Radikale vil forære skoleklasser 41.000 kroner hver: Børnene skal mere ud

Forud for finanslovsforhandlingerne kræver Radikale Venstre, at der skal afsættes en milliard kroner til folkeskolen, så børnene kan komme ud af huset en gang om ugen. Partiets børneordfører Lotte Rod vil ikke kalde kravet ultimativt, men fortæller, at det står øverst på ønskelisten. Foto: Morten Pape/Scanpix

Radikale vil forære skoleklasser 41.000 kroner hver: Børnene skal mere ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den lokalvalgte folketingspolitiker Lotte Rod (RV) kræver, at der på finansloven bliver afsat en milliard kroner til folkeskolen svarende til 41.000 kroner til hver klasse. Pengene skal bruges til ugentlige udflugter eller flere lærere.

Krav: Folkeskolen skal have tildelt en milliard kroner, så børnene kan komme ud af huset én gang om ugen.

Sådan lyder kravet fra Radikale Venstre i forbindelse med de forestående finanslovsforhandlinger, fortæller partiets børneordfører, Lotte Rod.

- Hvis regeringen vil lave finanslov med os, skal de finde penge til skolen. Vi vil komme med et krav på en milliard på finansloven, siger den lokalvalgte folketingspolitiker.

Det svarer til, at hver folkeskoleklasse cirka vil få 41.000 kroner mere om året.

Ifølge Lotte Rod sidder danske skolebørn alt for meget stille, og undervisningen er for ensrettet mod tavleundervisning. Det skyldes for få ressourcer både tidsmæssigt og økonomisk, mener hun.

- Nogle steder har man kun 1000 kroner til at gøre noget for på et helt skoleår. Det er ikke engang nok til bussen, siger hun.

Sådan vil Radikale Venstre fordele pengene i kommunerne
  • Får Radikale Venstre gennemtrumfet kravet om en milliard kroner til folkeskolen, vil pengene fordele sig således i de syd- og sønderjyske kommuner:
  • Billund: 4,8 millioner kroner svarende til ni ekstra lærere.
  • Esbjerg: 19,4 millioner kroner svarende til 35 ekstra lærere.
  • Fanø: 560.000 kroner svarende til en ekstra lærer.
  • Haderslev: 9,7 millioner kroner svarende til 17 ekstra lærere.
  • Kolding: 17,6 millioner kroner svarende til 31 ekstra lærere.
  • Sønderborg: 12,8 millioner kroner svarende til 23 ekstra lærere.
  • Tønder: 7,6 millioner kroner svarende til 14 ekstra lærere.
  • Varde: 9 millioner kroner svarende til 16 ekstra lærere.
  • Vejen: 8,6 millioner kroner svarende til 15 ekstra lærere.
  • Aabenraa: 10,6 millioner kroner svarende til 19 ekstra lærere.

Øverst på ønskesedlen

Lotte Rod understreger, at skolerne frit skal kunne bestemme, hvordan pengene skal bruges. Nogle steder vil det ifølge hende give bedst mening at ansætte flere lærere, så der bliver flere ressourcer til at planlægge anderledes undervisning og til at sætte mere fokus på den enkelte elev. Andre steder vil pengene gå til decideret at arrangere faglige udflugter ud i naturen eller byrummet og besøg hos eksempelvis den lokale landmand, virksomhed, kunster eller musikskole.

- Med pengene siger vi til skolerne, at børnene skal mere ud. En gang om ugen er vores klare ambition, for vi vil gerne have at alle børn oplever kultur, natur og erhverv, siger hun.

Lægger kravet om en udflugt en gang om ugen ikke blot ekstra pres på allerede pressede lærere?

- Jo, det tager tid at gøre. Men det er derfor, der skal følge penge med, ellers er det meget svært, siger Lotte Rod.

Hun erkender, at målet om at få gennemtrumfet et krav på en milliard kroner til folkeskolen er meget ambitiøst.

- Det er en kæmpe satsning, som kræver, at det står allerøverst på ønskesedlen. Jeg bryder mig ikke om at stille ultimative krav, men der skal findes penge til skolen, hvis regeringen vil lave finanslov med os, siger hun.

Radikale vil forære skoleklasser 41.000 kroner hver: Børnene skal mere ud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce