage stilling til sagen på det sociale netværk Twitter. I den verserende debat om regionernes fremtid både videreformidler og roser de to topchefer budskaber, hvor eksempelvis regionsrådsformand Stephanie Lose (V) forklarer, hvorfor regionerne skal fortsætte.

Et eksempel er fra august, hvor Kurt Espersen linker til en artikel fra DR under overskriften "Læger og sygeplejersker: "Useriøst" og "uansvarligt" og "rigtig dårlig idé" at nedlægge regioner". Nedenunder fremgår det: "Der mangler et klart alternativ, når et parti som Dansk Folkeparti foreslår at aflive regionerne, lyder det."

"Helt enig", skriver Kurt Espersen i sit opslag, som får et like fra Jane Kraglund.

Sagen kort
Twitter er et digitalt netværk, hvor særligt politikere, journalister, organisationer og virksomheder ytrer sig. Man kan skrive korte tekster og linke til artikler på nettet.Alle på Twitter kan følge hinanden og videreformidle andres budskaber, et såkaldte retweet, eller vise deres begejstring for et opslag via et såkaldt like.Koncerndirektør i Region Syddanmark Kurt Espersen har i alt 208 følgere på Twitter og har tweetet 102 gange, siden han kom på Twitter i juni i år. Regionsdirektør Jane Kraglund oprettede sin konto i september 2015 og har tweetet 31 gange. Hun har 195 følgere.

Det tredje medlem af direktionen, Jørgen Bjelskou, kom også på Twitter i juni i år. Han har tweetet 21 gange og har 29 følgere. Modsat sine to direktionskolleger har han ikke umiddelbart ageret i debatten om regionernes fremtid.

Opslag

Det samme gør hans opslag måneden efter. Her linker Kurt Espersen til et læserbrev fra Jyllands-Posten med titlen "Vores sygehuse gør det fremragende" og undertitlen: "Det er stærkt bekymrende, at politikere ønsker at eksperimentere med sygehusområdet, som fungerer så godt."

Koncerndirektøren kommenterer opslaget med denne tekst: "Kloge ord fra en klog mand. Man må håbe, at politikerne læser denne kronik".

Udover Jane Kraglund giver også Stephanie Lose, regionsrådsformanden i Midtjylland, direktøren i Sundhedsstyrelsen, formanden for Dansk Sygeplejeråd og 17 andre opslaget et like som udtryk for, at de er begejstrede over indholdet.

Fremtiden

Fra august til november har Kurt Espersen liket 11 opslag med links til artikler, der alle handler om, at regionerne bør bevares. I flere opslag kritiserer personen bag samt kilder i artiklerne både Venstre og Dansk Folkeparti.

Et eksempel er artiklen "Blå partier spiller hasard med 100 mia. velfærdskroner", hvor det fremgår, at ingen partier i blå blok angiveligt har et reelt alternativ til regionerne.

Senest har Kurt Espersen liket historien "Regeringen får kritik for at udskyde sundhedsreform igen igen" fra den 27. november.

Mange fremtrædende politikere, sygehusdirektører, lægeorganisationer, topembedsfolk og andre aktører inden for sundhedsområdet følger Kurt Espersens aktivitet på Twitter, og hans opslag når derfor ud til et bredt publikum inden for den sundhedspolitiske verden.

Begge direktører videreformidler og roser også regionsrelaterede historier, der ikke er politisk uenighed om. Eksempelvis at regionen har reduceret brugen af tvang i psykiatrien, at trivslen blandt ansatte er stigende, og at regionen forsøger at få unge til at stoppe med at ryge.

Grænsen

Regionsdirektørerne afviser at have overtrådt grænsen for, hvordan de bør agere. Det samme gør regionsrådsformand Stephanie Lose (V).

- Jeg synes, det er meget naturligt, at man bakker op om det sted, man arbejder, siger formanden, der henviser til, at regionen ikke selv har indflydelse på spørgsmål om regionernes fremtid.

Nu bakker cheferne op om blandt andre dine tweets, hvor du taler for regionerne. Hvordan ville du se på det, hvis du var en af dem, som ønskede regionerne nedlagt?

- Jeg ville synes, at det var helt naturligt, at regionsansatte ikke føler trang til at gå imod den struktur, de er en del af, og som de oplever fungerer godt. Og når direktører agerer på det, jeg tweeter, er det naturligt, fordi jeg er den politiske leder. Tit er det ikke på vegne af mit parti, men på vegne af regionen, påpeger Stephanie Lose.

Regionsdirektører blander sig i politisk debat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce